Annonce

Annonce

Brev:

Antallet af flasker - og manglen på lyst til mad


16. april 2012

Alder:
11 mdr.

Antallet af flasker - og manglen på lyst til mad

Kære Helen

Så er jeg tilbage med endnu et spørgsmål...

Vores datter har fra starten sovet meget dårligt - og i en meget lang periode, vågnede hun hver halvanden til anden time for at få bryst. Vores sundhedsplejerske anbefalede derfor et fuldt ammestop - uden at erstatte brystet med flaske. Tanken var, at Eva kun skulle have væske fra kop. Hun var på det tidspunkt ca. 8 mdr. Hun er nu 11 mdr.

Ammestoppet gik fint, men efter at have forsøgt det foreslåede alternativ i en periode uden at søvnen blev bedre, faldt vi alligevel i og begyndte at give hende flaske - simpelthen fordi, vi havde en klar oplevelse af, at hun ikke fik væske nok af kop.

Problemet er så, at hun efterhånden er blevet alt for glad for flasken - som primært bliver fyldt med vælling af forskellig art. I starten spiste hun egentlig meget pænt ved siden af, og fik kun flaske om natten. Søvnen blev dog fortsat ikke bedre. Ofte sov hun maksimalt 2-3 timers sammenhængende søvn. Og ofte en meget urolig søvn, hvor vi måtte ind til hende for at putte igen. Vi gik derfor over til at tilbyde hende flasker i dagens løb i håbet om, at hun så ville lære at spise sig mæt om dagen, og dermed ikke ville eftersprøge flasken om natten.

Det er da også blevet meget bedre. Som det er nu, bliver hun puttet ca. kl. 20, vågner sædvanligvis ca. kl. 1 og igen kl. 4 for at få flaske. Derefter sover hun til ca. 7.30. Det fungerer sådan set ok for os. Hun sover hurtigt videre, hvilket vi så også kan.

Problemet er dog, at hun får så meget vælling, at hun reelt set ikke har plads til rigtig mad i dagens løb.

I dag har hun f.eks. fået 2 flasker af 250 ml. i dagens løb, så fik hun ...


Annonce

... halvanden flaske (altså ca. 375 ml.) da hun blev puttet - og vil helt sikkert efterspørge yderligere 2 flasker i nattens løb.

I går var den helt galt. Da hun fik 3 fulde flasker fra hun blev puttet til vi kom i seng kl. 23. De 2 fik hun da hun blev lagt og så endnu en omkring kl. 22.

Det betyder selvfølgelig, at hun ikke spiser ret meget. Hun er dog nysgerrig over for maden og smager gerne på alt. Der ryger også lidt ned, men ikke meget. Hun får lov til at lege med maden og undersøge den, hvilket hun syntes er et klart hit. Og egentlig er vores oplevelse, at jo mere krydret maden er, des mere spændende syntes hun den er. Vi tilbyder hende alle de ting, du anbefaler, og gerne på faste tidspunkter.

Eva er en meget glad pige, der udforsker alt - præcis som hun skal. Hun trives rigtigt fint og bliver aktiveret en hel del i dagens løb, så hun gerne skulle være rigtig mæt af oplevelser sidst på dagen.

Vi tænker dog, at det med søvnen først bliver rigtig godt, når "flaskebaren" er lukket for natten, men det er vores opfattelse, at hun kun vil acceptere det, hvis hun heller ikke bliver tilbudt flaske i dagens løb. Vi er dog rigtig meget i tvivl om, hvorvidt vi - som med amningen - skal lave et snarligt fuldt flaskestop eller om vi blot skal lade tiden arbejde for os. Vi oplever, at hun er begyndt at spise mere og mere - omend det er i det meget små - så tænker, at hun naturligt på et tidspunkt vil efterspørge rigtig mad og pludselig skubbe flasken fra sig.

Som sagt er vi meget i tvivl. Derfor; hvad er din anbefaling?

Det skal nævnes, at hun starter i institution om en måneds tid.

På forhånd tak for svar.

Venligst
Alice

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce