Svar: I tvivl om hvad vi gør ...

---

Kære Lea

Tak for dit brev :)

Det vil være en rigtig god idé at I nu laver nogle faste regler for hvornår man må få slik og at I indfører en fast slik-dag f.eks. fredag eller lørdag og at jeres dreng den pågældende dag så får en afmålt mængde slik, som så er hans.

Det at have en fast slikdag har mange fordele. For det første er det naturligvis sundt ikke at spise slik og andet guf dagligt, men derudover så kan han også regne med en aftale.

Hvis I er oppe at handle og han beder om noget slik, så behøver du ikke nødvendigvis at sige nej, men kan nogle gange sige "det må du godt få, men vi gemmer det til fredagsslik", så han får det han gerne vil have, men også ved hvornår det så kan spises. Det betyder også at I nogle gange kan sige "i dag må du gerne få fredagsslik" og så lade ham vælge, hvad det er han gerne vil have.

Det vil på samme måde også være sådan at du nogle gange kan sige "det er ikke fredag i dag" eller "på fredag får du guf", så du ikke behøver diskutere det igen og igen og sige nej hele tiden.

Og så vil det også være en rigtig god idé at tilbyde ham noget andet lækkert, når han har trang til noget sødt. Det kan være lidt frugt eller bær, som kan give ham lidt af det han efterspørger og stadig være et sundt alternativ.

Når han siger "du er tarvelig" så er det sandsynligvis et ord han har hørt i børnehaven. I dag siger flere og flere børn "tarvelig" i stedet for "dum", måske fordi de har hørt at de ikke må sige "dum" ...

Han skal naturligvis ikke slå jer, men jeg synes måske det er en lidt voldsom reaktion at sende ham på værelset. For det han siger er jo et ...

---

---

... eller andet sted bare udtryk for at han f.eks. ønsker "guf" rigtig meget, han har virkelig bare lyst til det og I siger nej og det er jer der bestemmer. Faktisk synes han sikkert at I bestemmer alt og han ikke har noget at sige - og ja så synes han I er tarvelige ... Og det har han jo sådan set ret til at synes.

Med til at spise "slik/guf" hører jo også at I hygger jer sammen. Når vi spiser slik, så sidder vi ofte sammen, ser en film eller har det sjovt og hyggeligt. Og når han beder om f.eks. guf, så kan det også være et ønske om at sidde og hygge med jer og det han får at vide er at I så ikke vil være sammen med ham. Han oplever det modsatte af hvad han vil og derfor oplever han jer tarvelige ... :) I skal være opmærksomme på at han ikke lærer, at når han giver udtryk for sine følelser (I er tarvelige eller dumme) så udløser det at I ikke vil ham ...

---

---

Jeg tænker det vil være rigtig godt at anerkende hans følelser samtidig med at du sætter nogle grænser for, hvad du vil have "jeg kan godt forstå du bliver sur, men jeg vil ikke have du slår", "jeg kan godt forstå du synes det er tarveligt, men vi har en aftale om at det er fredag vi spiser slik" eller lignende og også taler med ham om alternativer "jeg kan godt forstå du synes det er ærgerligt, når du nu så gerne vil ...". Og nogle gange må I også gerne spørge ind til, hvorfor han bliver ved "hvordan kan det være at du bliver ved med at spørge, når jeg nu har sagt nej 2 gange?". Nogle gange kan han måske godt med den alder han har sætte lidt ord på hvorfor og I kan indgå et kompromis.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---