Brev:
Snak om døden
Kære Helen.
Det er efterhånden ved at være et par år siden jeg har skrevet sidst, men nu har jeg brug for dine - altid gode og omsorgsfulde - råd igen.
Aske er nu 3 år og 8 mdr, går i skovbørnehave - som han elsker og er blevet storebror for 3 mdr siden. Han er generelt en glad, udadvendt, motorisk stærk, sprogligt dygtig dreng med den grænsesøgende opførsel og de konflikter som vist er helt almindelige for hans alder.
Min mor døde da jeg var 12 år og vi har selvfølgelig snakket om at mormor er død og at hun sidder oppe på en sky og kigger ned på os. Det seneste halve år ca er Aske dog begyndt at snakke rigtig meget om døden. Han har fx sagt: "Hvis jeg nu tager en rigtig lang stige, så kan jeg komme op og besøge mormor", "Hvem skal passe på mig når I dør?", "Hvor gammel er man når man dør?" osv.
Mit spørgsmål er: Hvor meget har han brug for at få af vide? Hvor meget ...
... forstår man i den alder?
Vi har forklaret ham, at man ikke ved hvornår man dør, men at det oftest sker når man er gammel og at vi ikke dør før han er voksen og har sin egen familie som han passer på. Men vi ved ikke om det er godt nok, det vi fortæller ham?
Han snakker og spørger generelt rigtig meget, hvilket vi elsker. Men jeg synes tit vi er i tvivl om hvor detaljeret vi kan svare ham. Han har fx også spurgt hvordan mennesker bliver til. Jeg fortalte at ligesom lillesøster så starter mennesker med at være babyer inde i deres mors mave og kommer så ud og vokser sig større og større. Men han efterspørger ligesom hele tiden mere detaljerede svar. Og ville vide hvordan babyen kommer ind i maven osv...
Håber du kan give os et bud på hvor meget man bør fortælle en dreng i hans alder om livets store spørgsmål, som altså fylder meget i hovedet på ham .....
Med venlig hilsen
en glad mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
9. maj 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 2 mdr.
Kære Helen Min datter på 3 år er utrolig afhængig af sin sut. Den og hendes...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to