Svar: Tackle forskellige situationer

---

Kære D

Tak for dit brev :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.

Når man er 3 år gammel, så har man rigtig meget brug for opmærksomhed og godkendendelse af de voksne. Det er vigtigt at I møder og ser jeres datter, at I lytter til hende og svarer på alle de spørgsmål hun sandsynligvis stiller ... :) Det er vigtigt for de treårige at føle sig værdifulde for forældrene og det er vigtigt at de har en rolle. De har brug for at kunne være med i dagligdagen og det vil være rigtig godt at I f.eks. lader hende være med til at komme varer op i indkøbskurven, når I handler, at I lader hende dække bord, være med til at lave mad, gøre rent osv. Hun elsker at føle sig betydningsfuld og det er rigtig dejligt at kunne hjælpe mor og far.

Børn i jeres datters alder vil ofte også søge den ene forældre mere end den anden og ofte har især den forældre der har modsat køn, særlig interesse. Børn i 3 års alderen får også stadig anfald af fortvivlelse og kan blive meget frustrerede, når verden går dem imod, men hun begynder nu at kunne acceptere forslag til andre handlinger og hun vil også kunne følge enkle anvisninger, når I forsøger at hjælpe hende med et problem, som i første omgang, har gjort hende ked af det.

Og når man er 3 år, så nyder man også at grine og gøre fjollede ting og hun synes det er rigtig sjovt, hvis hun kan drille mor og far lidt mere bevidst. F.eks. når hun sætter fødderne op på bordet, så er det ikke for at provokere og for at I skal blive sure og skælde ud, det er en mild form for drilleri, det er spirende humor ...:)

Og hvad vil jeg så sige med dette - jo jeres datter gør nogle af de ting hun gør, for at få jeres opmærksomhed. Hun har en alder, hvor det er rigtig vigtigt for hende at blive set, føle sig anerkendt og have en rolle - og samtidig har hun også en lillebror, der naturligt kræver sit. Så hun er nødt til nogle gange at gøre ting, for at være sikker på at blive set.

Det kan være en idé at far og datter nogle gange laver ting sammen som kun de to gør - uden mor og lillebror. Det vil være dejligt for hende og gøre at hun føler sig betydningsfuld :) Og har far og datter f.eks. været i svømmehallen eller på legepladsen hvor hun har brugt sig selv rigtig meget motorisk og er blevet set, så vil hun måske også kunne sidde mere stille, når de er hjemme igen ...

Naturligvis skal I nogle gange markere at her overskrider hun en grænse og der skal være visse regler for, hvad I vil tillade og hvad I ikke vil. Og det er vigtigt at I har regler. Du skriver at I tit får at vide at I "gør alt på børnenes præmisser" og naturligvis skal I tage hensyn til jeres børn, men det betyder ikke at I ikke skal have regler. Regler er med til at skabe tryghed og regler giver også retfærdighed, ...

---

---

... hvilket er meget vigtigt, når man har en lillebror. Begge børn skal føle sig retfærdigt behandlet. Udfordringen består i tydeligt at fortælle jeres datter, når hun gør noget uacceptabelt, så hun ved at her går hun over stregen, samtidig med at I naturligvis skal anerkende hende som den pige nu er - en 3 årig med en 3 årigs personlighed. Og dermed på mange punkter stadig et lille barn :)

Når hun slår, kaster med ting, spytter eller lignende, så skal I naturligvis vurdere i hvad situationer der sker. Hvad udløser denne reaktion? Hvis hun gør det bevidst, for at gøre f.eks. lillebror eller jer ondt, så skal hun naturligvis have at vide, at det må hun ikke - men ofte gør hun det måske fordi hun mangler ord. Hun reagerer fysisk, fordi hun ikke kan sige "jeg synes ikke I ser mig", "jeg føler I gør forskel", "jeg er usikker på om I stadig elsker mig" eller lignende. Og i en sådan situation nytter det ikke noget at skælde hende ud, så har hun i stedet brug for at mærke at I forstår hende og godt ved at det kan være svært at være hende, så har hun brug for medlidenhed og følelsen af at hun stadig er elsket.

Hvis hun laver små fysiske reaktioner, som at sparke til et stoleben, tramper højt ned at trappen eller lignende, som ikke går ud over nogen, så kan det nogle gange være en god idé at ignorere det. Giv det ikke opmærksomhed, lad som ingenting.Det kan dog også nogle gange være udtryk for at hun har behov for at bruge sig selv fysisk og at I derfor skal gå ud med hende, så hun kan få "brændt lidt krudt af" :)

---

---

Og når hun gentagende gange karter rundt på stolen, så kan hun også have svært ved at sidde stille, fordi I inden I satte jer til middagsbordet ikke har været fysisk aktive nok. Hun skal bruge sig selv rigtig meget motorisk og har en naturlig lyst til dette og det er vigtigt at give hende mulighed for det.

Når hun gentagende gange sætter foden på bordet, så må I vurdere hvordan I bedst kan reagere. Nogle gange kan det være udtryk for "se mig, se mig" og behov for at mærke jer og det kan være en god idé at gribe situationen an med humor - "nå din lille bøllespire, skal du være fræk?", "her i huset kilder vi de frække børn" og så tage fat i hende, kilde hende, lade som om at I er en stor løve der spiser hende eller lignende, så hun mærker jer fuldt ud. Og når der så er ro på og I igen sætter jer til bordet, så kan I godt tillade jer at sige, at hun ikke skal gøre det mere, nu er det slut, for hun har fået den positive opmærksomhed, som hun søgte :)

Tilsidst vil jeg lige sige at det er fint at hun stadig får sin middagslur, prøv dog at holde fast i nogenlunde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---