Brev:

Store børnegrupper

Kære Helen,

Endnu engang vil jeg trække på din store erfaring og bede om et godt råd.

Min datter er og bliver den skønneste lille pige med sin egen store vilje :-)

Hun beskrives af de fleste som en sød, sjov og kærlig pige med et godt selvværd. Hun har krudt i røven og går lige i hjertet på næsten alle hun møder. Hun er den fødte leder og kan få alle op af stolen og lege rimeligvis alt hvad hun foreslår. Det er nærmest en selvfølge for hende at selvfølgelig vil de da det :-)

Hun er blevet helt fantastisk god til at sætte ord på sine følelselser og give udtryk for hvad hun vil og hun er begyndt at rette sig selv hvis hun fx. kommer til at sige dumme mor, så retter hun hurtigt til : Nej, jeg synes ikke du er dum mor, men du er bare ikke så rar, når jeg ikke må det eller nej du er ikke dum, jeg synes bare du er lidt fjollet. Hun har en enormt stor retfærdighedssans og gennemgår tit hvad man må og ikke må, og hun er hurtig til at give igen, hvis vi siger hun ikke må noget, for så må vi vel heller ikke! Hun spørger tit om jeg tror andre - både børn, voksne og hunde kan lide hende og hvis hun fx. siger at far er sød, så skynder hun sig at sige at mor også er sød eller at hun også har savnet mor, hvis far spørger, om hun har savnet farmand. Det er selvfølgelig rigtig dejligt, men nogle gange kan man næsten se på hende hvordan det hele kører rundt oppe i hovedet og jeg kan blive bekymret for om hun spekulerer for meget.

Hun kan fx. gå helt i baglås og begynde at græde på vej til børnehave eller på vej til familiebesøg, hvis hun pludselig ikke vil have rottehaler eller hårbånd på alligevel. Vi fortæller hende at det ser rigtig fint ud, men at det også er fint uden, så vi kan bare tage det ud. Men det er ligesom om hun søger vores mening og godkendelse og så alligevel er det heller ikke helt godt nok. Hvad siger man bedst i sådan en situation, så det ikke kommer til at fylde for meget? Vi siger selvfølgelig til hende ind i mellem at hun er fin eller smart eller ser sej ud, men går ikke så højt op om det lige er det sidste nye eller om det passer perfekt sammen- bare ...

... hun har det rart med det, hun har på.

Den store udfordring kommer når der er mange børn. Vi måtte stoppe med gymnastik for nogle måneder siden, fordi hun simpelthen ikke ville være med medmindre jeg gik med rundt på gulvet og det måtte jeg ikke for instruktørerne. I starten gik det fint, men pludselig nægtede hun og blev rigtig ked af det, hvis vi prøvede at overtale hende.

Børnehaven lavede forestilling for forældrene for nogle uger siden og hun kunne alle sange og fakter udenad, men alligevel gik hun helt i baglås og begyndte at græde ligeså snart hun fik øje på os. Set i bakspejlet var det nok lige voldsomt nok for hende, men svært når man er lige midt i det og mange af børnene klarede det jo fint mens andre også blev mere eller mindre kede af det. Hun forklarede selv bagefter, at der var alt for mange børn! Hun var i topform resten af aftenen og dansede og havde det sjovt både sammen med os og de andre børn.

I børnehaven samles alle børnene hver morgen til morgensang. Min datter elsker at synge og kan synge dagen lang, men hun vil ikke ind til de andre børn. Her til morgen sagde jeg til hende at hun jo elsker at synge og hun svarede: jamen jeg får ondt i maven, når jeg kommer derind, mor. Jeg afleverede hende så til en pædagog udenfor sanglokalet, men hun klamrede sig til mig og sagde halvt grædende at jeg skulle sige til pædagogen at hun ikke skulle ind og synge. Da hun fik og vide at de andre snart var færdige og at hun ikke skulle ind og synge, så slap hun mig med det samme og gik med pædagogen uden videre.

Hun har generelt lidt svært ved afleveringen, hvis ikke lige der er en der står parat til at lege med det samme eller en af hendes favoritpædagoger, som vil tage hende i hånden eller har tid til at starte en leg med hende, men det plejer heldigvis også rimeligvis at kunne lykkes de fleste morgener :-)

Ja, nu blev det alligevel en frygtelig lang smøre! Det korte af det lange er - kan du give nogle gode råd til hvordan man styrker hende bedst muligt i at være i de store grupper uden at blive utilpas?

På forhånd tusind tak og

Mange hilsner herfra :-)

Læs Helens svar »

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar

25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: