Brev:

Frustration og mistrivsel

Hej Helen

Egentlig tænkte jeg, Julie var så gammel, at vi ikke havde behov for din hjælp mere, men nu skal jeg da lige love for problemet er der.

Opsummering af forhistorien: Julies far og jeg er skilt. Det har vi været i snart 4 år. Julies far har aldrig været en stor del af hendes liv/hverdag. Mormor/morfar har altid været tæt knyttet til hende. Julies far har ikke stabilt samvær med hende. For nuværende er det ca. 4 timer hver anden søndag (efter hans ønske).

Mit problem er, at jeg har en pige, der ikke trives 100%, og jeg mangler simpelthen redskaber til at hjælpe hende.

Julie er en viljestærk, kærlig, selvstændig, omsorgsfuld og intelligent pige. Om 2 uger skal hun i brobygning sammen med de fleste fra hendes gruppe i børnehave. Hun glæder sig meget.

Faktisk har hun været træt af at gå i børnehave siden sommerferien, og helt galt har det været siden lige før jul. Hun finder på alle mulige sygdomme, og det seneste er, at hun græder og holder tæt om mig, når vi er på vej ud af døren. Hun siger, hun vil blive hos mig hele tiden.

Hun kan helt sikker mærke mit kæmpe dilemma. Jeg vil gerne være der for hende, vil ikke virke kold (som min egen mor især kunne virke, da jeg var barn), men omvendt er jeg dybt frustreret, Jeg bliver nødt til at skulle på arbejde, og jeg mener, vel også at hun prøver at "manipulere" mig en anelse til enten at blive hjemme eller tage hende med på arbejde.

Med til historien hører også, at den ene dag, hvor børnehavegruppen var på heldagsbesøg i brobygningen, der kom hun hjem og syntes, det var en dårlig oplevelse. Som jeg forstod det, skyldtes det primært, at hun havde haft nogle konflikter med stærkere piger (fra gruppen), som hun ikke normalt leger med - formentlig fordi hun skal kæmpe meget med dem for at få lov til at bestemme legen. Min egen reaktion på dette er/var, at det egentligt bliver meget sundt for hende at få noget modstand - hvilket børnehaven også har bemærket.

Samtidig er hun noget forvirret over, at hendes far skal være far igen (til maj). Han og hans kæreste har været sammen i 1½ år, men Julie har først mødt hende for ca. 2 uger siden (igen hendes fars valg). Hun kan ...

... ikke rigtig forholde sig til, at jeg ikke er i familie med den lille ny. Jeg har prøvet at afdramatisere det meget for hende. Vi har snakket om babyen (at vi skal give gave osv.), og jeg har vitterligt intet problem med, at hun skal have yngre søskende.

Jeg har bedt hendes far om ikke at gøre det til en fantastisk stor ting, at hun skal være storesøster. Det skyldes ene og alene, at jeg tvivler på, at Julies far kan klare at leve i et forhold med et barn - hvilket han selv bekræfter - der er altså en reel risiko for, at hun vil miste kontakten til en sådan lillebror. Også selvom jeg er villig til at forsøge at holde kontakten med denne.

Efter hun har fået at vide, hun skal have en lillebror, har hun haft et stort behov for at blive bekræftet i, at jeg hendes (og kun hendes) mor, at jeg ikke skal have andre børn, at mormor og morfar kun er hendes (og hendes fætter og kusiners), at moster kun er hendes osv.

Efter Julie har mødt sin fars kæreste, vil hun ikke længere besøge ham. Han kommer derfor hos os. Det må han gerne, hvis det er det, der kan gøre livet nemmere for hende. Da hun kom hjem fra ham sidst, var hun helt rundt på gulvet i flere dage efter. Det skal siges, at det er den anden kæreste, hendes far har præsenteret hende for - den tidligere kæreste var rigtig god mod hende - og det var en stor sorg for Julie, da de gik fra hinanden.

Julie har længe ikke villet snakke i telefon med ham. Min egen teori er, at han ikke ved, hvad han skal spørge hende om, da han ikke er en del af hendes hverdag overhovedet. Hun bryder sig derfor ikke om at snakke med ham.

Ydermere er begrebet "død" gået op for hende. Hun beskæftiger sig meget med med, at jeg/mormor/morfar/moster/oldemor/far osv. kan dø. Hun er ikke som sådan bange for at dø, men tænker meget over døden.

Hun har altså mange tanker i hovedet. Og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal spørge ind til dem. Når vi snakker, så beskriver hun, at hun har det skidt i maven. Det kan både være p.g.a. noget i børnehaven eller "bare" noget, hun ikke kan definere nærmere.

Så bundlinjen er, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal hjælpe hende igennem alt det her.

Med venlig hilsen
Linda

Læs Helens svar »

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: