Brev:

Afhængig af sut

Hej Helen

Vores familie består af min mand og jeg og vores to fælles børn William på knap 2 år og vores datter Victoria på 9 måneder. William og Victoria er meget glade for hinanden og min mand og jeg har prøvet alt for, at William ikke skulle føle sig glemt, nu da han havde fået en søster. Jeg føler og håber at det er lykkedes, men spørgsmålet er, hvornår man ved det med sikkerhed.

William har hele tiden været meget glad for sin sut og vi har (desværre) ikke sørget ordentligt for, at begrænse hans brug af den, så nu er han i den grad blevet afhængig af den og min mand og jeg ved ikke hvad vi skal gøre.

Min mand har været god til at spørge William, om han må låne sutten, hvorefter William gav ham den og accepterede at han havde den, i hvertfald i en tid. Og vi troede at det var vejen frem, hvorfor vi fortsatte sådan. Men pludselig gik den ikke mere. Jeg er faktisk usikker på, hvornår det vendte. Måske for en måned siden. Men det er sket gradvist og kun blevet værre. Og vi kan ikke komme på noget, som skulle have tricket det.

Tidligere brugte han den når han sov, når han var ked af det og fik han øje på en sut der lå fremme imens han legede, så tog han den i munden og det er desværre sket for tit. Og vi har ikke været gode nok til at gribe ind og tage den fra ham igen.

I vuggestuen har De den politik, at børnene kun har sutten, når De sover til middag eller er meget ked af det eller sløje og det fungerer. Vi har prøvet at praktisere det samme herhjemme, men vi kan ikke få det til at fungere. William bliver meget ulykkelig og ...

... hysterisk, hvis vi tager sutten. Han påfører sig selv skade, ved at slå sit hoved ind i ting og sparker og slår omkring sig. Han vil ikke røres og hvis jeg bærer ham ind i vores seng, for at han ikke kommer til skade, så går han ned af sengen og tilbage, hvor jeg tog ham fra og fortsætter med at skade sig selv. Vi har prøvet at tilbyde ham andet, men han er ikke til at komme i nærheden af og accepterer ikke andet end sutten og så ender det med, at vi må give ham den.

Vi har været til forældremøde i vuggestuen og pædagogerne fortalte os, at han er meget oraltfikseret, eller hvad det hedder. Altså, at han putter alt i munden, hvilket han ikke burde med den alder han har. Desuden er hans sprog ikke helt godt nok, hvilket selvfølgelig har noget med hans store suttebrug at gøre. Det er også derfor, at vi ønsker at finde en løsning på hans sutteafhængighed.

Min mand mener at vi bare skal fjerne sutten helt, men der er jeg mere i tvivl, om det er det rette at gøre. Jeg mener, at der må være en årsag til, at han har så stort et behov for sin sut og at tage den fra ham helt og holdent frygter jeg vil have andre konsekvenser. Desuden bruger Victoria også sut, så kan William ikke finde sin egen, så tager han hendes.

Derudover er vi stødt på det problem, at han tygger sine sutter i stykker. Han har fāet alle sine tænder, så det er ikke det der er årsagen til det og han bider ikke andre eller os, så jeg ved ikke hvad årsagen er til det.

Jeg håber meget, at du kan hjælpe os til en løsning, for jeg er virkelig rådvild.

Mange hilsner fra
Betina

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: