Svar: Mad og måltider
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Med den alder din datter har nu, vil det være passende med 3 flasker i døgnet og jeg vil anbefale at de ligger aften, sen aften og inden middagslur. Du kan også vælge at bibeholde flasken tidlig morgen kl 04/05 i stedet for sen aften, udfordringen her kan dog være at hun jo drikker 200ml og det kan naturligt tage pladsen og lysten fra morgenmaden ...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, hjemmelavet eller mos fra glas eller frost, suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 14
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. En lille portion tykmælk med frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs. Der skal være mad som smager af noget og der skal både være mos og mad i stykker. Frikadelle kan f.eks. gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske - du kan dog også vælge at give den en gang i løbet af natten, hvis hun vågner af sig selv.
Som du kan se så er der i min plan en del rigtig mad - stadig masser af ...
... skemad, men mad med mere smag, tyggemodstand osv. og det er vigtigt at du lige nu forsøger at give din datter mange små måltider dagen igennem og at hun netop tilbydes mad, der smager af noget.
Det gør ikke noget at hun stadig har svært ved at finde ud af at tygge mad i stykker. Prøv at servere tingene adskilt, så den mos du giver hende med ske, er mild og lind at synke, men ved siden af dette giver du så små brødhapsere, små stykker frikadelle eller lignende, som du putter i munden på hende. Så hun ved at den mad hun får på denne måde skal tygges, hvor skemaden skal synkes.
Og giv hende også mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på. Det styrker hende mundmotorisk og lærer hende også at mad smager forskelligt og at det er sjovt at spise :)
Hendes mælkeindtag af flaske bør ligge mellem 500-600ml dagligt og hun skal derudover også drikke masser af vand af kop. Hvis hun får under 400ml dagligt må du give hende jerntilskud hver dag, så hendes jernbehov sikres. Og væskebehovet må så stilles på anden måde og hun må få ekstra mælk via sin mad, via lidt tykmælk eller lignende, så hun også får kalk nok - men prøv om ikke du kan få hende til at drikke de 3 flasker, jeg har skitseret i planen og så hun får mindst 500ml den vej igennem. Du kan prøve at skifte til en anden erstatning, hvis hun er kørt lidt træt i det og har brug for ny smag .. :)
Håber at ovenstående hjælper på vej og også viser, hvad du nogenlunde kan forvente lige nu og hvad behovet er ... :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.