Svar: Opdragelse - 2 år, 7 mdr.
Kære Ditte
Tillykke med at du venter dig igen - og tak for dit brev :)
Jeres dreng er nu 2 ½ år gammel og brager derfor lige nu igennem selvstændighedsalderen - det der tidligere blev kaldt for trodsalder. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.
Der er mange ting jeres dreng kan nu, men der er også rigtig meget han ikke kan og der vil naturligt være perioder, hvor han på dig kan virke babyagtigt, provokerende, hysterisk og alt mulig andet. Faktum er at han bare er en lille dreng, med en lille drengs umoden hjerne og han gør ikke på noget tidspunkt noget for at genere dig.
Han skal naturligvis lære ikke at smide med maden og det er helt fint at du samler maden op og fortæller ham at at han skal spise den og ikke komme den på gulvet. Det vil også være fint at du nogle gange flytter hans tallerken, giver besked om at han skal spise pænt, tilbyder tallerkenen igen og hvis han igen smider med maden, så sættes tallerkenen væk med et "så er du færdig med at spise". Det at lade en handling følge med (at flytte tallerkenen) er vigtigt for at han lærer, at det han er igang med er forkert.
Det er ikke nogen god idé at tage ham i armen og det er ikke nogen god idé at råbe af ham eller skælde ham ud. Prøv at have fokus på det du gerne vil have ham til i stedet for på det, som du vil have ham til at holde op med. Lige nu ved han ganske givet ikke altid hvad der er det rigtige at gøre og når han bliver usikker, så bliver han "baby", fordi han fornemmer at han på den måde får din omsorg og din nærhed. Det er en måde at sige "se mig, se hvor lille jeg stadig er", hvilket sandsynligvis også er påvirket af at du er gravid igen.
Han mærker forandringerne (graviditeten/babyen) allerede nu. Du løfter ham ikke op, du bærer ham ikke rundt på samme måde som før. Pladsen på dit skød er også blevet mere trang. Når I får gæster så taler de om din mave, babyen osv. og han får ikke samme opmærksomhed som før. Du stiller sandsynligvis også lidt ekstra krav til ham, krav om at han skal være mere selvhjulpen, mere fornuftig, fordi du synes det er praktisk hvis han kan flere ting selv, når den lille kommer - problemet er bare at han ikke er parat til det og at det er helt naturligt at han kan gå lidt tilbage i sin udvikling lige nu. Og derfor har han rigtig meget brug for at du nogle gange lader ham være lille og at du nogle gange "nurser" ham lidt ekstra :)
Jeres dreng har lært utroligt ...
... mange ting på 2 ½ år, han kan meget nu og en uimodståelig trang til at gøre sine egne valg vælder lige nu op i ham. Det er derfor I oplever at han nogle gange siger "nej!" til det I vil. Det er en spændende, men også svær udvikling. For at foretage egne valg, er han jo nødt til at være uenig med jer forældre og derfor opstår der dagligt konflikter og de situationer, hvor I beder ham gøre noget og han kategorisk nægter.
En gang imellem kan man med list bede ham om at gøre det modsatte man vil have ham til og på den måde få ham til at gøre det man vil ... men ofte virker det ikke. Det kan dog være et forsøg værd ... :)
Din dreng er igang med at skulle forholde sig til hvem han selv er og hvordan han påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", eller sige "nej, vil selv" osv. er alt sammen noget der viser, at din dreng er igang med at blive bevidst om hvem han selv er.
Det er således helt normalt det du oplever og hans selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad og når han bliver irettesat så bliver han naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder han har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger og det han gør.
Du skal prøve at finde balancen imellem at hjælpe ham og netop gøre ham selvhjulpen og så også lade ham være lille og være "baby" en gang imellem. Når du mærker at han gerne vil selv, så støt ham i det og vær så samtidig tålmodig, guide ham og hjælpe ham, når det er svært for ham uden at virke grænseoverskridende men netop med anerkendelse for den udvikling og svære alder han lige nu går igennem :)
I forhold til søvn om aftenen, så er det vigtigt at I holder en fast dagsrytme, hvor han kommer op til samme tid hver dag og sover middagslur på fast tidspunkt - uanset om det er hverdag eller weekend. Hvis du er sikker på at puttetidspunktet er rigtigt, så vil han normalt også kunne falde i søvn inden for rimelig tid. Der sker dog ofte det med børn når de er 2 ½ år at de begynder at være lidt bange for mørke og de har brug for at vi er der for dem, når de skal sove. Og derfor skal du prioritere at være der. Læse godnathistorie for ham, synge lidt, holde lidt i hånden osv.
Måske bliver han puttet lidt for tidligt og er ikke parat til at sove ...?
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder









