Svar: At give gode råd i mødregruppen
Kære S
Det er rigtig dejligt at du er kommet med i en god mødregruppe og at I nyder at være sammen. Og jeg tænker at det netop er rigtig godt, hvis man i en mødregruppe tør diskutere forskellige ting og også levner plads til forskellig måde at gøre ting på. Man kan lærer meget af hinanden og også lære en del om sig selv, ved at være sammen med andre mødre og børn :)
Som mor kan man altid tage udgangspunkt i sig selv. Du kan f.eks. altid sige at du f.eks. har forsøgt at køre en tre-lure-om-dagen model, som har hjulpet jer eller lignende og bare fortælle det åbent. Så kan de der vil lytte jo lytte og spørge ind til det.
Du kan også altid sige at du har læst at børn ikke må sidde op, før de kan sidde selv og også få en snak om hvordan de andre gør, hvor meget de lægger børnene på maven osv.
Som udgangspunkt gør alle forældre det bedste de kan og derfor er det altid meget meget svært at begynde at stille kritiske spørgsmål eller give forslag til anden måde at gøre ting på. Når det drejer sig om vores børn, så er vi meget følsomme og der skal ikke siges ret meget før det opfattes meget negativt og vi hurtigt kan føle at vi kriteseres og ikke hjælpes.
Min rolle som fagperson er naturligt en anden end din rolle som mor, men hvis du i mødregruppen ser noget der undrer dig eller at en mor gør noget helt anderledes end du selv ville gøre, så prøv at sætte ord på det - igen helst med udgangspunkt i dig selv.
Hvis du oplever noget som bekymrer dig meget, altså hvor du virkeligt bliver bekymret for den ...
... pågældende mor eller barnet, så kan du altid sige det til din sundhedsplejerske. Ikke for at sladre, men fordi sundhedsplejersken naturligt kan prøve at tale med den pågældende familie og tage hånd om det der rører sig der - måske er der allerede ekstra hjælp og fokus på den familie, det er bare ikke noget den pågældende mor fortæller i mødregruppen - måske fordi hun er bange for at virke forkert eller ikke god nok ... :)
Det er også altid en god idé at stille spørgsmålet i mødregruppen. At du næste gang I mødes f.eks. siger "jeg har tænkt lidt på, hvilke forventinger vi har til hinanden her i mødregruppen?" og så også få den andre til at sætte lidt ord på det. Du kan her f.eks. spørge uddybende "Hvad hvis vi f.eks. oplever at nogen gør noget anden end vi selv gør, eller hvis vi har forslag til at gøre ting anerledes - ville det være okay at sige? Eller ville I føle at jeg blandede mig for meget?" eller lignende.
Det vil være en rigtig god idé at drøfte hvordan de andre har det med mødregruppen. Nogen vil måske give udtryk for at de gerne ville have tingene at vide, men ikke i mødregruppen foran alle andre, men at man måske lige mødtes eller ringede eller talte lidt sammen på tomandshånd bagefter og andre vil måske give udtryk for at de synes det er super fedt, hvis man kan drøfte det åbent i mødregruppen. Sådan er vi så forskellige, men det vigtiste er jo at vi alle vil vores børn der bedste og så finde ud af, hvordan vi så når dertil .. :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger








