Svar: Mister besindelsen

---

Kære Simons forældre

Tak for jeres brev. Jeg har bestemt indtryk af at I forsøger at møde jeres dreng rigtig godt og anerkende ham i de forskellige situationer der opstår i hverdagen. I lyder til at være rolige forældre, og det er netop vigtigt at I kan bevare roen og overblikket, når han "får en total nedsmeltning" fordi tingene ikke går som han lige regner med eller fordi han møder en modstand, som er svær.

Der er bestemt ikke noget i vejen for at I skønner det vil være dejligt med en is. De beslutning må I naturligvis gerne tage også selvom "man ikke skal påtvinge børn det man selv synes er sjovt". Når I tilbyder Simon en is, så er det jo med udgangspunkt i at I gerne vil hygge jer og det er naturligt hyggeligt at sidde på en bæk i de første forårssolstråler og spise is. Og Simon kan pludselig ikke overskue det - børn og voksne der venter, kikker, balloner, is osv. det bliver bare for meget. Og det gør det, fordi hans hjerne er umoden. Han kan bare ikke overskue det - og de situationer vil naturligt opstå en gang imellem og det er okay. Det kan hverken han eller I gøre for og det er ikke fordi I gør noget forkert.

Det der er vigtigt er at I bevarer roen og overblikket, når han ikke kan. At I forstår at han ikke forsøger at være på tværs, men at der bare sker for mange ting til at han lige der kan overskue det - og han kan slet ikke overskue spørgsmål.

Han vil naturligt vælge impulsivt og reagerer følelsesmæssigt også meget impulsivt, så når han har set sig lun på ballonen i skraldespanden og en dame så tilbyder en anden, så kan han slet ikke forholde sig til det. Han kan ikke overskue det skift - det var jo ballonen i skraldespanden han ville have og ikke den anden og det at hun henvender sig til ham/jer - det kokser, fordi det er ...

---

---

... for svært. Der er for mange ting.

Jeg ved slet ikke om I har gjort det, men generelt er det en god idé ikke at stille ham for mange spørgsmål i en sådan situation. Man skal passe på med ikke at sige "vil du have is?", "hvilken smag vil du have?", "skal det være jordbær eller chokolade", "vil du have en ballon?", "hvad farve skal den være?", "Er det ikke hyggeligt?" osv. osv. Børn i jeres drengs alder kan ikke rumme ret mange spørgsmål og kan ikke træffe valg. De vælger ofte meget impulsivt og lystbetonet og for mange valg gør at de "smelter ned" og bliver ulykkelige, fordi de ikke ved hvad de skal.

---

---

Nogle gange kan man naturligvis være nødt til at smide is og ballon ud og så er det sådan og så må man samle op på den frustration der så opstår, når barnet finde ud af at det ikke får is "jeg ved godt du gerne vil have isen nu, men du sagde nej og du smed med tingene, så nu er der ikke mere is" eller lignende. Men de fleste gange vil det være rigtig fint at gøre det I gjorde - gå væk fra stedet, forsøge at få ro på, bare anerkende de følelser der er "blev det hele bare for meget for dig, såå skat, pyt med det" og ikke gøre så meget andet, ikke snakke for meget, bare være. Og ja - så gå tilbage mod bilen uden at skælde ud eller sige noget i retning af "hvis ikke du opfører dig ordentlig så ..." eller lignende, men bare se om der på vejen så falder lidt ro på og så kan I sætte jer og spise isen, når han er klar til det.

Det lyder som om at I har tacklet det hele fint og dejligt at dagen/situationen alligevel sluttede nogenlunde roligt og hyggeligt for jer alle tre :) Og så skal I ikke tage jer af at folk kikker eller hvad folk tænker ... Alle forældre oplever det I oplevede ved ishuset den dag :)

Fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---