Svar: Er i totalt vildrede

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din åbne og ærlige beskrivelse af hvad der er svært hos jer og de bekymringer du har - jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

Der er flere ting som spiller ind hos jer. For det første har Vilma en lidt svær alder, der giver udfordringer både for hende selv og for jer. Hun har rigtig meget behov for stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at I har visse regler og også sætter grænser - det er jo en del af opdragelsen. Lige nu kan hun på et splitsekund skifte mellem stor glæde og charmere alt og alle til lige pludselig at føle at hele verden bryder sammen og intet fungerer som det skal. Det er helt normalt for hendes alder og der er ikke noget i det du beskriver, som umiddelbart sætter tanker igang omkring at "noget er galt".

Vilma lyder til på mange måder at være en meget moden pige. Hun lyder til at have et godt sprog, kan tale i længere sætninger. Hun lyder forholdsvis let at aflæse, hun leger godt med børnene i børnehave - også dem der er ældre end hende og jeg får indtryk af at hun virker ældre end hun er. Og det kan man naturligt godt blive snydt af, som du også selv er inde på og det er helt naturligt at reaktionen kommer derhjemme og at hun der måske har behov for at blive set som en yngre pige og dermed også blive "nurset" lidt.

Og det er ikke det samme som curling-forældre i min verden. Curling-forældre er man hvis man forsøger at undgå alle konflikter, fordi man tror at barnet har det bedre på den måde. Curling-forældre er man, hvis man gør alt for barnet i stedet for at lære barnet, at det godt kan selv. Altså at man slet ikke stiller nogen krav til barnet eller medtænker at barnet også skal lære at stå på egne ben.

At "nurse" barnet, at hjælpe og guide barnet er ikke det samme som at være curling-forældre. Det handler om at støtte barnet, når de har brug for det og være der for barnet, give barnet den tryghed der er nødvendigt - samtidig med eller netop for at barnet vil kunne selv på sigt. Det handler om at vise barnet empati, vise at man forstår barnet og de følelser og frustrationer barnet har - fordi barnet på den måde også lærer at vise empati for andre. Det handler om at komme igennem konflikter på en måde, hvor både barnet og den voksne føler sig anerkendt og lyttet til.

I må naturligvis gerne sige nej og holde fast i jeres nej. I må meget gerne lave regler og holde fast i jeres regler - regler giver også tryghed og måske bunder nogle af jeres udfordringer lige nu i at det hele er lidt for laissez faire, at I ikke rigtig får markeret hvor reglerne er og er konsekvente omkring disse. Børn har brug for regler, fordi regler er tryghed - men jeres datter har også brug for regler, fordi regler giver retfærdighed og det vil være vigtigt for hende især nu, hvor lillebror kommer.

Det er naturligt rigtig svært at være Vilma lige nu. Det er svært at følge med de store børn i børnehaven og det kræver mange ressourcer af hende og hun har naturligt brug for at føle sig lidt lille derhjemme. Også fordi lillebror er på vej og hun mærker dette tydeligt - uden at forstå hvad det betyder. Det stresser hende naturligt og giver lidt uro i den naturlige base, som hun normalt kan føle sig helt tryg ved. Og reaktionen vil naturligt komme, når han først er født og hun skal til at dele ham med jer. Det er ikke let, men I skal nok klare det :)

Det er meget svært for hende at skifte situation, - skifte mellem hjem og børnehave og tilbage igen - og dette måske særlig meget, fordi hun lige nu også oplever at hjemmet er under forandring ... Det er meget normalt at børn har svært ved at skifte mellem de to verdener som hjemme og institutionen er, man taler om at børn har et dobbelt socialiseringsrum. Barnet græder ofte når det afleveres men er kort tid efter glad igen, når vi så henter, så græder barnet igen, - nu var det jo ligeså sjovt at være der, hvorfor skal man så hjem ...

Det er fint at I lige nu lader far hente, for at bryde situationen lidt. Nogle gange kan det faktisk også være nødvendigt at du går igen, fordi hun ikke er færdig med at lege og så henter hende 1 time senere ... det er set før og det er okay. Det betyder ikke at hun altid skal have lov til at afgøre hvornår hun hentes og hvordan og af hvem, men handler mere om at du nogle gange møder hende og accepterer at hun vil noget andet. ...

---

---

... Hvis hun siger "jeg er ikke færdig med at lege", så er det jo også okay en gang imellem, så kan hun lege færdig og så går I derefter. Andre gange så skal I noget og så er hun nødt til at komme med, også selvom det så sker under voldsomme protester.

Og det er måske her du skal øve dig lidt - altså I at sige nej eller stop, og sætte grænser, når du ved at det får hendes verden til at bryde sammen.

I denne alder er følelserne ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun stadig meget lille. Præcis som du også selv skriver - "måske skal hun være for stor for tit og derfor har brug for den modpol at være totalt lille, flippe ud og blive samlet op af jer".

Hendes selvstændighedstrang er dominerende og ofte vil hun sige "Nej!" til det I vil og det I foreslår. Det vil også være helt normalt at gøre det modsatte af hvad hun får besked på, ligesom hu kan overdrive sine følelser og græde ekstra højt og mere ulykkeligt, når mor er i nærheden end når du ikke er. Det er normalt og okay og hun må gerne reagere sådan :)

Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Frustration og fortvivlelse hører også alderen til og når verden bryder sammen for hende, så får hun netop et anfald af fortvivlelse og er ikke uartig. Hun er oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget osv. Det vil ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan ...

---

---

Når hun siger ting som "jeg vil ikke synge, hvis du synger" eller "så vil jeg ikke dele mit legetøj med lillebror" og lignende, så er det vigtigt at du forsøger at tyde, hvad der ligger i de sætninger, hvad det er hun prøver at sige lige der. Nogle gange er det måske rigtigt og du skal anerkende, det hun siger "jeg kan godt forstå du ikke vil dele dit legetøj med lillebror". Andre gange er det måske udtryk for at hun møder denne modstand i børnehave og prøver af på jer, for at finde ud af hvordan hun skal tackle det og her kunne du sige "så vil jeg ikke synge med dig" eller "så bliver jeg ked af det" eller lignende, for på den måde at give hende nogle redskaber til, hvordan man kan reagerer, når nogen siger sådan.

Du skriver at din mand siger at du "ikke skal bestræbe dig så meget på at de flip ikke kommer og ikke bestræbe dig på at få dem stoppet når de er der" og det er et eller andet sted rigtigt. I hvert fald skal du sige til dig selv at konflikter ikke kan undgås men at I skal igennem konflikten på en god måde alle sammen og holde fast i at der regler som skal overholdes, også selvom vi ikke altid er enige. Du skal også gøre ting, som du ikke altid synes er sjove, men som skal gøres.

Hun har brug for at I ser hende, hun har brug for at vide at hun er ligeså elsket som hun hele tiden har været og når lillebror kommer, har hun rigtig meget brug for at mærke at han ikke kan tage hendes plads. Hun har brug for at I ser hende både som den lille og som den store pige hun er. I skal være følelsesmæssigt til stede, I skal lytte til hende og I skal rose hende, for alt det gode hun gør og alt det, der gør hende til noget særligt. Så hun mærker at I ser hende og alt det gode hun gør og ikke kun ser alt det hun gør forkert eller som er svært eller gør alt hvad I kan for at undgå at hun gør noget bestemt ...

Når du sætter grænser for hende, så skal du gøre det med respekt for hende og dermed stadig sikre hendes selvværd. Det er ikke hende der gør noget forkert, det er det hun gør, som er forkert og det skal hun naturligvis have at vide.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---