Brev:
Kan virke ulykkelig og utilfreds
Hej Helen,
Vores søn er nu blevet 14 måneder og som du har læst i vores tidligere breve har han været igennem en del i løbet af hans første leveår (låsning i nakke og heraf fladt hoved som blev behandlet med en starband hjelm og megen opkast som heldigvis nu er holdt op). Han har derfor grædt meget fra starten og søgt vores trøst meget. Fra at han var motorisk bagud er han nu helt på lige fod med sine jævnaldrende og er blandt andet begyndt at gå.
Vores problem er at han til tider stadig virker meget ulykkelig og bare brokker sig. Han har meget svært ved at underholde sig selv og kan også selvom vi er på gulvet med ham virke utilfreds. Der han har det bedst er klart på min mands arm, hvor han kommer omkring i huset og kan følge med i ting der sker. Det starter med at han bliver sur når han skal have skiftet ble om morgenen, så vi prøver så vidt muligt at undgå puslebordet når det bare er en tisseble. Når vi så kommer ned i stuen og jeg skal lave havregrød til ham bliver han ofte sur og begynder og græde fordi han bliver sat ned på gulvet til sit legetøj, og så er dagen ligesom igang.
Jeg går stadig hjemme med ham da vi ikke har nogen vuggestueplads til ham (vi bor i Norge og her er dette ikke en selvfølge) og jeg har derfor ikke mulighed for at rende rundt med ham hele tiden for der skal jo laves mad osv og uanset nytter det vel heller ikke noget at det bare er der han er glad. Han er en meget bestemt og nysgerrig ung mand som gerne vil ud og udforske alt og selvfølgelig helst så vildt som muligt. Når vi så skal have tøj på for at komme ud at gå tur så bliver han hysterisk og skriger og kaster sig tilbage, hvilket jo desværre nogle gange resulterer i at man faktisk ikke orker denne kamp og hellere bliver inde. Hvis vi så kommer ud på tur kan han også pludselig begynde at brokke sig fordi han formentlig ...
... synes det er irriterende at blive spændt fast i sin barnevogn. Tidligere elskede han at gå tur men han har i det sidste ikke været glad for gåture over 15min - der bliver han utålmodig og vil ned.
Det der dog er værst er når han helt uopfordret bare bliver sur og begynder på sin karakteristiske klagesang. Han kan komme gående og alt er ok og så pludselig stoppe op midt på gulvet og brokke sig og nogle gange hidse sig selv så meget op at han begynder at græde. Og hvis han foreksempel synes han skal hjælpe med at tømme opvaskemaskinen og jeg så lukker den, så bliver han stik tosset.
Nogle gange tænker jeg det er fordi han keder sig bare i mit selskab, men selvom vi har besøg af min mødregruppe idag og der er andre børn så er han ligesådan.
Han spiser godt og er meget glad for mad og det virker nogle gange som om han bare skulle ønske han kunne få noget i munden hele tiden. Feks om morgenen, så starten han med en god portion havregrød, og når min mand så spiser havregryn så står han op ad hans stol for at komme op og spise med der og drikke lidt af hans juice og lidt senere er han så klar for at få en bolle med ost.
Han har jernmangel så dette bliver behandlet. Herudover kan det siges at han sover godt. Sover fra 19-ca 7.30 og efter lidt gode råd fra dig skal han nu kun have sutten et par gange i løbet af natten (de sidste to nætter han han sovet uden at give en lyd fra sig) og så sover han ca fra 10-11.30 og fra 14-15.30. Han er ikke vanskelig at få til at sove og jeg kan ikke forestille mig at grunden til at han er så pjevset er at han er træt selvom han godt kan gå og knide sig i øjnene efter kort tid.
Jeg synes det er frygtelig hårdt at gøre alt hvad man kan for sin lille søn og så virker han bare ikke rigtig glad. Har du nogle gode råd til at få en mere tilfreds dreng?
Med venlig hilsen
Pernille
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Uro ved aftenputning - 13 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.