Svar: Putning - 20 mdr.

---

Kære Helene

Tak for dit brev :) Og tillykke med at I har fået en lille mere :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Netop i 18-20 måneders alderen har de fleste børn en periode hvor de sover rigtig dårligt. Mange børn har i denne alder svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og gør det svært at slippe en dag fyldt med oplevelser. Samtidig bliver oplevelserne bearbejdet, når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Ud over dette, så er jeres datter jo også blevet storesøster og hun har naturligt derfor brug for at mærke at I stadig er der for hende. Det er meget svært at skulle dele mor og far med en anden og netop putningen om aftenen er ofte det tidspunkt, hvor hun kan være sikker på at have jer for sig selv. Her skal hun ikke dele jer med baby, men har jer - og det har hun brug for. Det er vigtigt at prioritere denne tid.

Når det er sagt, så er det naturligt også rigtig vigtigt at holde fast i en fast rytme og hjælpe hende til at finde ud af, at det er om dagen man er vågen og aktiv og det er om natten at man sover. Og det er rigtig vigtigt at lade hende mærke, at det er sovetid og ikke aktiv tid.

I kan gøre flere ting her. I kan for det første bibeholde madrassen på hendes værelse og så lade hende sove på den. Hvis hun lige nu ikke er tryg ved tremmesengen, så kan hun blive liggende på madrassen. Hun falder ikke ned og kan ikke slå sig, så på den måde er det sikkert nok - men naturligvis ikke helt så komfortabelt som en seng og I skal også sikre jer, at hun ikke begynder at gå rundt om natten .. :)

I kan også arbejde på at lære hende ...

---

---

... at være i sin seng og her er det så vigtigt at I starter ritualet i sengen. Det er ikke rart for hende, at I afbryder ritualet, hvilket I gør når I starter på madrassen og derefter flytter hende i sengen. Det forstærker følelsen af adskillelse og det gør at sengen ikke virker rar - det er den hun bliver lagt i, når hun skal adskilles fra jer ..

Prøv derfor at lade hende være i sin seng, når hun skal sove. I sidder der, læser for hende, synger en sang eller lignende, men ritualet starter i hendes seng.

I skal her sørge for at puttetidspunktet er rigtigt, evt. putte hende 20 minutter senere end I normalt ville gøre, for at være sikker på at hun er parat til at sove. Indfør gerne et aftenbad og en godnatgrød som en del af putteritualet før hun skal i seng.

Og så kan I bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv. og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Hun skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren.

Det vil betyde at I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

---

---

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Barnet får også en fornemmelse af at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.

Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.

Det kan være en metode der er god at bruge, når barnet skal lære at sove, falde i søvn trygt vidende om at mor og far er der - men uden at man behøver sidde og vente på at barnet sover :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---