Brev:
Vil stadig ikke falde i søvn selv

Kære Helen,
Tak for svar om søvn.
Vi har stadig problemer. Status er pt. at vores datter, E, ikke falder i søvn selv om aftenen, får mælk flere gange om aftene/natten, og skal svinges i søvn. Og selv de våben kommer af og til til kort, særligt ved sygdom. Vi oplever lidt fremdrift og så store tilbageskridt. Således føler vi egentlig, at vi er længere fra målet end sidst, vi skrev. Vi har endnu ikke fået en hel nats søvn siden hun blev født (snart et år siden) og har kun oplevet et par gange, at hun har sovet mere end 4 timer i træk. Typisk bliver det ikke til mere end et par timer ad gangen, og så skal vi handle på en eller anden måde for at få hende til at sove igen. De vågne perioder kan variere mellem få minutter til flere timer. Vi ved det aldrig, og der er ikke noget mønster. Vi er nået dertil, hvor vi ikke glæder os til nætterne, er konstant udkørte og lidt smånervøse for, hvornår hun vågner. Vi har brug for råd!
Typisk ser en aften sådan ud: aftensmad kl. 17:30, lidt leg og hygge, aftengrød kl. 19:00, mælk hos mor i 10-20 min., leg og hygge med far i mors og fars seng (hun elsker at tumle rundt i vores dyner på det tidspunkt), far giver en flaske med MME (drikker typisk ca. 100 ml) kl. 20:00 i vores seng og bærer derefter E ind på hendes værelse, lægger hende i DuniDuo-posen og synger en sang. Herimens er hun helt umulig at få til at ligge stille, da hun konstant vender sig og sætter sig op. Efter sangen siger far godnat og går ud og slukker lyset. Kun vågelampen er tændt.
Herefter fortsætter hun med at hoppe og danse og sludre i 20-30 minutter, hvor far med jævne mellemrum går ind og kigger til hende og lægger hende ned. Efter en stund bliver hun mærkbart træt, men lægger sig stadig ikke ned selv. Når far så lægger hende ned, bliver hun ked af det og begynder at blive mere og mere hysterisk. Hun møffer sig ud af posen og prøver at vende sig. Det hjælper slet ikke at tage hende op og prøve at berolige hende. Det eneste der her virker, er at svinge hende, og det kræver også overtalelse, idet hun er meget sprællende og protesterende ved at skulle have lukket posen. Men så snart den er lukket, falder hun mere til ro og kan som regel svinges i søvn på 5-10 minutter.
De gange det ikke viker, hvilket pt. er oftere og oftere, så kommer hun ind til mor i vores seng og får lidt mælk. Efter 10-15 minutter kan hun uden de store problemer, i sovende tilstand, bæres ind i sin seng. Af og til vågner hun lidt ...
... og ser sig om, men falder i søvn igen, hvis posen lige rokkes lidt. Herefter sover hun som regel 2-3 timer før hun vågner, får sin godnat-mælk hos mor og bæres tilbage i sin seng. I løbet af natten vågner hun typisk 3-4 gange med et par timers mellemrum.
På det seneste er hun begyndt at vågne første gang efter kortere og kortere tid og flere og flere gange i løbet af natten (nogle gange næsten hver halve time) og hun er mere ked af det, når hun vågner. Det er heller ikke altid hun falder i søvn ved mor og på den seneste slippe hun ikke selv, når hun er faldet i søvn. Det betyder, at hun lige skal lirkes fri og så vågner hun gerne og protesterer i en eller anden grad, men vi bærer hende nu alligevel ind i seng og forsøger at få hende til at blive i søvnen. Det lykkes ikke altid, langt fra, og så må hun enten svinges og virker det ikke, så er det tilbage til mor for at få mælk.
Det er som om, at hver gang vi oplever lidt fremdrift, så bliver hun forkølet, får hoste, bliver mere pylret, skal hjælpes til søvnen med mere mælk og sving end normalt og når hun er frisk igen efter nogle dage, så er vi tilbage ved status quo eller længere tilbage – dvs. et skridt frem og to tilbage.
Det skal lige nævnes, at hun sover ualmindeligt flinkt om dagen. Hun får dér en flaske MME lige inden hun lægges. Hun sover altid udenfor, pakket godt ned i sin DuniDuo i sin barnevogn (som får en stofble foran, så hun er godt skærmet for omverden). Hun ligger på ryggen og rører sig nærmest ikke ud af flækken – det kan hun praktisk taget ikke. Typisk kommer hun ud ved 10-tiden (om morgenen vågner hun typisk kl. 07:30) og tager næsten uden undtagelse tre timer eller en smule mere. Hun sover normalt kun en lur, da den er så lang, så vi droppede egentlig den anden lur for en lille måneds tid siden. Det har nu ikke gjort den store forskel. Når hun er syg, så får hun som ofte den anden lur også (også udenfor i barnevognen). Og dér er hun heller ikke svær at få til at sove. Hun skal altid lige trilles en lille tur for at falde i søvn.
Hun bruger ikke sut og forsøger vi med et sovedyr, så bliver det forvandlet til et legedyr i stedet.
Nuvel, hvad kan vi gøre for at få vores ellers fuldstændigt fantastiske søde og dejlige pige til at sove om natten – målet er at kunne putte hende i sin egen seng med dyne i stedet for DuniDuo og hun falder i søvn selv med et smil og ikke vågner i løbet af natten uden selv at kunne falde i søvn.
Med venlig hilsen x
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









