Svar: Skilsmisse - det sværeste af alt

---

Kære søde du

Jeg er oprigtigt ked af at høre, at I forældre har besluttet at gå fra hinanden. Det er altid en svær beslutning og vil altid - uanset hvordan vi vender og drejer det, på en eller anden måde gå ud over barnet. Når det er sagt så er det trods alt også bedre at have en mor og far, der bor fra hinanden og derfor er glade og har det godt, end at have forældre der bor sammen, men som ikke trives i det og som er kede af det, sure og irriterede på hinanden osv.

Emilie er 6 år nu og forstår derfor ret meget og måske har hun også på fornemmelsen, som du også selv skriver, at I forældre er mere venner end kærester og måske vil det ikke komme som så stor en overraskelse, at I derfor flytter fra hinanden. Det er nogle meget fine overvejelser du har gjort dig omkring beskeden hun skal have - at det ikke er hendes skyld, at I aldrig kan holde op med at elske hende, selvom I er holdt op med at elske hinanden osv. Meget fint.

Hun vil naturligt ikke kunne forholde sig til hvad det betyder i fremtiden og vil ikke kunne sætte sig ind i, hvordan det reelt bliver at skulle flytte fra den ene til den anden. Hendes spørgsmål vil måske derfor være meget konkrete "får jeg min bamse med?", "kan jeg ringe til mor?", "hvad når jeg skal sove?", "Får jeg en ny seng?" osv. Ligesom hun også kan reagerer med ikke rigtigt at sige så meget i starten, men bare lege videre og virke som om at det hele er okay .. reaktionen skal dog nok komme og det er vigtigt at I giver mulighed for at hun løbende og pludseligt, når I er igang med noget helt andet, pludselig spørger ind til det der er svært.

I skal beslutte jer for et tidspunkt hvor I vil fortælle det. I skal sætte jer ned sammen og forklare hende, at I har noget vigtigt, som I vil tale med hende om og så stille og roligt sige det som det er, at I flytter fra hinanden. Tale pænt om hinanden og give simple forklaringer som hun kan forstå og hele tiden betrygge hende og berolige hende, så hun føler at I har styr på det og at det hele nok skal gå.

Når hun har brug for at vide at "det hele nok skal gå", så er det fordi hun naturligt vil mærke at de to omsorgspersoner (mor og far) som altid har været der, pludselig ikke er der - i hvert fald ikke samtidig. Og det giver naturligt en usikkerhed, det gør hende utryg. Hun vil derfor godt kunne gå lidt tilbage i sin udvikling, blive mere klyngende, pludselig ikke kunne helt de samme tin som hun har kunne tidligere, men kræve jeres hjælp lidt mere - dette er helt normalt og hænger sammen med at hun naturligt har behov for at mærke at I stadig er der for hende.

Hvordan I skal gøre med ...

---

---

... fordelingen af dage, hvor mange dage hun skal bo hvor og hvordan I praktisk skal finde ud af at hente og bringe osv. findes der jo ikke kun en løsning på. Måske vil I have glæde af at kontakte f.eks. børns vilkår, som også tilbyder anonym telefonrådgivning for forældre, eller I kan kontakte Statsforvaltningen og få børnesagkyndig rådgivning, netop for at finde enighed om samvær, bopæl og forældremyndighed.

Det er mit indtryk, ud fra de børn jeg har mødt i mit arbejde som skolesundhedsplejerske, at der hvor skilsmissen fungerer bedst, er der hvor forældrene bor så tæt på hinanden at barnets hverdag stort set er ens uanset om barnet er hos mor eller far. Det betyder rigtig meget for børn at kunne cykle til og fra den ene og den anden forældre. Det betyder rigtig meget at de stadig kan have legeaftaler i weekenden, stadig kan møde op til fødselsdage, gå til sport eller andet med nogle af de andre i klassen - at de kan gøre det de har lyst til og brug for - uanset om de bor hos mor eller far. Så det er rigtig vigtigt at prioritere og det lyder også som om at I gør det.

Med hensyn til start i skole og SFO, så vil det være rigtig godt at I taler med både skole og pædagoger om at I er igang med en skilsmisse og at Emilie naturligt kan være påvirket af det. Det vil være rart for dem at vide, men det vil også være rigtig rart for Emilie at hun ikke behøver tænke på om de voksne ved det, om hun kan sige noget osv. men bare kan være, som hun nu er og gøre det hun gør.

Forskellen på SFO og Fritidshjem er ikke stor, hvad angår selve tilbuddet. Det er et tilbud til børn fra 0-3 klasse, så de har et sted at være efter skole. De kan lege, tage på udflugter osv.

---

---

Forskellen består i at fritidshjem hører under kommunens dagtilbud. Hvert fritidshjem eller en gruppe af fritidshjem har sin egen pædagogiske leder. Fritidshjemmene har en forældrebestyrelse. SFO´erne hører under skolen. Hver SFO har sin egen leder, men det er skolelederen, der har det overordnede pædagogiske og administrative ansvar og det er skolebestyrelsen der fører tilsyn med skolefritidsordningen, godkender institutionens budget osv.

Jeg håber at I finder ud af det. Læs også nogle bøger for Emilie, så hun mærker at det ikke kun er hende, men bliver opmærksom på at mange andre børn er i samme situation. Det kan være rart at høre om og læse om andre :) Der findes f.eks. bogen "Nannas to værelser". Den er i min bogguide under "bøger for børnehavebørn".

Der findes også bøger skrevet til jer forældre. Et par af dem finder du i min bogguide under "sorg og krise". :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus fra mig! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---