Annonce

Annonce

Brev:

Får han nok mad?


20. februar 2012

Alder:
6 mdr.

Får han nok mad?

Kære Helen

Jeg er mor til en stor, glad dreng på 6,5 måned (f. 6. august). Han vejede 4400 ved fødslen og tog de første uger 350 g på om ugen. Han er nu ca 75 cm og vejer omkring 9,6kg - en ordentlig krabat, hvis vægt og elastikker tit bliver kommenteret af familie og venner - "sikke en tyk dreng - du har nok fløde i brysterne, haha" og den slags... Lidt irriterende.

Han har gylpet helt utrolig meget siden han var 3 uger gammel og fået medicin (Omeprazol) 1 gang om dagen pga underudviklet spiserør. Det stoppede vi med for 3 uger siden. Som regel gylper han ikke, når jeg kun ammer et bryst, men hvis han får begge, kommer der næsten altid en ordentlig skylle lidt efter.

Jeg har ammet ham 8-6 gang i døgnet frem til han var 5 mdr. Vi introducerede risgrød, da han var 4 mdr. Han er meget interesseret i mad - spiser stort alt hvad vi giver ham. Vi er for 3 uger siden begyndt med en ekstra omgang grød og fjernede samtidig 2-3 amninger efter sundhedsplejerskens anvisninger – hun syntes, jeg ammede for meget og det passede med, at jeg startede på arbejde i januar. Min mand er nu på barsel frem til 1. april, hvorefter jeg igen tager 2 måneders barsel, inden vores dreng skal starte hos dagplejemoder 1. juni. Jeg vil meget gerne amme 1 års tid, hvis muligt, mens helst ikke om natten :-).

Vores dagsplan ser således ud:
3.15/4.00 - ammer
6.30/7.00 - vågner
8.30 - ammer
9.30/10 - lur (40-60 min)
11.30/12 - hirsegrød med frugtmos (og ...


Annonce

... Nan 2) + vand i kop
13.00 - lur i barnevogn (1,5 time)
15.30 - ammer
vand af kop i løbet af dagen
18.00 - speltgrød med grøntsagsmos m lidt kød/fisk (og Nan 2) + vand i kop
19.00 - sover
22.30 - ammer

Jeg ammer stort set altid på begge bryster, medmindre han gylper efter et bryst om eftermiddagen, så stopper jeg efter et.
Han har til tider hård afføring og skal virkelig presse for at få noget ud. Vi har prøvet med lidt olie i maden.

Jeg har læst en masse breve på din blog og er pludselig meget usikker på, om han får nok! Han vågner meget om natten - ca. kl 21 vågner han og græder i 10 minutter, inden hans far får han beroliget og lagt ham til at sove igen - her ville jeg gerne amme - men er alligevel i tvivl om han er sulten, når han nu sagtens kan falde i søvn igen uden amning... herefter vågner han ca. v 22.30 tiden - nogle gange først v 24-tiden, der ammer jeg så. Efterfølgende vågner han næsten hver time og skal have sin sut. Fra kl 02 begynder han at skrige, mens vi prøver at lægge ham og udskyde amningen til kl tidligst 3. Når han vågner kl 7 virker han ikke sulten men vil bare gerne OP! Først v 8-tiden begynder han at klynke og vise tegn på sult.
Fra han var 4 uger til 12 uger sov han fra 20.00 - 04.00 eller 5 uden at vågne...

Får han nok det lille væsen, spørger den trætte mor til det tykke barn :-)

/Cecilie

Bonusinfo. både min mand og jeg var meget store og tykke som babyer, men er normalvægtige/slanke idag.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce