Svar: Ammenedtrapning og mælk
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til - det er rigtig godt du skriver! :)
Jeres datter har brug for modermælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år og det er derfor uhensigtsmæssigt, hvis du trapper ud af amningen nu især fordi du fortæller at hun ikke tager imod en flaske. Hun er for lille til at kunne indtage sit mælkebehov af en kop og hvis du ikke ønsker at amme mere, så skal hun derfor lære at tage imod en flaske.
Det anbefales ikke at du laver hendes mad uden mælk. Du bør bruge enten modermælk eller modermælkserstatning i hendes madlavning. Selvom du tilsætter fedtstof til maden, så anbefales det at du også tilsætter mælk. Dette for at energiberige maden ekstra og sikre hende ekstra vitaminer, mineraler osv.
Omkring rismælk, sojamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Sojadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Sojadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).
Jeg vil derfor ikke anbefale dig at du giver din datter nogen af de alternative mælkeformer, så længe hun er så lille som hun er. Hun har brug for de vitaminer, mineraler osv. der normalt er i mælk og skal altså have ...
... enten modermælk eller modermælkserstatning :)
Amningerne vil naturligt stille og roligt nedsættes, så hun ammes færre gange og i stedet skal hun tilbydes mere rigtig mad, flere mellemåltider osv. og også drikke vand af kop. Den amning som normalt først forsvinder er amningen midt nat.
Jeres datter vil normalt have brug for 6 amninger i døgnet med den alder hun har og de vil ofte ligge mest hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden formiddagslur, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Nu hvor hun er 6 måneder gammel behøver hun ernæringsmæssigt ikke mælk midt nat men forventes at kunne lære at sove 5-6 timer uden mælk - altså fra ca. 23/24- 05/06. Amningen sen aften er af meget stor betydning for at hun kan begynde at sove igennem derefter og jeg vil derfor anbefale at du ammer hende fra begge bryster sen aften og arbejder på at hun derefter så sover et længere søvnstræk.
I 7 måneders alderen vil fire amninger ofte være passende og de vil ligge hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil således i 7 måneders alderen være amningen om formiddagen og om eftermiddagen der trappes ud og i stedet erstattes her med mellemmåltider og vand af kop.
Stille og roligt trappes antallet af amninger ned, således vil 3 amninger være passende i 8-9 måneders alderen og 2 amninger være passende i 10-12 måneders alderen - men behovet for amninger, mælk er der til jeres datter er et år.
Hvis børn har mælkeallergi og derfor ikke må få komælk, så vil det være en god idé at bruge højt hydrolyceret modermælkserstatning i maden og i takt med at barnet får mere og mere familiemad, så vil maden naturligt kunne blive lavet uden mælk. Behovet for mælk skal så sikres ved at amme en ekstra gang i døgnet eller ved at tilbyde barnet speciel erstatning af kop eller flaske.
Man kan godt vælge at give kalktilskud, men vil normalt ikke gør det til så små børn. Dette fordi mælk ikke kun sikrer barnet kalk, det sikrer også en mængde vitaminer og mineraler og derudover så handler det også om at give barnet væske nok. Lige nu er jeres datters behov for mælk ca. 1000 ml i døgnet og derudover skal hun drikke vand af kop, for at få sit væskebehov dækket ... :)
Håber I kan bruge dette videre og glæder mig til at se jer i Gentofte :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.