Svar: Frustreret og ked af det

---

Kære Kamilla

Tak for dit brev :)

Der er især to ting som spiller ind hos jer, og det er det du også selv er inde på:
1. Noah er blevet storebror
2. Noah mangler sprog.

Det er rigtig dejligt at du kan mærke at Noah er glad for sin lillebror og det er rigtig dejligt at lillebror er så omgængelig og at I trives alle fire. Men selvom han elsker sin lillebror højt, så er lillebror stadig en rival i forhold til dig. Og lillebror får jo lov til det som Noah allerhelst vil - nemlig være hjemme hos mor.

Og derfor gør det ondt i Noah at blive afleveret, han er jo en kvik dreng, så han ved godt at du er derhjemme med den lille. Han er ikke ked af børnehaven, han trives der og leger, er glad og har det godt. Pædagogerne oplyser at det går rigtig fint - men han er ked af at blive afleveret, fordi det stikker i hjertet at han skal af sted og lillebror skal være hos dig.

Heldigvis går det ikke ud over lillebror, men det går ud over dig. Det er dig han slår, river - og bider. Og det må han naturligvis ikke! Når han gør noget så voldsomt, som at bide dig så det bløder så skal du markere at det er ikke i orden og her må du godt give ham en time-out. Det betyder sætte ham på værelset og sige "jeg sætter dig her, fordi du bed mig, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre" og så lade ham være der i 3-4 minutter, gå ind til ham og snakke med ham om, hvad der skete.

Normalt skal han ikke have time-out og sendes væk, for det er jo faktisk det han føler at han bliver, når han skal i børnehave, men når han bevidst gør noget, som gør dig ondt, så kan du være nødt til det. Det bedste er dog hvis I kan undgå at det kommer dertil, hvor han reagerer så voldsomt og jeg tænker her at det er vigtigt at du sætter ord på de følelser han har, så han ved at du forstår ham.

Du kan f.eks. sige: "Jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at skulle i børnehave, når du hellere vil være hjemme", "det er også dumt at lillebror ikke skal af sted", "jeg savner også dig, når vi ikke er sammen", "jeg skynder mig alt hvad jeg kan, for at hente dig igen" og lignende. Så han hører at du godt ved, hvad det drejer sig om.

Jeg har en kollega der blandt andet ...

---

---

... i sit arbejde med børn i sorg, har haft stor glæde af at give barnet en særlig blød og rund sten i lommen. Det går ud på at finde en blød og dejlig sten, som er en "magisk sten". Når I skal være adskilt og når din deng bliver ked af det og savner dig, så kan han mærke på stenen i lommen og via den magiske sten vil du så kunne mærke at han tænker på dig. En sådan lille magisk sten eller noget andet (en plastik-diamant, en gammel guldmønt, bjørnetand eller hvad I nu kan finde som han kunne synes var noget ganske særligt) kunne måske hjælpe jer ... bare en tanke. Det skal være noget der er så lille at det altid kan ligge i lommen og I skal naturligvis huske at få den lagt der hver dag.

Og så er der det med sproget. Når børn mangler ord, så reagerer de naturligt fysisk og selvom din dreng godt kan tale og har et stort ordforråd, så kan han naturligvis ikke sætte ord på de store følelser han har. Det handler ikke om at tale rent eller kunne tale alderssvarende, men om at sætte ord på sine følelser. Han vil ikke kunne sige at han føler sig overset, han vil ikke kunne sige at han føler det uretfærdigt, han vil ikke kunne sige at han er bange for at du elsker lillebror mere end ham, han vil ikke kunne sige, at han er bange for at du glemmer ham eller at det gør ondt i hjertet, hver gang I skal skilles.

---

---

Og derfor reagerer han fysisk, næsten dyrisk. De store følelser styres af mellemhjerne, også kaldet pattedyrhjernen og derfor er reaktionen som den er - slår, river, bider, vrider sig ... Det er helt normalt og handler om at hans hjerne er umoden. Og du skal prøve at rumme dette, ikke tage det personligt og også lade ham have de følelser han nu engang har, ikke lave ham om. Men lytte, anerkende og forstå ham. Og så naturligvis - som du også gør - prøve at forebygge at det sker, netop ved at forberede og forklare inden.

Med hensyn til hans sprog, så skal han bare henvises til en talepædagog. Der er tilknyttet en talepædagog til institutionen. Du kan altid selv ringe til kommunen og bede om at komme til at tale med en talepædagog - og så kan du spørge vedkommende, hvordan du skal forholde dig :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---