Brev:
Søvn søvn søvn

Hej Helen
E. er lige blevet 10 mdr, og nu nærmer det sig tiden hvor jeg skal tilbage på arbejde - og derfor er behovet for en god nattesøvn større og større. Men E. er ligesom ikke med på den plan. Jeg er i tvivl om om hun har en dårlig søvnassociation med sin sut eller om det bare er en fase som skal overståes inden vi kan se frem til rolige nætter.
Vores nætter forløber oftest sådan her:
Puttes ca. kl. 19.30/20.00 efter en omgang godnatgrød og amning. Tager mellem, 15-30 min hvor hun bøvler rundt i senger, rejser sig op, står og "hopper" i sengen. Vi går derind to-tre gange når hun brokker sig og tilsidst kollapser hun hen over dynen og sover. Så det går faktisk helt fint - for kort tid siden måtte vi nemlig stå og fysisk holde hende nede for at hun kunne finde ro. Hun VIL have sin sut i munden og har oftest også en i hånden.
Så langt så godt. Så vågner hun igen ved 23.00 tiden (nogen gange også en gang eller to inden hvor hun skal have sin sut), hvor hun SKRIGER og altid sidder op i sengen og ser helt forvirret ud. Her er hun tit svær at berolige med mindre hun kommer ind og får bryst. Spiser godt og falder så straks i søvn igen - MED sin sut i mund og hånd.
Så går der vel 2-3 timer dvs. omkring kl. 1, så er hun der igen. SKRIGER, sidder forvirret i sengen og kigger. Hjælper hende ned, oftest går det nemt, hvor hun lige får sine sutter i hånden og så sover hun videre. Nogen gange kan hun ikke falde til ro, så skal hun ind til os, hvor hun sover i det sekund jeg ligger ned ved siden af hende.
Og igen 2-3 timer nu omkring kl. 4-5 stykker - SKRIGER, sidder forvirret. Her kan vi ALDRIG få hende beroliget før hun kommer ind til os.
Og sådan kører de nætter så lystigt af sted. Hun virker ikke sulten eller tørstig og søger heller ikke brystet. Enkelte gange har hun sovet 4-5 timer uden at vågne, men det er sjældent. Nogengange kommer vi op og så ligger hun ned med ...
... sutten i munden og er ked af det - og så hjælper det jo ligesom ikke at give hende den. Der skal hun op og trøstes.
Når hun sover inde ved os, lægger hun sig lige for tiden KLINET op af mig, faktisk nærmest ind over mig. Far duer ikke, kun mig. Hjælper jo ikke på kvaliteten af min søvn kan man sige. Jeg er så TRÆT og trænger SÅ meget til at sove flere timer uden at blive vækket. Men hvad søren kan vi gøre for at hjælpe hende med det - tænker hun jo også må have det behov.
Om dagen sover hun to lure på ca 1-1,5 time hver i barnevognen. Her bliver hun puttet og så sover hun på 5 min. Her kan hun typisk sove uden at vågne også selvom hun taber sutten. Men nogengange vågner hun med et skrig hvor jeg hurtigt giver hende sutten og så sover hun videre. Også her har hun så faktisk sutten i munden og så skal hun lige aes lidt for at sove videre.
Vi er i tvivl om om hun er for afhængig af sutten for at sove og det er derfor hun vågner hele tiden. Omvendt så HAR hun jo sovet lange stræk, men bare ikke så tit. Hun kan godt selv finde sutten og putte den i munden når hun er vågen. Og vi har også set hende gøre det om natten og der ligger MANGE sutter i sengen. Men der er som om hun ikke sanser at gøre det der om natten hvor hun sidder der helt paf.
Udover det er hun i vældigt humør. Er begyndt at gå med støtte fra os eller med sin gåvogn. Hun kan stå selv 5-6 sekunder inden hun falder, kravler op af trapperne (og alt hvad der kan kravles på) og har rigtigt god fart på når hun kravler. Spiser helt vildt meget synes vi, men tager alligevel kun liiiiige nok på. Men vokser OK i længden. Men er lille som brormand. Så alt andet synes vi faktisk går forrygende.
Hvad er dine tanker - har du nogle ideer til hvordan vi kan komme ind i en god lang nattesøvn. Som sagt kalder arbejdet og jeg kan slet ikke se hvordan jeg skal klare en hel dag uden middagslur :)
Hilsner,
En meget meget træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S









