Svar: Naturlig konsekvens og frustrationsanfald

---

Kære S og M's mor

Jeres dreng er rigtig godt igang med at øve sin selvstændighed, det er derfor han siger "nej!" og ofte vil det modsatte af, hvad I vil. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg fra jeres side, samtidig med at I naturligvis også skal have visse regler - f.eks. at man ikke skærer tomater med den skarpeste kniv og at man skal holde i hånden, når man går over vejen ... :)

Når jeres dreng mærker modstand, når han fornemmer at det I vil er ikke det samme som han vil, eller når tingene drikker ham - når maden ryger at skeen, når I giver ham en blå tallerken i stedet for en grøn, når skoene klemmer, når handskerne skal på osv. så bryder verden naturligt sammen for ham. Det gør den fordi han hjerne er umoden, det betyder at han mangler de forbindelser i hjernen som skal få ham til på sigt at bevare roen, få ham til at kunne sige "nå pyt", få ham videre, uden at hænge fast i det som lige gik ham imod.

For at danne disse forbindelser i hjernen, så er I nødt til at møde ham med forståelse. I er nødt til at give ham en medlidende reaktion og I skal sætte ord på: "nå det er også dumt, man skal have handsker på, når det er koldt, sikke noget, øv ..." eller lignende, så han hører at I godt ved at det er irriterende, men naturligt stadig holder fast i at sådan er reglerne. Det samme med tomatkniven "den kniv mor bruger er for skarp, det her er din kniv, den kan du bruge". At I sætter ord på betyder ikke at han vil acceptere det, han vil stadig godt kunne bryde sammen og synes det er enormt uretfærdigt og at I er ham imod, men det er vigtigt at han mærke at I forstår ham og godt ved hvordan han har det. Det er vigtigt at han føler at I lytter til ham.

Det er helt normalt at børn reagerer med meget stærkere følelser overfor deres forældre, end de f.eks. reagerer overfor en vuggestuepædagog, bedstemor eller anden. Det er således helt normalt at de i vuggestuen beskriver ham som den skønneste dreng, og de mærker ingen problemer - men ligeså snart I kommer hjem, så får I følelserne for fuldt tryk.

Det handler ofte om at barnet føler sig tryg nok til at reagere. Din dreng er så tryg ved dig, at han kan give los for alle følelser. Han kan miste alle fatninger overfor dig. Det er overfor dig han prøver grænser, skriger, råber, skaber, slår, skælder ud - ligesom det er overfor dig han græder lidt ekstra, har brug for lidt mere omsorg, lidt mere trøst osv. Det handler om at han ved at du vil elske ham uanset hvad, at du altid vil være der for ham :)

Derfor er det meget vigtigt at du forsøger at se din drengs ...

---

---

... grænseprøvning som noget positivt. Det er rigtig godt at han tør vise dig sine følelser, at han tør vise dig, at han lige nu ofte har det meget meget svært. Det er ikke et spørgsmål om hvem der skal vinde en kamp - det er ikke et spørgsmål om at nu får I eller han jeres vilje. Det er et spørgsmål om at I overvejer jeres nej og når I mener nej, så holder fast i det, ligesom I andre gange skal finde alternativer og atter andre gange skal lade ham bestemme, hvordan tingene skal være. Hvis han oplever nogle gange at få ja og at tingene kan være som han gerne vil, så vil han naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange.

Hvis jeres dreng reagerer meget voldsomt fysisk, smider sig rundt, kaster med tingene, måske slår ud efter jer, så er det fint at sige nej, sætte ham fra jer og fortælle, at det vil I ikke have osv. Men nogle gange skal man også finde ud af, hvad reaktionen skyldes og i stedet for at skælde ud, så prøve at imødekomme barnets ønske eller finde alternativer (som jeg også kan høre at I forsøger :)). Det er nok for meget at sige "hvis ikke du tager handskerne på, så går vi hjem!" og så gøre det - han forstår ikke sammenhængen med den alder han har. I stedet kan du lade ham gå lidt uden handsker og efter lidt tid så er hans tanker et andet sted og så vil du måske kunne give ham dem på, uden at sætte ord på at det skal gøre ... Afledning og ro og så prøve igen :)

Men derudover kan det også være rigtig godt at aktivere ham rent fysisk. Du skriver selv at han søger at komme ud, han vil helst være ude hele tiden. Han har brug for at bevæge sig, brug for at bruge sin krop, han har brug for fysiske udfoldelser og måske skulle I prøve i øjeblikket at prioritere dette lidt mere. Ved at tumle med ham, gå ud og spille bold, gå ture, køre på cykel - har han en løbecykel ellers er det måske tiden til at han får en sådan...

---

---

Hvis I prioriterer at han kommer ud og brænder lidt krudt af uden for, når I kommer hjem så vil han måske også kunne slappe lidt mere af i kroppen i løbet af aftenen og vil så være bedre til at finde ro. Det kan også være at han kan hentes fra vuggestuen gående, så han bruger sine ben på vejen hjem og derfor bedre vil kunne slappe af og være inde, når I kommer hjem.

Også mad er vigtigt. Børn der er meget urolige, pylrer, virker irriterede og svære at stille tilpas har ofte lidt lavt blodsukker. Det betyder ikke at I skal fylde ham med sukker, men I kan med fordel servere et sundt eftermiddagsmåltid og måske også lidt "før aftensmad". Det kan have god effekt på humøret.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---