Annonce

Annonce

Svar: Vuggestue el ej


7. februar 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Velkommen tilbage og stort tillykke med at du venter dig igen :) Det er jo fantastisk, især når du virkelig kan mærke at det her med børn og familie er dejligt og noget du virkelig nu prioriterer .. Det har ændret dit liv og sandsynligvis instilling til mange ting - og tro mig, du bliver kun bedre til dit fag med den erfaring børnene og det at være familie giver dig med på vejen .. :)

Hvorvidt jeres dreng skal i vuggestue eller om det er bedre at du passer ham hjemme, findes der desværre ikke noget enegyldigt svar på. Det afhænger helt at hvordan du fornemmer det vil være bedst. Jeg vil dog meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

Som udgangspunkt mener jeg ikke at små børn har brug for at være i pasningsordning mange timer hver dag. Det er et behov, der er skabt af, at vi i dag arbejder ude. I de fleste familier må både mor og far være udearbejdende for at få det hele til at løbe rundt og derfor er behovet for pasning opstået mere og mere ... Netop det at ingen længere er hjemme, gør jo at der heller ikke er børn på vejen at lege med .. og er det vigtigt?

Ja, det har det. Leg er vigtigt for barnets udvikling. Gennem leg bliver barnet et kreativt, aktivt og sundt menneske og legen forbereder barnet på fremtiden, legen forbereder barnet til at blive voksen. For børn er leg noget instinktivt, de kan slet ikke lade være med at lege, det er en indre drivkraft og at lege er sjovt og rigtig dejligt og leg skal være en del af alle børns hverdag.

Men, små børn under 2 år, leger ikke med andre. De leger ved siden af andre, leger det der hedder parallelleg, hvor de efterligner hinanden og spejler sig i hinandens handlinger.

I 2-3 års alderen begynder børn at lege mere sammen, de begynder at lege det der kaldes rollelege, hvor de kopierer de voksne og efterligner den hverdag de oplever. Børn i denne alder elsker f.eks. at lege 'køkken-lege', hvor barnet kokkerer i sit legetøjskøkken og serverer retter fra komfuret. De elsker også at inviterer til kaffeselskab i stuen og stille og roligt udvikler deres rollelege sig.

Rollelege er lege, hvor barnet sammen med andre børn, får bearbejdet oplevelser fra hverdagen og får bearbejdet forskellige konflikter, som barnet naturligt kommer ud for. At lege "far-mor-børn" er en leg, som børn leger med hinanden og den leg lærer børnene rigtig meget. En sådan leg kræver aftaler, kommunikation og barnet lærer at aflæse og afpasse sine handlinger i forhold til andre jævnaldrene. Børnene leger sig ind i de voksnes verden og det er vigtigt for at blive voksne ...

Børn bruger naturligt også deres krop, deres muskler, deres sanser, når de leger med andre børn. De spejler sig i de andre, løber naturligt med, klatrer op, skal også lige prøve rutsjebanen, når de ser de andre børn gør det osv. Børn leger anderledes på legepladsen med andre børn, end de gør, hvis de er på legepladsen med mor og far

Der er således ikke tvivl om at børn i 2-3 års alderen har brug for leg med andre børn!

Når jeres dreng er 1½ år så vil han naturligt have glæde ...


Annonce

... af at være sammen med andre børn. Det vil være rigtig dejligt at have andre børn, - jævnaldrene, større og yngre børn at spejle sig i og være sammen med. Og i takt med at han bliver 2 år, vil det være rigtig dejligt for ham at lege mere med andre børn.

Du kan godt have ham hjemme og passe både ham og den lille ny sammen. At være hjemme er jo ikke ensbetydende med at han ikke kan lege med andre, men det kræver at du som mor gør en aktiv indsats for at komme ud og få ham stimuleret sammen med andre børn.

Det er vigtigt at det ikke er tilfældige steder, for han har også brug for at føle sig tryg for at begynde at lege med andre børn - at tage på biblioteket en gang imellem og lade ham lege med de børn der tilfældigvis er der den dag - det er en mulighed, og det vil også give ham noget, men ikke det samme som at lege med børn i en fast og tryg gruppe.

Der findes dog muligheder - f.eks. legestuer, hvor hjemmegående mødre kommer med deres børn. Du kan også vælge at gå til gymnastik eller lignende med ham en gang om ugen - men det kan være svært, når du også har en lille baby, som du naturligt skal tage dig af ... :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Det kan være svært at skulle dele mor og far med en lille ny og derfor kan det at være i dagpleje eller vuggestue nogle gange fungerer som barnets fristed. Hjemme skal han bruge en masse ressourcer på at finde sin nye rolle som storebror og det er hårdt - også dejligt, men også hårdt :) Og hvis han inden den lille komme er kørt godt ind i dagpleje eller vuggestue, så kan det være dejligt at komme derhen. For der er alt som det plejer at være og her glider han ind i mængden og har samme rolle, som han er vant til - altså et frirum

Vurderingen af hvad han skal afhænger dog også meget af, hvad du har det godt med. Nogle elsker at gå derhjemme og vil nyde at have begge børn omkring sig og nyder de glæder og naturligvis også udfordringer det giver, når man skal "fordel sol og vind lige" - andre har brug for tid med den lille alene, tid hvor man kan lære hinanden at kende, give den nærhed osv. der er nødvendig for den yngste og for at man så også har overskud og nærvær for den ældste, når han er hjemme. Du må prøve at mærke efter, hvordan du som mor vil have det bedst - hvordan vil du reagerer, når du står med et barn på 1 ½ som bare vil have sin mor NU! og hvor du naturligt ikke kan, fordi du er nødt til at give den lille mad eller omvendt, at den lille græder og bare har brug for sin mor NU! og du ikke kan, du er nødt til at lade den lille græde og vente, fordi du skal tage dig af den ældste ...

De situationer vil opstå - og det vil de naturligvis om din dreng er i dagpleje/vuggestue eller hjemme, men det kan måske være "lettere" at lade en af dem vente, hvis du har prioriteret også at have dem hver for sig. Modsat, så vil det nogle gange gøre mere ondt ikke at have dem sammen og så skal du naturligvis vælge at have dem begge hjemme.

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej i beslutningen om, hvad der vil være det bedste for dig og jeres familie :) Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce