Brev:
Ulykkelig - og stresset? - storesøster
Kære helen
Tak for dit sidste svar vedr. min datter på 3,8 år.
Jeg føler, jeg hele tiden har gjort, som du foreslår. Lillebror er nu 4 uger, og hun virker til at have fundet tilbsge til mig. Hun søger mig igen, og virker glad for mig. Hun virker også glad for lillebror - i hvert fald kysser hun og aer ham meget. Jeg kan ikke helt finde ud af, om hun gør det for at glæde mig eller om hun gør det af interresse.
Jeg opfordrer hende aldrig til at vise interesse for ham. Jeg spørger hende kun om hun eksempelvis vil være med til at skifte eller om hun mon kan hjælpe mig med at bære hans lift ind i stuen osv. Nogle gange siger hun ja og andre gange nej - og jeg siger altid, at det er i orden uanset hvad hun vil. Hun kan dog finde på helt uopfordret at nusse ham i håret, når vi læser historie, mens jeg ammer. Tit vil hun dog gerne nusse ham, når han sover, hvor hun altid får at vide, at hun skal være lidt stille omkring ham, da han ellers vågner og skriger, og at det jo ikke er så sjovt. Hun er altid forsigtig og stille, når vi beder hende om det - og hun får som regel lov at nusse ham - også når han sover, men hvorfor ønsker hun tit at nusse ham, når han sover, når jeg fortæller hende om risikoen for hans opvågning og dermed om risikoen for, at jeg er nødt til at tage nig af ham i stedet for at lege med hende?
Jeg siger jo faktisk altid ja til at hun gør det, da jeg tænker, at hun så vil miste interessen for at prøve den grænse på et tidspunkt - men måske søger hun netop at jeg sætter grænsen og siger nej? Generelt får hun sjældent nej herhjemme til noget om helst - og hvis hun får nej, så er det som regel i form af, at der i stedet tilbydes et alternativ. Har hun brug for flere nej' er fra mig?
Generelt er jeg lidt bekymret over hendes adfærd p.t. Hun havde i weekenden besøg af sin jævnaldrende og højt elskede kusine. De plejer at lege så godt sammen i timevis, men mon datter endte med at trave lidt rastløst rundt, mens kusinen legede nok så godt for sig selv. Mon datter virkede rastløs med flakkende blik og måske lidt triste øjne (ved ikke om det sidste er noget jeg bilder mig ind, fordi jeg selv føler mig trist p.t. Grundet "sorgen" over ikke at kunne være det for hende som før). hun er generelt ret dårlig til at lege selv, og gør det sjældent mere end 5 minutter af gangen, men hun plejer at være god til at lege med andre børn - som hun dog ofte lader sig styre lidt af.
Herhjemme leger hun med mig, når hun leger - og der er hun god til at komme med ideer og forslag til legen. Men hun kan simpelthen ikke selv. Om eftermiddagen i hverdagene har jeg p.t. Simpelthen ikke tid til at sidde og lege - og ofte selvom jeg altid tager mig den halve time, der skal til, så vil hun slet ikke lege om eftermiddagen. Jeg kan mærke, at hun i den grad trænger til bare at sidde og koble fra... Og det allerhelst med ipad'en, hvor hun spiller spil eller ser på youtube (kun godkendte klip). Det får hun som regel lov til... I en time eller max 11/2 time, hvilket jeg egentlig har det skidt med, men ikke kan overskue at gøre noget ved, fordi lillebror kræver mig så meget - også på det tidspunkt. Så at sige nej til ipad'en vil blot medfører, at hun begynder at trave rundt igen og blive rastløs og meget meget larmende og dansende og højt syngende - med det til følge at lillebror ikke sover et sekund og bliver skrigende og overrræt - og tja, så giver jeg hende hellere lov til ipad og spil og youtube, selvom hun burde sidde med sine dukker og figurer og på den måde få bearbejdet dagen i børnehaven. I stedet sidder jeg så med hende og ser det hun ser på ipaden - ofte med lillebror ved bryst eller på arm.
Jeg forsøger så at få talt med hende om dagen, når vi spiser aftendmad, hvor hun dog kun meget sjældent vil ...
... fortælle noget, og hvor hun ofte forlader bordet efter 5 minutter, hvor hun i øvrigt kun har spist meget lidt. Så vælger hun i stedet at danse rundt i køkkenet og synge, og lavr små opvisninger for ps - og eftersom jeg selv er danser, så nyder jeg se hende danse og performe og beundrer hende virkelig - en opmærksomhed, som hun virkelig elsker.
Derudover er hun begyndt at skære tænder om natten i søvne - min mand vågner og bliver nærmest vred på hende og beder hende stoppe - hun er jo søvndrukken og forvirret, så hun bliver jo ked af det. Jeg ser hende så kramme ham søvndrukkent og klappe ham på skuldrene, som nærmest for at trøste ham og undskylde, det hun gør. Han falder så ned og kysser og krammer og putter hende alt imens jeg desperat og musestille forsøger at skærme lillebror, så han ikke vågner, da han er ret svær, hvad angår søvn, men det er en helt anden historie.
Jeg læser så på nettet, at årsagen til tænderskæren, kan være stress. Samtidig får jeg at vide fra børnehaven, at hun i nogle dage har virket træt og ked af det - noget vi ellers ikke oplever om morgenen. Vores morgener er desværre blevet lidt stressede, da lillebror ofte vågner samtidig. Dvs. Far skal nå at gøre både sig selv og datteren klar. Jeg forsøger at sidde og hygge med hende ved morgenmaden, og det går som regel godt. Det bliver først stresset, når vi skal have tøj på. Der får hun hjælp til det hele, selvom hun kan selv, da hun simpelthen er for lang tid om det og ikke kan samlre sig om det, men i stedet begynder at danse eller hoppe i seng eller lige vil lege noget andet.
Årsagen til tænderskæren kan vist nok også vær luftvejsproblemer - og hun er nærmest kronisk forkølet og har i øvrigt nedsat hørelse pga væske i ørene (uden smerter), men jeg kan ikke lade være at tænke, at hun måske er stresset - pga lillebror eller pga noget jeg gør måske? Jeg kan ikke finde ud af, om jeg burde stille nogle flere krav til hende i hverdagen, give hende nogle faste opgaver, der kan strukturere dagene mere. Dvs kræve, at hun selv tager det tøj på om morgenen eller kræve, at hun ikke ser ipad, menst hun sætter sig ind og leger om eftermiddagen eller at hun fast skal være med til at dække bord. Hun vil helt sikkert opponere mod dette, da hun elsker den ipad, og virker til at koble helt fra, når hun sidder med den. Samtidig er meget af det jo også bare "hjernedødt" underholdning.
Sidst men ikke mindst kommer der meget nemt tårer, og hun vil gerne have hjælp til alt. Hun har efter fødslen set mig græde et par gange, og jeg har fortalt hende, at det er fordi, jeg savner hende, og gerne vil kunne tage med ud til aktiviteter med hende, men at det må vente lidt, da lillebror har brug for mig til at få mad, fordi han er så lille. Han vil i øvrigt hverken tage sut eller flaske, og der er intet mønster p.t., så jeg kan vitterligt ikke tage med hende ud i et par timer uden risiko for en meget ulykkelig baby derhjemme. Det virker hun til at forstå og acceptere helt fint, selvom jeg godt kan mærke, at hun ønsker, at jeg tog med til feks gymnastik i weekenden, som jeg jo ellers altid har gjort.
Tror du, hun har stress ud fra det jeg fortæller eller er det bare en storesøsterreaktion, som går over? Hvor længe skal jeg vente med at gøre noget, og hvordan kan jeg tale med hende om det, når hun i forvejen er et barn, der ikke har lyst til at tale særlig meget om, de ting hun oplever.
Jeg håber, du kan komme med nogle tanker, for jeg synes bare ikke, at hun virker glad, og jeg er bange for at det er min skyld, fordi jeg anstrenger mig så meget for at være glad og positiv og have fokus på hende. Måske ødelægger jeg mere end jeg gør godt, selvom hun jo altid har været vant til at få meget opmærksomhed især fra mig.
De bedste hilsner
Fie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
9. maj 2025 | Sovevaner | 3 år, 2 mdr.
Hej Helen Endnu et spørgsmål angående min datter på 3 år. Min datter...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.