Svar: Måltider og søvnperioder for stor dreng på 7 mdr.
Kære Mor
Det ser umiddelbart meget fint ud, med den plan du sender, det passer fint til en dreng der har skulle igang med skemaden og vænne sig til at spise på en ny måde og få andet end mælk :) Nu hvor din dreng bliver 7 måneder skal der dog skæres ned i antallet af amninger og tilbudet om skemad skal sættes op.
Mit forslag til en dagsplan for et barn på 7 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, kunne se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning og må her gerne sove 1 ½ time, som det lyder som om at han godt kan og umiddelbart vil trives med. Men han må naturligvis også godt nøjes med at sove 45-60 minutter, hvis han trives med det :)
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30. Hvis han har sovet 1 ½ time om formiddagen, vil han sandsynligvis godt kunne vente med sin middagslur til dette tidspunkt og det kan være en fordel fordi han så kan nøjes med kun to lure dagligt. Han må gerne sove 1½-2 timer her og du må gerne hjælpe ham til det, ved at gå en tur med barnevognen.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Powernappen springes ...
... over, fordi han i stedet sover to gode lure formiddag og til middag.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd fra ovnen, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, f.eks. vil forskellige risretter med sovs, kød og fisk være rigtig godt i denne alder. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Det vil sige at amningen kl 02 springes over ...
Det er naturligvis en forudsætning for at kunne undvære mælk midt nat, at han får både mad og væske nok dagen igennem og om aftenen. Men hvis han tilbydes bryst, mad og vand efter ovenstående plan, så burde han være dækket ind til at kunne klare sig uden brystet om natten. Han kan naturligvis stadig godt søge brystet eller søge dig, men så er det nærheden, trygheden han skal have og ikke nødvendigvis mælken, så prøv at skille dette ad :)
Frugtmos og frisk frugt og vand af kop vil være rigtig godt til at holde hans mave igang. Også grovere grødtyper er vigtigt og mere sovs, mere familiemad vil være en rigtig god idé .. :)
I min bog "Helens bog om børn og mad" finder du opskrifter, dagsplaner, forslag til hvordan I hele tiden kommer videre til næste skridt osv. Fra nu og til din dreng er 18 måneder gammel .. :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







