Svar: Mit barn holder sig
Kære Line
Tak for dit brev :)
Det er vigtigt at du lige nu søger for at din datters mave holdes naturligt i gang, så afføringen er blød og lind og dermed let for hende at komme af med. Hun skal naturligvis ikke have tynd mave, men jo mere hun holder sig, jo hårdere bliver den og jo sværere bliver det for hende at komme af med det.
Kost der er vigtigt for at forebygge forstoppelse er:
- Væske. Hun skal lige nu hjælpes til at drikke ekstra væske - det kan være vand, lidt te, tynd juice eller saft.
- Groft brød, rugbrød og fiberholdigt lyst brød. Fibre er godt, fordi det binder væsken til tarmen. Men hvis din datter ikke drikker væske nok, så virker fiberholdig kost modsat - så prøv i første omgang at få din datter til at øge sit væskeindtag lidt.
- Grøntsager bør spises kogte eller mosede. Hun må godt spise lidt rå grøntsager, men de bør være fint revet og ellers skal du være sikker på at hun tygger dem godt.
- Frugt. Hun må gerne få svesker, figner, rosiner, abrikoser. Hun må også gerne få lidt frugtgrød.
Sørg for at den mad I spiser om aftenen indeholder sovs, som også smører lidt i tarmen og sørg og for at maden er lidt krydret, - det kan også sætte lidt gang i maven.
Hvis du ikke kan ændre på noget via kosten, så kan det være en idé at give hende laktulose, for at blødgøre afføringen. Hun kan her få 5-10ml morgen og aften i et par dage, du kan justere dosis efter behov.
Når hendes afføring er blevet blød, så er den naturligt lettere for hende at komme af med og det er vigtigt, fordi hun nu skal lære at det ikke behøver gøre ondt, at det ikke behøver være ubehageligt. Hun skal igennem den hurdle det lige nu er, fordi hun oplever det smertefuldt og meget ubehageligt.
Når hun sidder på toilettet og tisser, så skal du opfordre hende til at prutte, prøve at presse for at se om hun kan prutte. Det vil hun måske synes er ...
... sjovt - prutter er jo ofte sjove i den her alder :) Hvis afføringen er blød, så kommer der måske lidt afføring ud, når hun prutter og det er rigtig godt, for så får hun naturligt en oplevelse af at det ikke behøver gøre ondt, men at det faktisk var sjovt. Det kan også være at du, når du tørrer hende, får lidt afføring på papiret - vis hende det og lad hende igen få oplevelsen af at det er okay og uden ubehag.
Din datter lyder meget bevidst om at afføringen kommer og hun er tydeligt meget ked af det og ulykkelig, når hun kan mærke at hun skal, men ikke kan give slip på det. Sæt dig ved hende, når hun skal på toilettet og have afføring. Hun sidder på toilettet, klar til at presse og du sidder foran hende, på gulvet, holder om hende, støtte hende, trøster og berolige. Lad hende gerne have sine fødder på dine ben, så hendes ben løftes lidt op – det giver en bedre stilling i forhold til at komme af med afføringen.
Lad hende holde sine arme omkring dig - det er godt at hun ikke hænger i toilettet, fordi hun slapper bedre af, hvis hun holder om dig. Du skal berolige hende, tale til hende stille og roligt, betrygge ”det er okay skatterpige, mor er her, der sker ikke noget, nu presser du bare lidt, jeg er her, jeg ved godt det gør ondt, men det er nødt til at komme ud, prøv at presse igen, kom skat, lille skat, det er okay” osv. osv. så hun tales til ro og hjælpes på vej.
Hjælp hende med at gøre det lidt i etaper, ”nu tæller vi til 3 og så presser du 1, 2, 3 og slap af … er du klar, så prøver vi igen pres 1, 2, 3 og slap af” så du igen hjælper hende, støtter hende og hun stille og roligt finder ud af at det ikke er farligt. Og hvis afføringen er blød og let at komme af med, så kommer hun naturligt over den hurdle og finder ud af at det ikke gør ondt, at det ikke er slemt og at hun sagtens kan.
Så gang i maven og så fuld støtte når hun sidder på toilettet :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder






