Brev:
Vågner ofte om natten - 7 mdr.

Hej Helen
Jeg skriver til dig i håb om et godt råd til to trætte forældre. Vores lille pige vil gerne være vågen om natten og vi aner efterhånden ikke hvad vi skal stille op.
Lilly sov fint om natten de første 4 måneder af sit liv. Hendes rytme var ca. 4 timers søvn, mad, 4 timers søvn, mad og herefter måske en lille lur igen. Men på et tidspunkt begyndte det at gå skævt og hun vågnede oftere og oftere og var ked af det. Jeg ammede selvfølgelig når hun vågnede eller forsøgte blot at vugge hende i søvn, men hyppigheden af opvågningerne var stadig stigende. Vi forsøgte mange forskellige ting. Hun kom på eget værelse og vi begyndte at give hende grød 3 gange dagligt og bryst mindst 3 gange – så vi var sikre på det ikke var sult. Til sidst vågnede hun mellem 8 og 12 gange i løbet af natten og var ked af det. Hvilket selv sagt resulterede i nogle frustrerede og trætte forældre, men om dagen var der intet at mærke på hende.
Til årsskiftet blev hun 6 måneder og mellem jul og nytår fik hun feber og to gange bemærkede vi, at hun tog sig til det ene øre. Derfor tog vi hende til lægen som straks gav hende penicillin for mellemøres betændelse og sendte os til ørelægen. Et par dage efter fik hun lagt dræn i begge øre og endelig begyndte det at hjælpe på de hyppige opvågninger.
Men... når hun vågner nu, er hun vågen i længere tid ad gangen og det er stadig flere gange, end hvad jeg kan høre andre er oppe. Det skal siges at hun er rigtig dygtig til at sove om dagen, og hendes rytme er: bryst når hun vågner om morgenen, grød kl 9, sove kl. 10 – 12, bryst efter lur, grød kl. 14, sove kl. 15 – 17, bryst når hun vågner, grød kl 19, putte ritual 19.30 inkl. bryst, så ...
... bliver hun lagt kl. 20 og falder altid i søvn på eget værelse. Altså en rigtig dejlig rytme som hun er god til.
Fra kl 21 – 3 skal vi måske ind og give hende sutten 3 – 4 gange hvor hun kan være svær at få til at sove igen, men det er de tidlige morgen timer der er de værste. Fra kl ca 3.30 – 6 vågner hun enten meget ofte eller vil bare ikke sove mere. Det er ikke altid hun er utilfreds til at starte med, og vi lader hende derfor ligge for at se om hun ikke falder i søvn af sig selv, men det sker aldrig. Efter ca. 10 – 20 min bliver det til gråd. Ofte tager jeg hende op og vugger hende i søvn igen i mine arme, så sover hun måske 15 min, hvorefter hun vågner igen.
Jeg tror ikke, det er sult for selv om hun gerne vil spise, hvis jeg tilbyder bryst, spiser hun kun lidt og falder ikke i søvn. Nogle gange er hun stadig træt og falder hurtigt i søvn, når jeg vugger hende, men det er nogle meget korte intervaller hun tager. Når hun så endelig falder helt til ro omkring kl 05.30 – 6 sover hun en timers tid.
Jeg har aldrig snakket til hende eller tændt lys før kl. 6. Vi forsøger at ”lege” nat til kl. er 6. Min kæreste og jeg skiftes til at sove på sofaen, da den står lige ved hendes værelse og kører i skiftehold om natten, så vi begge får et par timer i træk, men kunne rigtig godt tænke os at vores dejlige pige kan sove igennem.
Er det fordi hun for tidligt er kommet på eget værelse? Har hun bare fået nogle rigtig dårlige vaner efter hendes øreproblemer, som vi ikke rigtig kan komme ud af? Skal vi bare lade hende være vågen om natten? Kan det være sult eller skal vi bare acceptere, at vi skal være vågne fra kl. 3? Håber du kan give et godt råd.
Mange hilsner Joanna
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









