Svar: Opkast ved mad
Kære Annette
Det lyder som om at jeres dreng har et følsomt svælg, eller en meget følsom "bræk-refleks". Det ses hos nogle børn og vil ofte være noget de vokser fra, netop fordi de naturligt bliver bedre til at tygge maden sufficient og ikke bare synker, det der kommer i munden :)
Jeg tænker især tre ting. Det første er at det vil være rigtig godt at du adskiller de forskellige fødevarer. Det vil hjælpe jeres søn, hvis du ikke giver ham groft mos med klumper, men sørger for at den mad han får med ske er lind og let at synke, det vil sige ikke kræver særlig stor tygning. Ved siden af sin linde mos skal han så have mad i stykker. Det skal være små hapsere, små godt kogte grøntsager, stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, altså hapsere, men bløde hapsere osv.
Det er vigtigt at servere det adskilt, fordi han på den måde lærer at den mad som kommer med ske, den kan mere eller mindre synkes. Den mad du giver ham med dine fingre, giver ham med gaffel eller som han selv putter i munden, skal derimod tygges. Det er mad som kræver en anden koncentration.
Det andet du skal være opmærksom på er, at det også vil være rigtig godt at du, når du giver ham hapsere af mad, ...
... sørger for at komme det ind i siden af munden på ham, så han med det samme tygger sammen og får fornemmelsen for at han netop skal tygge. Hvis han får maden ind forrest i munden, så kræver det ekstra arbejde at føre maden med tungen til siden, tygge og derefter med tungen føre maden rundt for tilsidst at synke den. Får han maden ind i siden af munden, så er risikoen for fejlsynkning mindre.
Det tredie som er en idé at overveje er, om din søn kan have glæde af mundmotorisk træning. En ting er den træning han kan få ved netop at sidde med rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd osv. Det er godt og vigtigt at sidde med større stykker mad selv, fordi han der lærer, hvor langt tilbage i svælget han kan have mad, uden at begynde at hoste og uden at brækrefleksen stimuleres. Noget andet er rigtig mundmotorisk træning. Dette tilbyder nogle ergoterapeuter i privat regi, du kan prøve at undersøge om ikke der er en ergoterapeut i nærheden af jer, som tilbyder dette. Ofte vil ergoterapeuter med uddannelse inden for sanseintegration også kunne hjælpe med dette. Du må prøve at forhøre dig lidt rundt omkring :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.