Svar: Svamp i skeden - 0 mdr.
Hejsa
25-50% af alle voksne kvinder vil opleve at få svamp i skeden på et eller andet tidspunkt af deres liv. Normalt vil mælkesyre bakterierne i skeden beskytte mod, at gærsvampe kan vokse frem og de fleste kvinder, vil have enkelte gærsvampe i skeden uden at det giver. Men der er også en gruppe kvinder som har meget gærsvamp i skeden og derfor større risiko for af få ubehag og gener.
Der er forskellig årsag til at nogle kvinder får gentagen svampeinfektioner. Det kan f.eks. være i forbindelse med graviditet, eller i forbindelse med indtagelse af bestemt medicin. Hvis man er overdreven hygiejnisk og vasker sig flere gange dagligt, så forstyrer man balancen i skeden. Dette sker især, hvis man også bruger sæbe, da man både nedbryder hudens barriere og forskyder syrebalancen, så svampe får bedre vækstbetingelser.
Nogle kvinder får også svamp i skeden i forbindelse med deres menstruation. I slutningen af menstruationscyklus er hormonniveauet højere end i begyndelsen, derfor er der nogen, som har tendens til at få svamp umiddelbart efter. Årsagen til, at svamp optræder relativt ofte efter menstruation, er, at menstruationsblodet er basisk og forstyrer syrebalancen.
Tætsiddende trusser og trusseindlæg især hvis de er af syntetisk materiale, lukker underlivet inde, så det har svært ved at ånde. Brug af trusseindlæg gør, at ...
... underlivet bliver endnu mere indelukket og fugtigt, så en svamp let kan finde grobund.
Jernmangel kan gøre at man har en nedsat opbygning af hud og slimhinder, så man lettere får infektioner, på samme måde som et svækket immunforsvar også kan gøre at man hyppigt for svamp.
Der er dog også hos nogen, hvor man ikke umiddelbart kan finde nogen årsag.
Jeg vil foreslå at din kæreste bliver behandlet med brentan, som ordineres af lægen. Når behandlingen er over og symptomerne væk, så kan hun holde balancen i skeden i orden ved at tilføre mælkesyrebakterier. Det er rigtigt at man her kan bruge A38, men din kæreste kan også købe vagitorier (stikpiller til skeden) på apoteket, som hjælper med at regulere den naturligve flora. Derudover kan man købe en specielsæbe, som hun kan bruge til at vaske sig med forneden.
Hvis din kæreste har svamp så vær opmærksom på at dette også kan smitte dig og det derfor ikke er nok at hun bliver behandlet. Når I så er sammen igen, så smitter I hinanden.
Derudover vil jeg foreslå jer at bruge kondom, samt bruge en 'glidecreme' så du ikke 'slider' unødigt på slimhinderne i hendes skede.
Med hensyn til vitaminer og jern, så kan det være en god idé at spise en sund og varieret kost, samt evt. tage et tilskud af en almindelig multivitamintbl (incl. jern) dagligt.
Hils hende fra mig og held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






