Annonce

Annonce

Svar: Spytter flasken ud igen - 7 mdr.


24. januar 2012

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det er vigtigt at din dreng stadig får flaske og det vil være rigtig godt, hvis han kunne få 4 flasker i døgnet. Det er vigtigt for at han får mælk/kalk nok til sine knogler og knogleudvikling, men også for at sikre ham væske nok. Han er stadig for lille til at kunne drikke sit behov for væske via en kop.

Det er forholdsvist stor mængder skemad din dreng spiser, de fleste af hans måltider er mellem 1,5-2 dl. og jeg synes du skal skære mængden af skemad ned, netop for at give bedre plads til mælken.

Derudover vil jeg anbefale at du tilbyder ham en flaske sen aften, inden du selv går i seng, som han så evt. kan spise i søvne. Normalt vil jeg også anbefale flaske, når han vågner kl ca 06 og det synes jeg også du skal forsøge. Det er godt at starte dagen med at få lidt mælk - det fjerner ikke nødvendigvis appetitten fra morgengrøden, tværtimod og det kan derfor være bedre at give flaske tidlig morgen end om formiddagen.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske, måske bare 100ml

Morgen 7.30: 3/4-1 dl. havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: 1/2 dl. Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11.30: 3/4-1 dl. Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop

Flaske og puttes til middagslur kl ca 13 som nu.

Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden og 3/4-1 dl. flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop.

Aften 18: 3/4-1 dl. Grøntsagsmos med ...


Annonce

... kød eller fisk, udgangspunktet er mere og mere jeres mad, begynd f.eks. gerne med forskellige risretter nu, suppleres med en kartoffelbåd, kogte stykker blomkål, broccoli eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Flaske, som spises mere eller mindre i søvne.

Som du kan se af denne plan, så er mængden af skemad i hvert måltid skruet ned til det halve. Samtidig får han kun en flaske i løbet af dagen - inden sin middagslur og det betyder også at der går noget tid mellem at han tilbydes frokost og tilbydes sin flaske inden lur - og det giver bedst mulig plads til begge dele.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover så tilbydes han mest mælk på ydertidspunkterne - aften, sen aften og tidlig morgen - og dermed kun en flaske om dagen - og igen på den måde bedst mulig plads til begge dele :)

Han skal drikke mindst 400ml modermælkserstatning dagligt, for at være sikret jern nok - hvis han ikke når op på denne mængde, så bør du tilbyde ham jerntilskud dagligt.

Mit skøn vil være at han i alt bør nå op på ca 750ml mme i døgnet, for at være dækket ind med kalk, vitaminer og også væske nok og derudover skal han naturligvis have så varieret en kost som muligt, så han også dækkes den vej igennem. Og han skal også drikke vand af kop, netop for at få væske nok .. :)

Den mælk der indgår i madlavningen tæller naturligt med i regnskabet, men ikke i forhold til også at sikre ham hans væskebehov - man kan desværre ikke spise sig til væske nok, det skal drikkes .. :)

Håber ovenstående plan hjælper videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce