Svar: Fra favn til egen seng
Kære Lykkelige forældre
Tak for jeres brev :)
Som udgangspunkt skal man aldrig ændre på noget der fungerer godt og hos jer fungerer det rigtig godt at lade jeres datter få flaske i favn og derefter blive flyttet til egen seng. Og det er helt okay :)
At få flaske/mælk er en vigtig del af hendes putteritual og sådan bør der være. At være i tæt fysisk kontakt med jer, får hende naturligt til at falde til ro, hud mod hud kontakt stimulerer hormonet oxytocin og det gør hende rolig. Det at ligge i jeres favn giver hende også følelsen af at være omsluttet og det gør hende tryg - i de måneder hun har ligge i maven, har hun været omsluttet og har ikke haft meget plads at bevæge sig på, så det er rigtig trygt og rigtig dejligt for hende, at have lidt samme fornemmelse nu.
Vi har alle brug for søvnassociationer, det vil sige faste ritualer som hjælper os til at falde i søvn og sove godt om natten. Og for små børn vil det naturligt være at få mælk og blive kærtegnet, holdt i favn, vugget lidt og på den måde blive beroliget. Sådan skal det være og det behøver ikke være et problem. Så længe jeres datter sover trygt og godt, når hun lægges i sin seng, så må I gerne fortsætte som nu.
Det bliver først et problem der, hvor hun begynder at vågne en gang i timen, fordi hun ikke kan sove uden at være i favn og derfor søger jer og prøver at komme op til jer igen igen - og her kan I så ændre vaner. Men det er jo slet ikke sikkert at hun vil reagere sådan - så for at sige det jeg startede med, så skal man som udgangspunkt ikke ændre på noget der fungerer godt for både ...
... barn og forældre :)
Når og hvis man gerne vil arbejde på at barnet falder i søvn i egen seng, så er det vigtigt at gøre det så trygt som muligt og at efterligne det ritual som barnet normalt har. Det vil hos jer sige at jeres datter stadig kan føle sig omsluttet og det kan I f.eks. gøre ved at putte hende i en voksi-pose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. De fåes i mange prisklasser og i forskellige kvaliteter. Det at blive puttet i en pose, kan gøre at hun føler sig fysisk rolig, som når hun er i jeres favn, men hun beroliges af posen i stedet for af jeres arme.
Det kan også være en rigtig god idé at give hende en stofklud ved ansigtet. Det letter overgangen fra favn og ned i egen seng, fordi at hun naturligt, når hun ligger i jeres favn, mærker jeres tøj ved sit ansigt. Stofkluden kan følge med fra favnen og ned i sengen og på den måde bibeholdes trygheden.
Og når man giver flaske, så kan man også nogle gange benytte denne mulighed til at give flasken i sengen, altså der hvor I ønsker hun skal sove. Det vil gøre at hun ikke skal flyttes undervejs, men får lov til at falde i søvn og blive liggende. Hvis I vælger at foresøge denne løsning vil det være rigtig godt at elevere hendes hovedgærde, evt. ved at lægge en lille pude eller lignende ind under madrassen, så hun ligger lidt højere med hovedet end med resten af kroppen. Dette fordi hun ikke bør ligge helt fladt og drikke mælk, for at forebygge mellemørebetændelse.
Håber I kan bruge disse tanker videre og rigtig dejligt at høre at I har købt min bog om børn og søvn - tak :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











