Svar: Meget insisterende pige - hvad skal vi gøre?

---

Kære fortvivlede mor

Spæd og småbørn græder - det er normalt. og hvor meget børn græder varierer naturligt. Nogle børn græder meget, andre græder mindre og man siger at et dansk spædbarn i gennemsnit græder 80 minutter om dagen.

Ca. 10-15 procent af alle spædbørn græder mere end 3 timer i døgnet de første 3 måneder - det er de børn vi siger har kolik. Vi ved stadig ikke helt, hvorfor børn får kolik, men sikkert er det, at det ikke behøver handle om at der er noget galt hverken med barnet eller med forældrene. Nogle børn græder bare mere end andre ...

Noget af den nyeste forskning går på at barnet har et umodent nervesystem og simpelthen mangler evnen til at selvregulere. Når barnet græder, har det svært ved at stoppe igen. Det er noget barnet skal modnes til og ligesom der er forskel på hvor meget børn smiler, pludrer og ler, - så er der også forskel på hvor meget børn græder.

Hvor meget børn gennemsnitligt græder, når de er 14 måneder gamle, ved jeg desværre ikke. Det tror jeg ikke der er lavet undersøgelser omkring .. :)

Du fortæller at din datter altid har grædt rigtig meget og måske har hun haft kolik i starten af sit liv. Det er naturlig hårdt og du har sandsynligvis fået og har også forsøgt en masse råd, uden at det har haft nogen virkning. Måske har du følt dig magtesløs og været ved at opgive, måske har du følt dig som en dårlig mor ...

Hvordan jeres forløb har været indtil nu, har naturligt noget at sige, i forhold til, hvordan din datter græder og evner at regulere sin gråd den dag i dag ... Gråd er jo et meget stærkt kommunikationsmiddel. Når din datter græder, så skal hun naturligt tages op, holdes om, beroliges og trøstes og gråden virker derfor godt - fordi den fører jer sammen.

Nogle gange sker det, at barnet græder så meget og man som forældre bliver så frustreret og føler sig så magtesløs, at man ikke længere kan rumme barnets gråd. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det, at du ikke forsøger at ændre det og at du ikke tager det personligt. Det er okay, at hun bliver frustreret, ked af det, sur - det er ligeså meget okay, som at hun er glad, sprudler af spillopper. Og det er vigtigt at du prøver at mærke efter, hvad ...

---

---

... gråden gør ved dig.

Tager du det personligt? Trækker du dig fra hende, fordi hun irriterer dig? Hvis det sker, så vil du faktisk ofte skubbe hende fra dig og det vil forværre hendes gråd. For hun har rigtig meget brug for at du er der for hende, netop når hun græder og er ked af det .. Det er vigtigt at hun ikke føler sig afvist :)

Noget andet er, at du jo selv nævner, hvad der kan være galt og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeres datter måske har problemer med sin sanseintegration. Du kan prøve at læse lidt om dette på nettet.

---

---

Når vi skal forholde os til verden, så bruger vi vores sanser. Og her tænker jeg på alle vores sanser - vores følesans, balancesans, vores evne til at mærke andre og mærke os selv, vores høresans osv. Det hele hænger sammen og vi er dybt afhængige af at vores sanser fungerer godt, når vi skal forholde os til den verden vi lever i. Så når børn har svært ved at forholde sig til verden, så kan det skyldes at de har nogle sansemæssige problemer, at deres sansemæssige bearbejdning ikke fungerer optimalt.

Nogle børn har problemer med en enkelt sans, andre børn har problemer med flere sanser og når jeg kan ikke lade være med at tænke på, om jeres datter måske har det svært her. Hvis hun har svært ved at bearbejde mange indtryk - hvis hun har svært ved at mærke, føle, høre, smage, bliver påvirket af meget lys, større mængder af mennesker, meget larm osv. så vil hun naturligt blive ked af det, pylret, græde mere og tydeligt mangle overskud.

Der findes ergoterapeuter som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sanseintegrationsproblemer og hvor man gennem leg får stimuleret barnet sanser og styrket barnet. Børn der er tilbageholdende og meget forsigtige vil faktisk ofte efter sansemotorisk træning begynde at lege mere, bruge sig selv mere og i det hele taget ændre adfærd. De får mere mod og tør pludselig kaste sig mere ud i leg - og tør pludselig også lege mere med andre børn og tør eller er pludselig i stand til at være med andre i større forsamlinger ... Og måske vil det kunne hjælpe jeres datter, så verden ikke overvælder hende så meget ... en tanke du kan gå lidt videre med :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---