Svar: Håndtering af ulykkelig storesøster

---

Kære mor

Tak for dit brev og din fine, åbne og ærlige beskrivelse af din datter og hvordan du/I tackler det hele :)

Det lyder som om at jeres datter reagerer helt normalt. Den reaktion hun har er sund og naturlig og der er rigtig mange følelser på spil. Søskende jalousi er sorg, som du selv er inde på - det er sorgen over at miste dig, som mor, ikke at have dig for sig selv længere. Det er også vrede. Vrede over at være sat i denne situation og den vrede går naturligt ud over dig (mor er dum!") og så er det angsten. Angsten for at miste dig og være angst for at du bedre vil synes om lillebror end om hende.

Det er meget stærke følelser og det er rigtig vigtigt at tage dem alvorligt. Det der er godt, er at hun reagerer overfor dig. Det er naturligt. Det er dig der har haft lillebror inde i maven, det er dig der har født lillebror, dig der har taget ham med hjem fra hospitalet, det er dig der ammer, nusser osv. med ham. Det er dig, det går ud over fordi det i jeres datters verden er din skyld, at situationen nu er som den er.

Det kommer hun over. Det tager tid og hvor lang tid afhænger af rigtig mange ting, jeg kan desværre ikke sætte tid på. Det der er vigtigt er at du bliver ved med at vise din datter at du er der for hende og viser hende, at hun stadig er noget helt særligt, netop fordi hun er den hun er. Ingen kan nogensinde tage hendes plads. For der er kun hende, der er hende!

Og jeg tænker at du skal prøve at fortælle hende om hvordan hun var, da hun var en lille baby. Vise hende billeder, vise hende filmklip eller hvad I nu har og tale med hende om, hvordan hun var. Hvad hun kunne osv. Og også tale med hende om, hvor dejligt det er at hun nu er blevet en stor pige. Og alt det gode der netop er i at være stor og at du slet ikke ved, hvad du skulle gøre, hvis ikke du havde hende.

Det er vigtigt at du både taler med hende om, men også viser hende, hvad hendes rolle er i familien nu, for hun er netop usikker på sin rolle.

- Hun føler sig tilsidesat
- Hun føler sig ikke som den foretrukne
- Hun føler sig ikke ligeværdighed til forældrenes (især din) kærlighed
- Hun oplever at have en rival
- Hun føler sig usynlig
- Hun føler at pladsen i mors hjerte er usikker
- Hun føler ikke at der er kærlighed nok til alle

Også selvom der ikke er logik i at føle sådan, så føler hun sådan ... Også selvom hun faktisk får meget mere opmærksomhed og nærhed nu, end hun gjorde før - så ændrer det ikke på at hun stadig kan føle sådan .. :)

Og det er rigtig vigtigt og rigtig godt, at du hele tiden er opmærksom på at gøre hende opmærksom på at der stadig er plads til hende, at hun altid vil være mors prinsesse osv. Alt det du også forsøger. Men det er her også vigtigt at hjælpe hende til at se sin nye rolle i familien. For hun er nog kan noget andet end lillebror og det skal hun naturligt også gøres bevidst om.

Derfor tænker jeg også at det vil være rigtig godt hvis du nogle gange inddrager hende, når ...

---

---

... lillebror f.eks. skal skiftes. Lige nu siger du ofte: "hov, nu har lillebror vist brug for en ren ble, jeg skynder mig lige at få ham skiftet, så kommer jeg ind og hygger videre med dig igen... " og jeg tænker at du måske nogle gange skal spørge "vil du hjælpe mig?" og lade hende deltage, så du ikke trækker dig væk fra hende og går væk med ham, men i stedet inviterer hende med og også viser hende, hvor meget det betyder at du har hende til at hjælpe. Hun kan finde en ble til dig, hun kan komme vand i vaskefadet, hun kan være med til at bestemme om han skal have en ny sparkedragt på og hvilken det skal være. Så hun ikke føler sig uden for men føler sig medinddraget og føler at hun hjælper dig - og dermed har en vigtig rolle, for hvad skulle du dog gøre uden hende :)

Og så skal du naturligvis lade far og datter gøre de ting sammen, som de nu gør og nyde at båndet mellem dem naturligt vokser lige nu. Det er kun rigtig godt og rigtig dejligt. Og far skal naturligvis lytte til de frustrationer og følelser som jeres datter giver udtryk for, vise hende at han forstår hende og anerkende at hun har det, som hun har det - samtidig med at han naturligvis også skal bakke dig op og fortælle hende igen og igen, at mor altid vil elske hende! :)

Og så skal du også passe på ikke at lyve for hende ... Du skriver: "Jeg har fortalt hende, at jeg også går på arbejde, og at lillebror kommer med indtil han er gammel nok til at blive passet i en vuggestue (fordi hun selv spurgte, hvor han så var henne). Mest for, at hun ikke skal tro, at jeg bare går hjemme og hygger mig med ham... ved ikke om det er forkert ...". Jeg synes det er forkert.

---

---

Både fordi hun sandsynligvis godt kan regne ud at lillebror ikke er med på arbejde og hvis han er - hvorfor kommer hun så ikke med på arbejde også ...?! Men også fordi hun jo er gammel nok til at spørge i børnehaven og det er meget tænkeligt at pædagogerne eller måske de andre børn der siger "din mor er hjemme og passer lillebror" og så ved hun at du lyver for hende ...

Det er meget bedre at fortælle sandheden, - at du er derhjemme og passer lillebror. Og fortælle hende at det er kedeligt, I laver ikke noget spændende - og så naturligt lade hende være hjemme en gang imellem, så hun rent faktisk kan mærke at det er rigtigt. Det er kedeligt at være hjemme og det er faktisk sjovere at være i børnehave. Det er dermed også vigtigt at hvis hun en dag får lov til at være hjemme, at du så ikke aktivere hende en masse, men netop sørger for at det bliver en dag, hvor hun naturligt savner sin børnehave.

Og du må naturligvis også gerne sige til hende, at hun skal i børnehave, lege med sine venner og have det sjovt. At du også savner hende, når I ikke er sammen og at du skynder dig alt hvad du kan for at hente hende igen hurtigt osv. Så hun stadig også der føler sig prioriteret og savnet og ikke føler at hun sendes væk.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---