Svar: Mad og døgnrytme - 9 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at din datter lige nu leger mere med maden end hun spiser. Det er vældigt spændende at mærke, hvordan maden føles i hænderne, hvordan skeen lyder, når den bankes i bordet, at se hvordan maden ser ud, når den er tygget igennem osv. Og hendes lyst til at undersøge dette er naturligt stor.
Du skal ikke skælde hende ud, men i stedet prøve at motivere hende til det du gerne vil "ind i munden skat, mmm mam mam, smager godt - ind i munden!" så hun hører, hvad det er du forventer hun gør med maden :)
Og så er det en rigtig god idé at I får skåret ned i mælkemængde. Faktisk bør hun ikke få mere end 3 flasker i døgnet nu og hendes indtag af mælk bør ligge på ca 500ml mme dagligt. Derudover kan hun få lidt yoghurt osv. som du også allerede giver hende. De fire flasker med 200ml i hver tager naturligt appetitten og lysten til at spise, det fylder for meget i hendes mave og derfor skal I have ændret på dette :)
Det er også en rigtig god idé at du hjælper hende med at få en fast døgnrytme. Dette fordi det naturligt også vil give mere appetit og lyst til at spise - det påvirker hendes indre ur, så hun naturligt føler behov for at spise morgenmad, frokost og aftensmad.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 10 og mange børn sover her mellem 45-60 minutter i denne alder, hun må naturligvis gerne sove mere, så ligger middagsluren bare det senere.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte stykker grøntsager, godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd eller lignende. Suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være rest fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Tilbydes en banan og får ...
... herefter 100ml mme på flaske og puttes til middagslur ca kl 13.30 - tidspunktet kan variere efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad, helt almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, laks fra ovnen, ris-retter, frikadeller (kød eller fiskedeller osv.). Frikadellen kan spises i stykker og du kan mose kartofler med sovs og made hende med dette ved siden af. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet ca kl 19.30
Flaske med 180-200ml mme og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske med 180-200ml mme og sover videre uden mælk til næste morgen hvor dagen så starter med grød.
Det er helt naturligt at hvis hun har maveproblemer og tendens til hård mave, at det så kan være lidt sværere at komme igang med skemaden - men det er modsat også vigtigt netop at give hende forskellige typer af mad, for også at holde maven igang så naturligt som muligt ... :)
Det er også helt naturligt at nogle børn har sværere ved at lære at tygge end andre børn, ligesom nogle børn også rejser sig og går rundt tidligt, hvor andre skal have længere tid til at lære det - børn er forskellige på mange punkter :) Din datter lyder dog til at være rigtig godt igang på flere punkter og lyder til at trives og udvikle sig meget fint og i sund retning :)
Det er vigtigt at du hjælper hende til en fast døgnrytme og jeg håber at min plan giver dig lidt idé om hvordan. Det vil være en rigtig god idé at du vækker hende om morgenen og lader dagen starte f.eks. kl 7-7.30 så I kommer op og igang, fordi netop starten om morgenen, naturligt påvirker rytmen for resten af dagen :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.











