Annonce

Annonce

Svar: Treårig dreng virker meget lille


18. januar 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor til to

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive, efter at have fulgt med i brevkassen på sidelinjen :)

Der er for mig at se ingen tvivl om at jeres drengs start på livet har betydning for og stadig påvirker ham, hans evne til at lære og evne til at imødekomme nye skift og store ændringer. Det er helt naturligt at han på nogle punkter lærer senere end andre og det er helt naturligt at han på nogle punkter er mere følsom og ikke tåler skift på samme måde som jævnaldrene børn gør. Han reagerer som han gør, fordi han er født før tid og det er derfor han nogle gange "virker meget lille".

Vores hjerne modnes efter en genetisk kode og dermed skal ting læres i en bestemt rækkefølge. Og det der sikrer at hjernen er klar til brug eller at vi lærer det vi skal, når vi forventes at lære det, er Myelin. Myelin er fedtskeder, der sidder omkring nervecellernes ledninger og som sikrer at de signaler der skal sendes i fra celle til celle bliver sendt hurtigt og sikkert. Og især hos børn der er født for tidligt, vil hjernen naturligt være ekstra umoden og dermed ekstra følsom, og barnet udsættes også for en masse stress, der naturligt giver endnu mere påvirkning af hjernen. Det gælder især børn født meget tidligt, men faktisk er man nu mere og mere opmærksom på at børn født mellem uge 34 og 36+6 også har brug for at blive set og mødt mere som for tidlig fødte børn, end som et lille maturt barn ...

Og din dreng vil naturligt være påvirket af dette. Forklaringen på at han har grædt meget, har været meget syg og haft påvirket immunforsvar, har været ulykkelig over skift til vuggestue og børnehave osv. kan sagtens findes i det faktum at han er født før tid. Og du skal også forvente at han vil "udvikle sig i ryk". Det vil sandsynligvis være sådan, at han i perioder vokser rigtig meget både motorisk og mentalt og du vil opleve ham på niveau med andre børn, men så tager de andre børn et spring - deres hjerne begynder at ...


Annonce

... danne nye myelinskeder og det sker faktisk nu i 3-4 års alderen og igen halter han så bagefter. Han kommer efter det stille og roligt, når op på højde med de andre og du vil føle at nu går det rigtig godt og omkring tidspunktet for skolestart, så vil du sansynligvis igen kunne mærke en forskel - de andre børn "springer fra ham" udviklingsmæssigt - de danner nye myelinskeder og han halter bagefter ...

Desværre kan man ikke give børn myelin og på den måde fremme deres udvikling, men forskning tyder på at børn kan hjælpes ved at man tilfører dem essentielle fedtsyrer - det der også kaldes EPA, DHA og GLA eller i daglig tale også kaldes fiskeolie eller omega-3/Omega-6. Det er et meget spændende emne, som der forskes mere og mere i og det er især interessant for jer, der har børn som er født før tid og som naturligt på nogle områder virker "små" eller "halter lidt efter" deres kammerater.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vil være rigtig godt, hvis du kunne få din dreng til at spise fisk næsten hver dag - det kan være forskelligt smørbart fiskepålæg til frokost, det kan være rejer, muslinger osv. det tæller også med, ligesom det kan være rødspætter, sild, laks, torsk eller hvad I nu kunne tænkes at spise. Alternativet kunne være et tilskud af fiskeolie ...

Derudover vil jeg sige at det er meget vigtigt at I ikke stiller krav til ham som han ikke kan honorere. På mange punkter skal I se ham, som var han 1 år yngre end han reelt er og det er helt okay at han har sin sut, ligesom det er helt okay at han ikke interesserer sig for at gå på toilettet og blive renlig nu. Han skal have tid og han skal have lov til at få den tid han har behov for. Bliv ved med at gøre det I hele tiden har gjort "givet ham masser af kærlighed, tryghed og omsorg" og I skal ikke opfordre ham til at være større end han er. Men støtte og guide ham, så der hele tiden sker en udvikling for ham, så han hele tiden bliver bedre og kan flere ting, men i det tempo som passer sig for ham :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce