Brev:
Treårig dreng virker meget lille
Kære Helen
Jeg har igennem tre år ofte besøgt din brevkasse og også tit overvejet selv at skrive - og nu skal det så være! Jeg er mor til to dejlige drenge på hhv. 19 måneder og 3 år og 3 måneder. I dette tilfælde drejer mit spørgsmål sig om den ældste.
Han er i dag en meget velfungerende og harmonisk dreng, som er super glad, sover fint og har det rigtigt godt i børnehaven. Sådan har han ikke altid haft det. Han blev født fem uger før termin kun 2100 gram stor og havde det på mange måder svært det første par år: Han skreg stort set konstant de første tre måneder, senere blev han plaget af forstoppelse og fra han var 10 til ca. 15 måneder var han stort set konstant syg med mellemørebetændelse. Han var super glad for sin vuggestue men var i perioder meget præget af angst (for puslebordet, larmende lastbiler, busser, tog etc.) og var også meget, meget længe om at begynde at snakke. Han startede i børnehave, da han var 2 år og 9 måneder og var i lang tid meget ked af det.
Men så lige pludselig, da han blev tre år, ændrede han sig totalt. Fra den ene dag til den anden blev han verdens gladeste børnehavedreng. Pædagogerne er meget glade for ham, synes han er sådan en sød og glad - men også robust - dreng, der er god til at lege med de andre og også god til at sidde stille og tegne og læse. Han er i dag stort set aldrig syg - bortset fra at han stadig er i behandling for forstoppelse.
Min bekymring går på, at han på mange fronter virker en del yngre end han egentligt er. Samtidig viser han heller ikke nogen særlig interesse for at blive "stor". Han kan selv tage sko, strømper og bukser af og på men det er også stort set det eneste, vi kan få ham til - udover at han selv vasker og tørrer sine hænder. Og hvis ikke vi havde taget en kæmpe kamp for et halvt år ...
... siden, havde han sikkert heller ikke villet gøre disse ting. Han næger fx. så meget som at prøve at tage bluse og jakke på selv og gør også hvad han kan for at undgå selv at skulle tage de øvrige beklædningsstykker på.
Min største bekymring lige nu går dog på, at han fuldstændigt nægter så meget som at sidde på et toilet eller en potte - også selvom han har fået sit eget lille toilet med en and der spiller musik når han sætter sig. Det er som om, han er bange for at sidde der, som om det er for stor en forandring for ham. Vi har aldrig rigtigt brugt så meget energi på det og har kun ganske få gange forsøgt at "presse" ham en lille smule til at sætte sig på potten eller toilettet. Men han nægter fuldstændigt. I øvrigt er han totalt ligelgad med, hvor fyldt hans ble er, så det sker ikke så sjældent, at han kommer hjem fra børnehaven med en ildrød numse fyldt med gammel indtørret afførring.
Det med at være "yngre end han er" slår også igennem på andre områder - fx. er han sprogligt stadig en del bagefter ift. sine jævnaldrende, ligesom han fx. også har ekstremt svært ved det der med at slippe sutten.
Hvordan lyder alt dette på dig? Kan en vanskelig start på livet godt betyde, at et barn kommer til at "virke yngre end det er"? Det er i sig selv ikke noget problem for os. Men vi er i tvivl om, hvordan vi skal gribe det an. Indtil videre har vi bare givet ham masser af kærlighed, tryghed og omsorg. Men bør vi stille flere krav til ham og gøre mere for at opfordre ham til at blive "stor"? Alle "regler" siger jo, at han skal af med sin sut nu - så bør vi presse ham til det? Og hvad kan vi gøre for at få ham til at interessere sig for at gå på toilet?
Beklager, at mit brev blev så langt.... Håber du kan hitte rede i det.
Kærlig hilsen
Mor til to
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. august 2025 | Renlighed | 3 år
Toilettræning - men ingen afføring
Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
17. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen Der har nu været en lang periode hvor min datter på 3 år og søn...
5. juni 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen Tak for dit sidste svar angående min datter, som er meget afhængig...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!