Brev:
Opdragelse af toårig
Hej Helen
Jeg har et spørgsmål vedr. opdragelsen af vores datter på to år.
Først vil jeg fortælle at vi har en meget nem datter. Hun får ikke mange af de såkaldte anfald, som børn ellers får i toårs alderen og hun er som oftest glad og god til at lege og udforske. Vi får at vide fra vuggestuen, at hun er meget omsorgsfuld overfor de andre børn og at hun stort set aldrig skubber, tager legetøj fra de andre eller slår. De siger faktisk at hun nogen gange lader sig tryne lidt for meget - altså at hun ikke kan finde ud af at sige ordentligt fra. Vi har heldigvis en rigtig god vuggestue, som tager det seriøst og prøver at vide hende at det er helt ok at sige fra, så hun ikke føler at hendes grænser konstant bliver overskredet.
Jeg har et spørgsmål omkring opdragelse, da jeg kan mærke på vores datter at hun udfordrer os lidt, når det kommer til, hvad hun må og ikke må. Vores opdragelsesstil er meget fri vil jeg. Vores datter må de fleste ting uden vi sætter grænser.
Der hvor vi sætter grænser er:
1. Når hun fx bevidst kaster mad eller andet på gulvet for at se vores reaktion, hælder vand eller mælk ud på bordet, putter hændrene i ned i koppen. Ting som hun ved hun ikke må og som hun så gør og ser vældig fræk ud. Vi siger som regel bare til hende at hun ikke skal gøre det og bliver hun ved, tager vi fx koppen eller legetøjet fra hende.
2. Hun har en lillebror på 6 mdr. Vi sætter grænser når hun fx vil lege med præcis den duploklods, som han har i munden. Og selvfølgelig hvis hun slår ham. Hun gør dette en meget sjælden gang imellem og det sker som regel i forbindelse med, at vi har sagt nej til noget hun ikke må (fx at se fjernsyn), hvor hun så slår ham fordi hun ved at så gør hun noget som hun virkelig ikke må og jeg tror hun prøver at vise, at hun virkelig virkelig synes det er træls at hun ikke må.
Ellers er det meget frit. Omkring bordet får hun lov til at spise både med fingre og bestik. Hun får lov til selv at tage maden og smøre sin mad selvom det er et værre svineri. Hun får ligeledes lov til at hoppe og kravle rundt i sofa og møbler, kravle op på sofabordet, tømme skabe osv. Vores oplevelse er, at når hun får lov til disse ting gør hun det egentlig ikke så meget. Tror måske hun har et behov for at få undersøgt en masse ting og når det så er undersøgt, jamen så er det ikke så spændende længere.
Men jeg synes det kan være svært at have konsekvnser, når hun gør noget hun ikke må. Vi har et par gange, hvor hun er blevet ved med at slå sin lillebror, selvom vi har sagt hun ikke må, sat hende ind på hendes værelse og lukket døren (hun er stadig for lille til at nå håndtaget), hvor hun så har siddet et par minutter og været fuldstændigt ude af den.
Der hvor jeg synes det er svært er, når hun gør noget hun ikke må og hun godt ved hun ikke må og vi siger det til hende og hun så gør det alligevel. Et par eksemler:
1. Den anden dag, hvor hun sidder med min tlf i sofaen og jeg ligger på gulvet og ...
... leger med hendes lillebror og hun så sigere "kast fon". Jeg siger så, nej du må ikke kaste med min telefon, hvorefter hun kaster den alt hvad hun kan ned i gulvet. Jeg tager så tlf og ligger den væk og gentager at hun ikke må kaste med telefonen.
2. Når jeg henter hende fra vuggestue, sidder hun som regel i et søskendesæde ovenpå barnevognen eller går selv. Nogen gange er lillebror ikke tilfreds med at ligge i vognen og begynder at græde og hun skal så op og sidde i søskendesæddet selvom hun måske hellere vil gå selv. Hun kan så finde på at hoppe vildt i stolen, så jeg bliver nervøs for at hendes lillebror som ligger i barnevognen bliver klemt. Jeg siger til hende igen og igen at hun ikke må hoppe i stolen og nogle gange holder hende fast, så hun ikke kan, men med det samme jeg slipper hopper hun igen. Det skal siges at hun bare sidder og griner og synes det er utroligt sjovt og tydeligvis slet ikke respektere, at jeg siger til hende at hun skal stoppe.
Hun gør en masse lignende ting og prøver tydeligvis grænser af. Ofte føler jeg virkelig at hun søger vores grænser og bliver i tvivl om, hvorvidt vi har et lidt for frit forhold til opdragelse. På den anden side, synes jeg heller ikke at vi kan begynde at sætte nogle grænser, som vi i bund og grund ikke selv kan stå inde for som mennesker, da vi jo så på en eller anden måde bliver lidt falske (ved ikke om du forstår hvad jeg mener). Vi har det nemlig helt fint med at hun sviner med maden, at hun hopper runt i mudder og bliver beskidt og våd osv. Vi kan jo bare vaske hende og skifte hendes tøj efterfølgende og det er jo ikke noget hun bliver ved med.
Men i ovenstående eksempler synes jeg det er svært at finde en konsekvens, når hun ikke lytter til hvad vi siger. Hvis hun fx leger med tuscher og begynder at tegne på bordet og vi siger det må hun ikke og hun bliver ved er det lidt nemmere, da vi så bare kan tage det fra hende som hun leger med - i dette tilfælde tuscherne.
Men ja... Vi vil høre om du måske har nogle ideer til hvad vi kan gøre, da vi jo meget gerne vil lære vores datter, at det er vigtigt at hun hører efter, hvad mor og far og andre voksne siger til hende.
Vi er også blive lidt i tvivl om, hvorvidt alle børn bare skal igennem sådan en fase, hvor der prøves grænser af og at man som forældre igen og igen bare skal sige de ting hun ikke må og at det så på et tidspunkt stopper. Det har vi nemlig oplevet i forbindelse med at hun skulle over i en åben seng, hvor hun den første aften blev ved med at komme ud af sengen og løbe ind i stuen grinende højt, hvor jeg til sidst måtte sidde hos hende og synge til hun faldt i søvn. Aftenen efter stillede vi os lige uden for hendes dør og hver gang hun gik ud af sengen tog vi hende og lagde hende ind i sengen igen uden at sige noget, hvorefter hun efter ca 50 gange faldt i søvn og hun er ikke siden gået ud af sengen efter hun er blevet puttet.
Mange hilsner fra "den måske lidt for fritopdragende mor" :-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.