Svar: En vred 4-årig
Kære Christina
Tak for dit brev og din beskrivelse, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Jeg har jo fået flere breve fra dig tidligere og synes derfor, at jeg har et meget godt billede af dine børn efterhånden .. :)
Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at jeres tvillinger er født 6 uger før tid og man er blevet mere og mere opmærksom på, at børn født mellem uge 34 og 36+6 skal ses mere som for tidlig fødte børn end som små mature børn - og et eller andet sted, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om jeres dreng måske reagerer så voldsomt som han gør, som en følge af at han er født før tid ...
Det at være født for tidligt kan godt gøre at han har ekstra svært ved de krav der stilles og f.eks. reagerer voldsomt, når han skal udsætte sine behov eller er svær at "tale fornuft med". Det kan også gøre at han suger en masse indtryk til sig usorteret - tale, lys, støj fra genstande, mange mennesker sammen osv. kan være svært for ham at håndtere, et skift i dagsrutiner kan være svært for ham at håndtere.
Han mangler måske den intuition og fornemmelse for andre, som vi naturligt begynder at forvente af børn på hans alder. Han har måske lidt sværere ved at sætte sig ind i hvordan andre mennesker tænker, føler, handler og han forstår måske nogle gange heller ikke, hvorfor han selv reagerer som han gør - han bliver sandsynligvis også nogle gange ked af sine egen reaktion og måde at være på, fordi han et eller andet sted, godt ved at det er forkert, men han kan ikke finde ud af, hvad han så skal.
Alle børn skal lære intuition, empati, forståelse for andre, at tage hensyn til andre, lære at læse andre, spørge ind til den anden osv. og den læring er jeres dreng rigtig godt igang med. Men han har brug for ekstra støtte til at finde ud af dette og når han bliver misforstået, så reagerer han voldsomt.
Når hans tvillingesøster er bedre til det, så er det fordi hun er hjernemæssigt mere moden. Selvom de er født samtidig og begge er født før tid, så har piger en hjernemæssig modenhed der ligger 1-1 ½ år længere fremme. Hvor han måske i nogle sammenhænge er som en 3 årig og skal mødes som en 3 årig, så er hun måske som et barn på 4 ½ i sin hjernemodning og det giver naturligt en forskel i deres måde at tackle verden på. Og samtidig er det sandsynligvis også nogle gange frustrerede for ham, at mærke at hun kan og han ikke kan. Det må være rigtig hårdt.
Noget af det der har betydning for hjernens modning er de essentielle fedtsyrer og hvis ikke ...
... I spiser fisk flere gange om ugen, så kunne det være en overvejelse at give børnene fiskeolie/Omega 3 dagligt. Det er vigtigt lige at nævne synes jeg .. :)
Derudover så handler det sandsynligvis meget om at I skal forberede ham på de ting der skal ske. I skal fortælle ham, når I skal noget, hvem der er der, hvor I skal hen, hvordan tingene er, hvad der forventes af ham osv. Ligesom I også i løbet af dagen skal give ham overblik ved at sige "vi skal køre om 10 minutter, så du skal til at lege færdig" eller lignede, så han lige forberedes og ikke afbrydes, men ved at nu kommer der snart et skift.
Nogle børn kan have glæde af piktogrammer, det vil sige små billeder der viser rækkefølgen af de ting der skal ske. De kunne f.eks. være om morgenen, hvor han på sit værelse kunne have et billede af tøj, morgenmad, tandbørstning eller lignende hængende, så han kan se hvad der skal ske og dermed selv kunne, uden at I behøver jage med ham eller skælde ud - og samtidig vil det give ham en følelse af netop at kunne noget selv, en følelse af at være stor og god nok. Det kunne måske være en måde hvorpå I kunne få lidt færre konflikter i hverdagen.
Noget andet I kunne overveje er sanseintegration- sansemotorisk træning. Det er lidt ligesom at lege. Ofte skal børnene gennemgå forhindringsbaner, de skal hoppe, gynge, køre, kaste og de synes det er sjovt, selvom det naturligt også er hårdt, fordi de bliver udfordret, der hvor de har det svært. Træningen kan f.eks. også består i at få stimuleret sine sanser ved at blive børstet med en børste på kroppen, blive rullet ind i et tæppe, få massage med en bold eller lignende og da jeres dreng reagerer meget udadvendt, slår, kaster med ting osv. så kunne det godt tænkes, at det kunne hjælpe ham. Det kunne give ham en større fornemmelse af sin egen krop.
Børn med sansemotoriske problemer, vil nemlig ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - derfor oplever man også ofte at arme og ben ofte er i bevægelse hele tiden. Børnene har ofte også svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke, hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner ... måske er dette genkendeligt for jer?
Der findes både ergo- og fysioterapeuter der tilbyder sansemotorisk træning af børn og det er også værd at undersøge muligheden for.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder











