Annonce

Annonce

Svar: Vågner mange gange


13. januar 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maddy

Tak for dit brev og velkommen til :) Det er dejligt at høre at du har fundet gode råd og hjælp i min brevkasse via andre forældres breve og tidligere svare :)

Jeres dreng har af forskellige årsager sovet dårligt fra han var spæd. Og dette kan naturligt stadig sidde i kroppen på ham og dermed være en erfaring han har med sig. En erfaring om at det at skulle sove er noget afbrudt noget og noget han skal have hjælp til at komme videre med ...

Jeres beskrivelse af ham som high need, fortæller mig også at han er en meget opmærksom og meget aktiv dreng, der meget gerne vil følge med i alt og undersøge alt. Hans antenner er ude hele tiden og det kan være rigtig svært nogle gange at aflæse ham - er han sulten eller mæt? Er han træt og parat til at sove, eller skal han egentlig hellere lege lidt mere eller? Og derfor er det rigtig rigtig godt at I forsøger at have en fast plan for dagen og holder fast i nogenlunde faste tidspunkter for søvn, aktiviteter og indtag af mad og mælk - og planen ser umiddelbart fin ud i forhold til hans alder.

Han har, som du også er inde på, et meget stort behov for kropskontakt og det lyder ikke som om at han har brug for at sove sammen med jer, men stadig har han brug for at komme op i jeres arme og brug for at føle sig omsluttet. Jeg forestiller mig at det er fordi han både er så opmærksom som han er, at det at være i favn hjælper ham til at koble fra og gå videre i søvnen og jeg forestiller mig også at det handler meget om at han også motorisk er rigtig god igang nu. Han har en stor mental uro, drømmer rigtig meget, men han har også en stor motorisk uro og har svært ved at holde sine arme og ben i ro under søvnen og får vække sig selv - og her giver det ham så ro at komme op i favn.

Men det er naturligvis uhensigtsmæssigt at han skal op i armene flere gange om natten og jeg vil faktisk foreslå jer at I prøver at putte ham i en voksipose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. De findes i mange kvaliteter og til meget forskellige priser. Hvad sover han i om dagen, ...


Annonce

... når han sover i sin barnevogn? Selvom han er 8 måneder nu og egentlig er så gammel at han normalt ville have store glæde af at kunne tumle rundt om natten, så lyder det for mig som om at han faktisk ville kunne have glæde af at "blive holdt lidt sammen" om natten - men dette nu af en sovepose og ikke af jeres arme. Og jeg synes det er værd at forsøge det ...

Nogle børn har glæde af en kugledyne, den virker ved at give kroppen forskellige punktvise tryk og det hjælper nogle børn til at finde ro, fordi dynen lægger sig lidt forskelligt på kroppen, når barnet bevæger sig. Men det er ikke der, jeg lige umiddelbart ser jeres drengs behov. Når jeg læser jeres beskrivelse, så får jeg mere en fornemmelse af at han har behov for at blive holdt om og at det er dette behov, som I skal forsøge at dække på en anden måde end jeres arme...

I starten vil det måske være nødvendigt at tage ham op liggende i soveposen og så berolige ham og putte ham igen, men stille og roligt kan du måske undgå at løfte ham helt så meget op, bare lige lette posen lidt fra underlaget, så han fornemmer at blive bevæget og båret lidt og så ned i sengen igen og dermed hjulpet videre i søvnen, så hans behov for at komme op og blive vugget i favn nedsættes.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg synes ikke du skal holde op med at amme. Han bliver ammet tidlig morgen og aften og sen aften og det er meget passende for hans alder. De tre amninger kan også ligge tidlig morgen, inden middagslur og aften og det vil være fint til at dække hans behov. Men netop fordi han vågner op og er så ked af det sen aften, vil det være rigtig fint at du ammer ham der.

Du kunne godt forsøge at tage ham op lidt før han bliver for vågen og ked af det og se om du ved at lægge ham til hurtigt sen aften kan få ham videre i søvnen og dermed også sove roligere derefter. Der kan være en risiko for at han sover usammenhængende efterfølgende, hvis han når at blive for vågen og ked af det inden midnat, så prøv også at amme ham f.eks. kl 23 i stedet for kl 24 ...

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce