Svar: Konstant utilfreds lille pige

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og velkommen til - det er godt du skriver :)

Jeg kan godt forstå du synes det er hårdt, for det er svært at være på 24 timer i døgnet og det er rigtig dejligt at man, når man er to forældre, kan skiftes lidt og der en gang imellem er en der kan tage over. Det er derfor rigtig dejligt at du har din søster og det lyder som om at hun og du bruger hinanden meget i hverdagen.

Det er helt naturligt at din datter klynger sig ekstra meget til dig. Du er hendes mor og hendes tilknytning til dig, båndet hun har til dig er helt anderledes end det bånd hun har til andre. Det er vigtigt at du ikke ser hendes klyngeri som morsyge, men derimod som morglæde. Det er vigtigt fordi morsyge jo er negativt og noget hun skal holde op med, hvor morglæde er noget godt. Det er okay at være glad for sin mor.

Og faktisk er det et sundhedstegn, at hun netop viser ekstra meget behov for dig og klynger sig mere til dig. Du skal forestille dig at hun, når hun er sammen med dig, har brug for at få sit mor-depot fyldt ekstra op, for det er netop når hun er fyldt helt op med mor, at hun har noget at tære af, når hun passes af andre.. Og når I så er sammen igen, så har hun igen brug for mor, for at få behovet fyldt op igen.

Det er meget meget vigtigt at du ikke skubber hende fra dig og at du ikke afviser hende. Ingen bryder sig om at blive afvist og det er vigtigt at du medinddrager hende i de dagligdags ting. Det er ...

---

---

... vigtigt at du lader hende være i nærheden af dig, så hun hele tiden kan se dig, du skal tale med hende, så hun føler sig set og mødt også selvom du laver noget praktisk ved siden af hende. Og en gang imellem skal du lige bøje dig ned og give hende et knus før du gør det du nu er igang med. Du skal også tage hende op, lade hende sidde i den høje stol, så hun kan se hvad du laver og følge med i hvad der foregår, når du f.eks. laver mad.

Din datter er stadig så lille at hun ikke forstår hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hendes hjerne er stadig så umoden, at hun ikke kan forholde sig til at du går ind i et andet rum. Når du går ud i køkkenet og lader hende blive tilbage i stuen, når du forsvinder bag en væk, så tror hun du er forsvundet for evigt. Så føler hun sig forladt og alene. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer ... Så hun har rigtig meget brug for dig og brug for at du reagerer på hende, viser hende at du er der. Faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder før de begynder at have lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet selvom vi er ude af syne :)

---

---

Håber at dette kan give et billede af hvorfor lillepigen reagerer når du går og hvorfor hun er ekstra klyngende og viser ekstra meget brug for jer, når I er sammen - og ikke har samme behov for andre ... :)

Læs også min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling", netop om små børns følelser og behov :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---