Svar: Vil ikke synke maden
Kære frustrerede mor
Det vil være rigtig godt hvis du kunne adskille skemad fra den mad din datter får i stykker. Det vil sandsynligvis hjælpe hende, hvis hun ved at den mad hun får med ske skal bare synkes (det kan være grød, eller en portion yoghurt) og den mad hun får i hænderne, som du giver hende med dine fingre eller med gaffel, skal hun tygge.
Det er vigtigt at du på den måde serverer maden adskilt, så hun via serveringen også lærer at der er forskel.
Når du giver hende mad i små stykker, små hapsere ind i munden, så skal du putte dem ind i siden af munden på hende. Det er vigtigt at hun med det samme kan tygge sammen om dem. Hvis hun får hapserne ind foran i munden, så er der en risiko for at hun fejlsynker eller sidder med maden i munden længe og ikke kan finde ud af, hvad hun skal gøre med maden. Det kræver stor teknik at bruge sin tunge til at føre maden over i siden, tygge og føre det til svælget og synke det - og du hjælper hende altså på vej, ved at give maden ind i siden af munden.
Du skal give hende større stykker mad, som hun selv kan sidde med i hånden. Det kan være en stor brødskorper, 1/4 rundtenom rugbrød, en ...
... kartoffelbåd, 1/2 frikadelle, et jordbær, 1/2 hårdkogt æg eller lignende. Større stykker som hun naturligt er nødt til at bide af, gumle på og som hun naturligt også bedre kan fornemme inde i munden. Faktisk vil det være en rigtig god idé, hvis du starter med at give hende mad i hånden, som hun så selv skal sidde og gumle lidt på inden du så følger efter med skemaden :)
Og du skal ikke gøre skemaden for grov og klumpet. Lad hende spise skemaden uden problemer og maden i stykker ved siden af. Det er vigtigt for hende, at det at spise stadig opleves som noget dejligt og rart og hvis hun gentagende gange oplever at få maden galt i halsen, fordi det er for groft og hun ikke får det tygget tilstrækkeligt, så hun hoster, kaster op osv. så er det ikke rart at spise. Og det er du nødt til at bryde - netop ved at servere tingene adskilt :)
Sørg også for at hun får væske undervejs i måltidet og ikke først, når hun er færdig med at spise. Det er vigtigt at hun får lidt mad, lidt at drikke, lidt ny mad, igen lidt at drikke osv. Så hun med væske også hjælpes til at synke sin mad.
Håber at du hermed er hjulpet lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











