Svar: Slår hovedet med vilje

---

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Jeres dreng reagerer som han gør, fordi hans hjerne er umoden. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det vi forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil således stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og lære hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres dreng løber sin vej, sparker, slår ud eller banker hovedet ind i væggen, gulvet eller i en stol, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan næsten sige at hans reaktion er "dyrisk". I skal naturligvis sikre jer, at han ikke kan yde skade på sig selv. Det kan være farligt at banke hovedet ind i ting ...

Han reagerer sandsynligvis mest voldsomt, når verden går ham imod. Det kan være når I siger nej, når I tager noget fra ham eller hvis I forsøger at forhindre ham i at gøre noget bestemt. Det kan sagtens være ting, der i jeres øjne ...

---

---

... virker som bagateller, men får ham får det hele verden til at bryde sammen. Han mangler også ord, han kan ikke beskrive hvad det er han vil eller ikke vil, han har svært ved at gøre sig forståelig og bliver nogle gange misforstået og da forbindelserne mellem hjernens dele ikke fungerer optimalt, ja så reagere han så fysisk som han gør.

Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den I med jeres reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi I netop med jeres reaktion er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor er det bedste I kan gøre at vise ham at I forstår hvad han vil. I må naturligvis gerne sig nej, hvis der er behov for det, men det er vigtigt at I viser ham at I forstår ham og forstår hvad han vil, også selvom I har en anden mening.

Nogle gange må I lade ham rase lidt ud, imens I holder dig ved siden af. I er nødt til at være der, for at sikre at han ikke kommer til skade, men I skal også være der for at vise ham, at I godt kan bevare roen, når han ikke kan. I skal vise ham at I godt kan rumme ham og de stærke følelser han har. At kunne rumme ham betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre det og især - at I ikke tager det personligt. Det er meget vigtigt at I ikke selv bliver bange for ham, eller begynder at trække jer fra ham, når han reagerer så voldsomt, men at I netop viser ham at I formår at bevare roen, fordi det er så svært for ham som det er.

---

---

Nogle gange kan I være nødt til at holde ham. I kan være nødt til at sidde med ham, holde ham fast, bruge jeres kræfter og fysik på at gøre ham rolig. Ikke så det gør ondt og det må ikke virke som et overgreb, men så I bruger jer selv som et tæppe, bruge jeres arme omkring ham samtidig med at I taler beroligende til ham "ssååå, skat, sååå, rolig nu, såååå, rolig" - ikke stille spørgsmål, bare holde ham og tale med små berolignede, dybe ord og vente på at han tilsidst slapper af i kroppen og falder til ro.

Så nogle gange må han finde roen selv, andre gange kan I være nødt til at holde ham og få ham fysisk til at falde ned.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt forklaring til, hvad der måske sker hos jer ... Og så vil jeg også anbefale at læse min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---