Svar: Spisevaner hos 4 årig

---

Kære Charlotte

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig :)

Der er nogle ting som er meget vigtige i forhold til børn og mad - og det vigtigste er at barnet er glad for at spise. Hvis børn er glade for at spise, så vil de naturligt også spise noget af det der bliver serveret og de vil også turde smage på nye ting.

Det betyder at det at spise skal være forbundet med noget hyggeligt og rart. Det skal være dejligt at sætte sig til bords, det skal være noget vi glæder os til og ser frem til og noget vi er fælles om. Og her er det rigtig vigtigt at man ikke føler sig presset. Det er rigtig vigtigt at jeres datter ikke tvinges til at smage eller til at spise op.

Med den alder hun har, så kan hun være med i køkkenet og en stor del af det at få lyst til at spise og være glad for at spise, handler også om at man er med til at lave maden, at man er med til at vælge hvad der skal serveres og at man er med til at dække bordet fint.

Hvis hun er med til at lave maden, så vil hun naturligt lære hvordan maden bliver lavet, hvad maden består af og hun vil måske på et tidspunkt begynde at smage lidt på noget af maden undervejs i tilberedningen og det må man gerne. Hvis hun spiser lidt gulerod eller peberfrugt imens I laver maden klar, så behøver du jo ikke kræve at hun spiser det ved middagsbordet. Hun vil dufte maden, og det vil sætte gang i enzymerne i spyttet og i maven, hun vil begynde at føle sig sulten.

Hvis hun er med til at vælge opskrifter, så vil det naturligt give en større interesse for maden og det er jo naturligt sådan, at du ikke laver mad du ikke selv kan lide. Hvis du ikke bryder dig om kogt torsk eller ikke bryder sig om stegt lever, ja så laver du ikke de retter - og måske kan du godt selv huske hvordan det var, da du var barn og dine forældre sagde "du skal smage, eller kan du ikke sige, du ikke kan lide det!". Hvordan var det? Ikke rart - vel, så lad være at gentage den pædagogik .. :)

Hvis jeres datter er med til at dække bord, så lærer hun at det at spise er noget I sætter pris på og hygger jer med. Hun kan dække op med små servietter, og kan måske bestemme, hvem der sidder hvor osv. Så det netop bliver hyggeligt at spise og fokus er på at det er noget I gør sammen.

Jeg vil også anbefale at I giver hende mad på faste tidspunkter, fordi det påvirker hendes indre ur og fornemmelse for sult og mæthed. Det er her dog meget vigtigt at sige, at hvis hun giver udtryk for at være sulten, så skal hun have mad. Det er meget meget vigtigt at du ikke "holder igen" - hvis hun er mest sulten om eftermiddagen, så lad hende dog spise mest der. Og lad være med at sige "du må lige vente lidt" eller "så kunne du have spist noget mere da maden stod på bordet" eller lignende. Sultsignaler skal ikke overhøres. Hun skal have mad, når hun beder om det.

Og det vil også være en rigtig god idé at hun får en godnatgrød eller en banan, en grovbolle eller lignende om aftenen, inden hun kommer i seng. Godnatmåltidet skal ikke serveres som forlængelse af aftensmaden, men adskilt. Hun får f.eks. aftensmad kl 18 og derefter leger hun lidt, kommer måske nogle gang i bad, får nattøj på osv. og kl 19.30 tilbydes hun så lidt mad ved køkkenbordet, som en del af putteritualet, for at sove godt. For ja - hun har brug for "brændstof på motoren" og brug for at ...

---

---

... få mange små hyppige måltider dagen igennem og det er ikke dumt, at give børn et godnatmåltid, tværtimod!

Og så skal du sørge for at der altid er mindst en ting hun godt kan lide og som du ved, at hun vil spise uden problemer. Det kan f.eks. være pasta eller en skive rugbrød. Lad dette være en naturlig del af måltidet og lad være med at diskutere om hun vil have det ene eller det andet. Når der ligger noget på tallerkenen, som hun er glad for, så vil hun naturligt gå igang med at spise det og det er fint. Så er hun igang, hun følger reglerne om at vi spiser aftensmad, det er hyggeligt og rart at spise og så skal I ikke kræve noget af hende. Jo mere ro der kan falde omkring aftensmaden, jo større sandsynlighed for at hun stille og roligt også vil spise mere.

Måske vil hun på sigt spørge "hvad er det der?" og pege på noget af det I spiser og naturligt have lyst til at smage en lille smule og så er trygheden der. Hvis I presser hende, kræver at hun skal smage eller spise op, så vil I kun møde protester eller vrængen af maden. Der er ingen, som efter at være blevet presset vil sige "uhm, ja du havde jo ret, det smager jo godt!". Det vil hun aldrig gøre, hun vil altid reagere med et "det vil jeg ikke have!". Du er nødt til at give hende trygheden og hun skal selv tage initiativet. Og det starter altså med at hun bliver glad for at spise og her, at hun selv er med til at lave mad.

Det er vigtigt at den mad I tilbyder hende er sund og nærende. Det er vigtigt at hun ikke fylder maven med søde fødevarer, det hæver blodsukkeret og giver falsk mæthedsfornemmelse.

---

---

I skal også være opmærksom på at børn på jeres datters alder ikke bryder sig om mad der er rodet sammen. De vil have maden adskilt. Det kan her være en rigtig god idé at bruge en tallerken inddelt i rum, så der er grøntsager i det ene rum, kød i det andet, en skive rugbrød i det tredie rum og lidt pasta eller kartofler i det fjerde rum. Hun skal kunne overskue tallerkenen og maden og det må ikke være rodet sammen.

Og det gør ikke noget, hvis hun den ene dag kun spiser kødet og næste dag kun spiser pasta. Det er igen vigtigt at hun spiser og oplever det at spise som noget rart. Og så skal I give hende nogle af de fødevarer som hun ikke spiser så meget af om aftenen, f.eks. grøntsager, om eftermiddagen i stedet. Og I skal give det som råkost. For børn i jeres datters alder bryder sig ofte heller ikke om kogte grøntsager, men hun vil sandsynligvis gerne spise lidt råkost eller drikke en grøntsagsjuice og det er okay. Og hvis hun er sulten om eftermiddagen, så skal dette udnyttes og så behøver I ikke være så fokuserede på hvor mange grøntsager der glider ned til aftensmaden.

Og det du skriver "Jeg tænker også om det er bedre vi lader hende være og ikke presser hende med det mad, men igen hvis vi ikke presser lidt på så får hun slet ikke noget". Jeg tænker at du er nødt til at turde give lidt slip. Du er nødt til at tro på at hun vil spise, når hun føler sult. Du skal naturligvis hjælpe hende til at føle sult og mæthed, ved at servere måltider til faste tider hver dag, men du skal tro på at hun ikke holder op med at spise ... Og du skal sikre hende energi nok netop ved mange små måltider og ved også at lytte til hende, når hun giver udtryk for sult.

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---