Svar: Brat ammestop? Eller fortsat ingen fast føde...
Kære Ditte
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg synes ikke du skal stoppe amning fra den ene dag til den anden. Dine børn har naturligt brug for amningen med den alder de har og det handler ikke kun om mælkeindtag, men også om den tryghed og ro amningen giver dem. De er jo ammet fra de var ganske spæde og det er det mest trygge de kender og det vil være synd at tage denne tryghed fra dem.
Men samtidig skal de jo ikke ammes hele tiden og med den alder de har nu, vil det være passende at du ammer 3 gange i døgnet. For din egen skyld er det også vigtigt ikke at stoppe amningen brat, fordi du så risikerer at få en brystbetændelse fordi dine bryster ikke bliver tømt.
Jeg vil anbefale dig at du indfører en fast plan for dagen og at du følger denne så godt du overhovedet kan. Det er vigtigt med fast tidspunkter for søvn og aktivitet og det er også meget vigtigt med faste tidspunkter for mad. Det er vigtigt at børnene sættes i den høje stol, når de skal spise, så I har helt fast rutiner omkring måltiderne og ved at når de sættes der, så er det spisetid, de ved hvad der skal ske.
Det vil være en rigtig god idé at du giver dem mad i hånden som de kan gumle på og så følger efter med skemad. Det at få lidt at sidde med selv, stimulerer dem mundmotorisk men det sætter også gang i enzymerne i spyttet, i tarmbevægelserne osv. og giver naturligt dermed lyst til at skulle spise.
Det er vigtigt at du ikke fokuserer på mængden og på om de spiser lige meget. Det er de små hyppige måltider og den faste rytme der er vigtig og så betyder det mindre om det er 5 skefulde eller 3/4 dl skemad og lidt hapsere der glider ned.
En dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Starter med lidt frugt i hånden og du følger efter med havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Starter igen med lidt frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos (jerntilskud) og også 1/2 bolle med smør og ost i stænger. Du lader dem selv sidde og gumle på frugt og bolle, du hjælper og guider og du giver frugtmosen på ske. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning.
Frokost 11.30-12: Du starter med at give dem lidt agurk, ristede rugbrødsbjælker, en kartoffelbåd, 1/2 hårdkogt æg eller lignende i hånden og følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Du supplerer yderligere med lidt rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg.
Ammes og puttes til ...
... middagslur
Eftermiddag 16: Du tilbyder igen lidt frugtbåde i hånden at gumle på selv og tilbyder derefter 1/2 bolle med smør og ost, eller en portion flerkornsgrød eller tykmælk med revne æbler eller frugtmos. Vand af kop.
Skal ikke ammes eftermiddag
Aften 18: De starter med mad i hånden som kan være en kartoffelbåd fra ovnen, en brødskorpe, et stykke kogt blomkål eller lignende. Og du følger igen efter med mos, jeres mad i blendet eller fint hakket form - udgangspunktet er familiemaden. De kan spise pastaretter, risretter, forskellige retter med hakket kød, milde fiskeretter. Retter med sovs er godt - en ret kunne f.eks. være frikadeller med kartofler og brun sovs. Du kan mose frikadellen med sove og made dem, og de kan selv sidde og gumle på et stykke frikadelle. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30 og ammes derefter og puttes i seng.
Sen aften 23-24 eller først på natten 01: Ammes x 1 og sover derefter videre uden at få yderligere bryst ...
Det er vigtigt at du prøver at finde balancen mellem at få ammet dem de 3 gange (inden middagslur, aften og sen aften) og samtidig få skabt plads til anden mad. Det går ikke at du ammer, når de ikke spiser. Det er vigtigt at de ikke får mælk, når de ikke spiser, for så spiser de heller ikke til næste måltid. Derfor skal de ikke ammes formiddag, fordi så har de ikke appetit til frokost og derfor skal de ikke ammes eftermiddag, for så er der ikke appetit til aften.
Modsat skal de heller ikke sulte og tørste og derfor skal du hele tiden tilbyde dem mad,- moset og i stykker og også vand af kop og arbejde på at få øget deres indtag af mad. Jo mere du ammer, jo mindre rigtig mad spiser de. Jo mere rigtig mad de spiser, jo mindre vil de behøve brystet. Det er svært at finde balancen, men vigtigt.
Om natten må du holde indtaget af mælk på et minimum, netop for at skabe appetit om dagen. Du bør indføre en godnatgrød som del af putteritualet, for at sikre ekstra mæthed til natten og I kan overveje om far skal tage over om natten eller om du selv skal være der, men bare ikke amme. Hvis de kun vil brystet så må du give dem det - men det er så vigtigt at du gør det så kortvarigt som muligt, så de ikke fylder sig med mælk, men kun beroliges og de skal lære at sove videre uden brystet i munden. Og uden en masse mælk i maven.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.