Annonce

Annonce

Brev:

Spørgsmål om amning, mælk, mad og sove på eget værelse


9. januar 2012

Alder:
7 mdr.

Spørgsmål om amning, mælk, mad og sove på eget værelse

Kære Helen!

Jeg har et par spørgsmål vedr. min søn Buster, som bliver 7 mdr. d. 11. januar. Han er en meget stor dreng på 11,1 kg. og 77 cm. Han trives rigtig godt - er glad og nysgerrig. Han er godt med motorisk og kan sidde selv, trille og skubbe sig bagud.

Mit første spørgsmål drejer sig om mad, mælk og amning. Jeg ammede fuldt ud uden problemer de første 4 måneder, hvorefter vi med succés startede på grød og sidenhen mos. Nu spiser han en del og stort set alt, vi sætter foran ham, ryger ned.

Typisk forløber en dag sådan hér:

Kl. ca. 06.00: Vågner, ammes i min seng - falder meget sjældent i søvn igen, men vi ligger og hygger.
Kl. ca. 07.15: Havregrød af ca. 1 dl. havregryn (lavet på MME) med frugtmos i, vand af kop (drikker ikke meget)
Kl. ca. 08.30: Puttes til formiddagslur - sover mellem 1 og 2,5 time.
Kl. ca. 10.30: Frugtmos, vand i kop.
Kl. ca. 11.45: Frokost - rismelsgrød/kogte ris/kartoffelmos med grøntsagsmos (100 g. 'kulhydrater' og ca. 60 g. grønt) samt torskerogn eller lignende. En skorpe i hånden. Vand af kop. Tilbydes brystet lige inden lur - tager som regel en lille smule.
Kl. ca. 12.30: Middagslur. Sover mellem 1 og 2 timer
Kl. ca. 14.30: Sødmælksyoughurt med frugtmos, vand af kop.
Kl. ca. 16.15: Powernap 30-45 min.
Kl. ca. 17.00: Ammes
Kl. ca. 18.00: Aftensmad. Typisk kartoffelmos el. ris med grøntsager blandet (ca. 100 g. af 'kulhydraterne' og ca. 60 g. grønt) samt kødbolle eller kylling. Får mad med udgangspunkt i det, vi får, hvis det er muligt. Kan f.eks. godt spise godt most lasagne.
Kl. ca. 19.00: Ammes
Kl. ca. 19.30: Puttes uden vrøvl

Buster vågner typisk 1-3 gange i løbet af natten og kan have perioder på en times tid, hvor han er ...


Annonce

... vågen gentagende gange eller hele tiden, men ikke ked af det. Han er stort set altid vågen omkring kl. 3. Han spiser ikke om natten. Får sommetider tilbudt vand. Nogle gange vågner han og skal bare have sutten.

Mine spørgsmål er så: hvad tænker du om hans mad og mælkeindtag? Er det godt nok? Han virker ikke til at blive decideret mæt ved amningerne, men bare slukke tørst. Buster vil IKKE tage en flaske. Han synes, den er sjov og bider i sutten, men drikker ikke. Dette gør selvfølgelig, at jeg er lidt bundet til ham. Sådan er det nu engang, imens jeg ammer - det er okay. Jeg skal tidligst i job midt i april. Men er der noget, vi kan gøre, for at øge chancen for, at han vil tage en flaske? Vi har prøvet 3 forskellige mærker flaske/sut, men uden held. Jeg overvejer at stoppe med at amme inden længe. Er det et dumt tidspunkt? Og hvordan får han så sin mælk, hvis han ikke vil tage flaske? Hvor meget MME skal han have, hvis jeg stopper amning? Han er ikke så god til det med kop.

Mit andet spørgsmål går på søvn: vi overvejer, at stille tremmesengen ind på hans eget værelse snart i håb om, at det vil forbedre både hans og vores søvn. Er der noget, vi skal være opmærksomme på i den forbindelse? Han er for få uger siden rykket fra sin vugge (som var en såkaldt 'balkonvugge', hvor den ene langside var slået ned, så han lå lige ved siden af mig helt op af min seng) til tremmeseng. Dette har ikke givet noget som helst bøvl. Han sover som han plejer. Er det et dumt tidspunkt at flytte ham på eget værelse nu, hvor han kan risikere at få begyndende seperationsangst? Eller er det netop nu, vi skal gøre det, inden det går igang for alvor?

Jeg glæder mig til at læse dit svar :-)

Med venlig hilsen
Linda

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.

Græder, når jeg går

Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce