Svar: Spørgsmål om amning, mælk, mad og sove på eget værelse
Kære Linda
Tak for dit brev og velkommen til :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger i døgnet - og det får din dreng. Du ammer tidlig morgen, inden middagslur, eftermiddag og aften. Derudover vil det fleste børn have brug for mange små måltider dagen igennem - morgenmad, frokost og aftensmad og derudover mellemmåltider formiddag og eftermiddag, og det får jeres dreng også.
Det vil ofte være sådan at børn har brug for at indtage mælk sen aften - ofte vil eftermiddagsamningen erstattes af f.eks. en grød og vand af kop og så vil barnet have brug for amning sen aften. Det kan være hensigtsmæssigt netop at give mælken sen aften, fordi barnet indtager en forholdsvis stor mængde mælk på det tidspunkt og får sit behov for mælk/væske bedre dækket. Hvis mælkeindtaget skal dækkes ved siden af indtaget af skemad i løbet af dagen, så er der altid en risiko for at det ene kommer til at fylde for meget i forhold til det andet - hos jer at skemaden fylder så meget at han måske ikke drikker helt nok ved brystet og derfor vågner og har brug for væske om natten.
Du skriver at I ofte dækker dette behov ved at give ham vand og du fortæller også at I om eftermiddagen dækker hans behov for mælk ved også at tilbyde ham sødmælksyoghurt. Man kan sige at det egentlig er bedst for ham at få en ekstra amning. Da han kun er knap 7 måneder gammel, så bør han ikke få særlig meget sødmælk - faktisk max 1/2 dl. og modermælk eller modermælkserstatning er at foretrække. Han må gerne få vand, men det bør ikke erstatte mælken, da der ikke er næring i vand. Og ja - hos jer erstatter det ikke mælken fordi han jo ammes 4 gange i døgnet, som han normalt har behov for, men jeg tror faktisk at han ville sove bedre, hvis du ammede ham sen aften eller første gang han vågner.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen ca 06: Ammes
Morgen 7.15: Havregrød, vad af kop.
Morgen/formiddagslur
Formiddag 10.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop
Frokost 11.45: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Ristede rugbrødsbjælker, agurk, en skorpe eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 12.30
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Powernapper evt.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad som nu og suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli en kartoffelbåd eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23-01: Når han vågner første gang, så tag ham op og am ham, så han fyldes op med mælk og derefter måske kan sove bedre og mere sammenhængende.
Og ellers måske giv ham en flaske ...
For måske vil han godt acceptere flasken, hvis han får den sen aften mere eller mindre i søvnen, fordi han så ikke er så bevidst om hvad det er, men bare tager imod, sutter og falder i søvn. Elever hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt, men prøv så at give ham flaske i sengen, så han ikke behøver blive vækket yderligere, men bare sover videre godt med mælk i maven.
Prøv med udmalket modermælk, ...
... hvis du har mulighed for at malke ud. Ellers så prøv med forskellige typer af mme. De smager alle sammen meget forskelligt og han vil måske kunne lide noget bedre end andet.
Du skriver at I har forsøgt med forskellige typer af flasker uden held. Har I prøvet en model med elastisk flaskesut? Det laver blandt andet Pigeon og Tommee Tippee. I kan også forsøge med en NUK ventilsut i naturgummi, den brede anatomiske model. Den vil nogle børn også gerne acceptere, måske fordi den ligger bredere i munden og stimulerer til sutning .... De sælges billigt i Super Best og kan være et forsøg værd.
Smagen kan være årsgen til at han ikke vil tage flasken, sutteteknikken kan være årsagen, så I er nødt til at prøve jer frem. Måske er han også bare blevet for gammel nu og vil derfor kun have den ægte vare ...
Han har brug for modermælk eller modermælkserstatning til han er et år og hvis du gerne vil stoppe med at amme snart, så vil det være en rigtig god idé at arbejde dagligt på at lære ham at tage flaske. Hans behov for mælk er stort. Det handler ikke kun om at sikre ham mælk og dermed kalk, vitaminer osv. nok. Det handler også om at sikre ham væske nok. Og de fleste børn vil have meget svært ved at indtage væske nok, hvis de kun skal drikke af en kop. Dertil kommer også at det er naturligt beroligende og hjælper barnet til at sove, hvis det ammes eller får flaske ...
De fleste børn vil som sagt i 7 måneders alderen have brug for ca 4 amninger eller flasker i døgnet, dette svarende til ca 750ml mælk og derudover indgår mælk i maden og de drikker vand af kop.
I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger eller flasker være passende, svarende til ca 600ml mælk og derudover indgår mælk via kosten og vand drikkes af kop.
I 10-12 måneders alderen vil 2 amninger eller flasker være passende, svarende til mindst 400ml mælk. De bør få ca 500ml mælk i døgnet og hvis de 400ml er modermælkserstatning behøver man ikke give jerntilskud ved siden af.
Omkring 12 måneders alderen skrues ned til en amning eller flaske i døgnet og amningen kan her bibeholdes så længe mor og barn er glade for det. Den sidste flaske fjernes dog inden for 1-2 måneder og barnet indtag herefter hele sit behov af en kop.
Hvis det ikke lykkes jer at få jeres dreng til at tage imod en flaske, så vil det være godt at du fortsætter med at amme. Selvom du går på arbejde vil du godt kunne amme ham 2-3 gange i døgnet - aften, sen aften og tidlig morgen ... :)
Hvis I fornemmer at I forstyrrer hinanden unødigt om natten og at alle vil sove bedre, hvis I sover hver for sig, så kan I godt prøve at flytte ham nu. Det er et fint tidspunkt aldersmæssigt at forsøge sig på. I skal dog være opmærksomme på og parate til at tage ham tilbage i soveværelset igen, hvis det viser sig at han atter får brug for det. Mange børn vil i 8-10 måneders alderen ofte samtidig med at de begynder at kravle have behov for deres forældre om natten og det skal der være plads til. Modsat, så kan det også være at I netop ved at flytte ham nu får ham lært at sove på eget værelse og gør ham så tryg ved dette, at I kommer fint igennem separationsfasen og det kan være et forsøg værd :)
Håber du/I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











