Svar: Vågner stadig mange gange om natten - 9 mdr.
Kære Du
Der er naturligvis altid nogle børn, som vokser sig til gode søvnvaner. De kan have gode forældre, der er der for dem, giver den omsorg der er nødvendigt, som skaber de nødvendige rutiner, giver den rigtige mad, søger for den rigtige aktivitet osv. osv. forældre som gør alt, hvad der er nødvendigt for at sove godt - man gør alt og alligevel synes intet rigtigt at virke. Ja sådan er det, desværre og så må tiden arbejde for en ... og måske er det tilfældet hos jer.
Men om ikke andet, så må det give jer en ro at vide, at I har gjort hvad I kunne og at tiden så må arbejde for jer, I kan ikke gøre mere :)
I skal naturligvis forsøge at bibeholde de gode vaner I allerede har fået skabt. Det vil sige rutinerne med at sove i egen seng, holde amningen på et reelt behov og ikke begynde at øge dette så han søger brystet unødigt om natten. Give grød, bad, sikre at rytmen om dagen passer bedst muligt osv. så alt er som det bør være og holde fast i det. For det skal nok give pote på et tidspunkt ...
I skal være opmærksomme på om han kan have problemer med ørerne, med tandfrembrud eller lignende, som kan gøre at han vågner om natten og har det bedst med at være på højkant.
I skal også være opmærksomme på om han nogle gange kommer til at powernappe om eftermiddagen. Det kan være hvis I er oppe at handle og han falder i søvn i bilen og i tiden fremover kan det være bag på cyklen eller i bilen på vej hjem fra dagpleje eller vuggestue. Hvis han powernapper omkring kl 16, også selvom det er kort tid, måske bare 20 minutter så kan der faktisk ske det, at han får en opvågning midt nat, hvor han tydeligt ikke kan sove, men virker frisk og i vigør ...
Det er også sådan at vi har et naturligt dyk og et peak netop kl 15-16 og kl 03/04.
Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres dreng naturligt sover og perioder hvor han er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når ...
... han er træt og falder i søvn og varer til han spontant vågner op, fordi han ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03 og det er derfor det ofte er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt end det f.eks. er at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap og hvis vi ikke får en så klarer vi det ofte med lidt sukker og en kop kaffe, når vi er voksne, hvor børn ofte har brug for en lur ...
Når man ser på vores rytme over et døgn, så er det altså et peak f.eks. kl. 03/04 om natten, hvor vi sover let og gerne står op, hvis vi skal tisse osv. og det modsatte dyk om dagen omkring kl. 15/16, hvor vi ofte er trætte og godt kunne have brug for et hvil.
Det sker nogle gange, at børn har et søvnmønster, hvor de tydeligt er trætte netop kl 15/16. Nogle sover måske stadig middagslur her og andre tager en powernap og hvor man så også ser at barnet vågner op og er aktiv kl 03/04 om natten, - som tilfældet lyder til at være hos jer. Der kan altså være en sammenhæng mellem hans dyk om dagen og hans peak om natten ... Igen en forklaring på hvad der sker, som naturligt ikke løser jeres problem, men som bekræfter, at det ikke er alt du kan gøre noget ved, der er nogle gange at børn vokser fra tingene - og igen er det bare vigtigt at man ikke skaber dårlige vaner, i den vågne periode. I skal f.eks ikke begynde at servere mad for ham på det tidspunkt, for så vil han begynde at vågne fordi han er sulten ... :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker og ord lidt videre og at det giver lidt ro med på vejen :) Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika











