Svar: Sengetid aften
Kære Camilla
Dejligt at høre at du har min bog om børn og søvn og rigtig dejligt at det er din "bibel" på natbordet :) Så behøver jeg ikke starte helt fra Adam og Eva i min forklaring ...
Jeg kunne forestille mig at jeres dreng lige nu er meget vågen og urolig om aftenen og har svært ved at overgive sig til søvnen, fordi han har brug for at få sat din mælkemængde lidt op. Han er sandsynligvis rent fysisk ved at være så stor, at han har behov for mere mælk og han er sandsynligvis også så opmærksom på verden og på at opleve i løbet af dagen, at han der "slatspiser" lidt og ikke bliver fyldt helt godt nok op. Jeg kunne derfor godt forestille mig, at du, hvis du forsøgte at amme ham mere i løbet af dagen, ville mærke en forskel om aftenen.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne amme ham fra begge bryster mellem hver lur, både for at øge din mælkemængde og for at sikre ham lidt ekstra mælk. Du kan med fordel gøre det, at du ammer fra det ene bryst, når han vågner af en lur. Herefter skal I lege, pludre, være aktive og han skal stimuleres rigtig godt både mentalt og motorisk og så skal han skiftes - og så skal han ammes fra modsatte bryst, inden du så putter ham igen.
Det vil også være helt okay, hvis du om aftenen lægger dig ...
... med ham og ammer ham i søvn - i jeres seng. Nedrullede gardiner, køligt soveværelse, dæmpet belysning - det vil hjælpe ham til at koble fra og overgive sig til søvnen og det kan være med til at gøre at han sover videre og ikke vågner op efter kort tid. Han har sandsynligvis behov for at blive puttet ca. 21.30 som du fornemmer, når han har sovet mellem 18-19. Det vil være sandsynligt at han skal sove efter ca. 2 ½ - 3 timers vågenhed.
Han skal sandsynligvis ikke puttes meget før, da han sover sidste lur som en tidlig aftenlur - men i takt med at han bliver ældre og denne lur ligger tidligere og tidligere, så vil han naturligt også kunne blive puttet tidligere om aftenen.
Der vil naturligt kunne være aftener, hvor han er rigtig træt og har brug for at sove mere og hvor du godt kan prøve at lægge dig med ham og amme ham i søvn allerede kl 20-20.30, simpelthen fordi der er sket meget den dag og hans søvnbehov derfor er øget. Det vil også være helt fint og det må du gerne gøre. Du kan amme ham igen inden du selv går i seng og så flytte ham over i egen seng, når du skal sove, hvor han så kan starte natten lidt for sig selv og du også kan få lidt gode sammenhængende timer :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











