Annonce

Annonce

Svar: Store udfordringer med at drikke af kop


5. januar 2012

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at I allerede har forsøgt en del, både med snapseglas, almindelig drikkekop og tudkop - og I har også prøvet at give jeres dreng forskellige ting at drikke, for at se om det var smagen ... Det er nogle fine overvejelser og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.

Som udgangspunkt er det vigtigt at han får sine to flasker indtil han er 12 måneder. Disse to flasker bør indeholde modermælkserstatning og ikke sødmælk! Det er vigtigt at han får mme, fordi det sikrer ham jern nok og forebygger derfor at han får blodmangel i sit andet leveår. Han kan lære at drikke sødmælk af en kop, når han bliver 1 år eller han kan få sødmælk af kop til sin morgen og aftengrød, ved siden af de to flasker dagligt.

Modermælkserstatningen - hvoraf han bør få mindst 400 ml dagligt fra nu og til han som sagt er et år, tilfører ham ud over jern, vitaminer osv. også et vigtigt dagligt væskeindtag. Det er helt naturligt at han har brug for sine flasker for at få væske nok, de fleste børn vil ikke kunne drikke nok af en kop alene :)

Det er rigtigt at hvis du fjerner flaskerne, så vil han naturligt blive mere tørstig, men det gøre desværre ikke nødvendigvis at han så også drikker meget mere af en kop - slet ikke, hvis han har rigtig svært ved at drikke af koppen :) Og da han har tendens til at have gullig urin, så er det rigtig vigtigt at du er opmærksom på hans væskeindtag - hvilket du jo netop er, det er jo derfor du skriver :)

Et snapseglas er ofte godt at starte med, som I har gjort. Og en tudkop er også en god idé. Jeg vil her anbefale jer at forsøge med en helt almindelig gammeldags type, ...


Annonce

... med to hanke og et låg der kan tages af. Der skal ikke være ventil eller andet i koppen, det skal være sådan at væsken løber ud, når koppen tippes.

De to hanke er vigtige fordi du skal prøve at lære ham at holde koppen med begge hænder selv. Det vil være rigtig dejligt for ham at kunne dette og når han nogle gange drejer hovedet og afviser koppen, så er det ikke nødvendigvis fordi han ikke er tørstig eller kan drikke lidt, men fordi han vil selv. Og her er en kop med to hanke rigtig god. I starten skal du lade tuden være på koppen, så han kan styre det, men i takt med at han bliver ældre, så kan du stille og roligt prøve at tage den af og så lære ham at drikke selv uden.

Du kan også prøve at lade ham drikke af en kildevandsflaske, både med og uden tut. Når I er på tur, kan det faktisk være praktisk, hvis han vil drikke af en sådan og det vil en del børn faktisk gerne. Det synes det er sjovt og mere interessant end at drikke af en kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

En mulighed er også at prøve at lære ham at drikke af et sugerør. Det har jeg faktisk set børn mestre i jeres søns alder og det kan være et forsøg værd. Han lærer det bedst ved at I køber en lille brikjuice og presser lidt op i sugerøret, så han kan smage at det er der og pludselig så drikker. Han skal naturligvis ikke have juice eller saft af brik hver dag, men en gang imellem netop for at sikre ham væske nok og hvis I er på tur, så er det en mulighed.

Og så er der jo det med smagen. Hvis han godt kan lide mandariner, så kan du prøve at lægge lidt mandarinbåde i vandet og lade det afgive lidt smag, så vandet bliver naturligt sjovere at drikke ... :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce