Annonce

Annonce

Brev:

Vores søn powernapper 1-2 gange dagen og spiser umiddelbart begrænset


5. januar 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Vores søn powernapper 1-2 gange dagen og spiser umiddelbart begrænset

Hejsa Helen

Det er svært at begrænse os til noget konkret, da vi tror, at der er en vis sammenhæng mellem tingene.

Vi har gennem de sidste 6 måneder læst en masse indlæg i brevkassen og derigennem fået svar på praktisk taget alt, når vi har været i tvivl om noget, hvis de ikke lige stod skrevet i nogen bøger. Mange tak for en kanon brevkasse!

Derudover har vi også købt din udviklingsbog samt lånt søvnbogen på biblioteket, vi har dog også lige købt den på nettet sammen med madbogen, så vi venter spændt på dem. (Jeg kan nemlig godt lide at sætte mærker i bøgerne ud for vigtige og relevante ting).

Vi kan begge to godt lide dine bøger og din holdning til tingene. Vores sundhedsplejerske rådede os til at lade vores søn græde sig selv i søvn, og hun sagde til os, at vi jo bare kunne forlade rummet, hvis vi ikke kunne holde ud at høre på det. Det var dråben for os! Vi lytter ALDRIG til de andre mere, da de gang på gang siger noget, som vi er inderligt imod.

Han har siden fødslen kun sovet 1 gang om dagen i ca. 20 minutter, selvom dagen startede kl. 7 og han kom i seng kl 20. Efter han blev 5 måneder, så er han begyndt at sove 1-2 lure om dagen, og de varer alt mellem 20 minutter og 2 timer, og dagen starter mellem kl. 7-9, og han sover først mellem kl. 21-23. Hans ene lur er som oftest 20 minutter om dagen.

Nu er vi dog lidt på bar bund med en del ting hos vores søn, så vi spørger dig til råds.

Jeg har gennem den sidste måned prøvet at skrive ned, hvordan en dag foregår hos os, men der er aldrig to dage som er ens, så kan jeg ikke skrive noget ”system” ned til dig. Jeg har derfor bare herunder skrevet, hvordan netop denne dag gik. Det skal nok nævnes, at jeg starter på arbejde imorgen, og at min mand har gået hjemme hos mig og vores søn den sidste 2½ måned, men at han nu skal gå alene hjemme til medio april. Det er super dejligt, at det kunne lade sig gøre, at vi kan dele barslen på den måde.

Vores søn er 6 mdr i næste uge, han er 75 cm lang og vejer 7,9 kg. Han er en meget glad dreng, som griner og smiler hele dagen med undtagelse af aftenen ved puttetid, som nok skyldes at han er overtræt. Han har udviklet sig hurtigt (det syns alle mødre jo) og han er meget på hele dagen, hvor han nu er igang med at rokke på knæene en stor del at hans legetid. Han kravlede nytårsaften, men dagen efter havde han glemt det, så nu starter han helt forfra.

Han får ikke flaske og bruger ikke sut. Vi har prøvet, at far gav ham flaske, men da han derefter konstant bed mig hårdt i brystvorterne, så holdt vi op med det. Brugen af sut er jeg personligt imod, da jeg hellere vil lytte til ham og høre på hans pludren/snak, hvad der er galt med ham, og ikke mindst hvad han vil / ikke vil, og det mener jeg, at sutten til dels sætter en stopper for.

Vi er forresten også imod, at børnene skal sove udenfor i deres barnevogn; vi er jo det eneste land i verden som gør det, og vores hus har mindst lige så godt indeklima, som der er udenfor, idet vi har fået installeret udluftningssystemer, da vi fik det bygget. Lucas sover dermed indenfor, medmindre vi har været ude og gå en tur i barnevognen, hvor han meget sjældent gider ligge ned, men helst vil sidde op og se på verden, mens vi kører afsted. Han vil absolut ikke gå glip af noget i dagstimerne, hvilket også ses når han bliver puslet, idet han ikke gider ligge på ryggen, så vi er nu begyndt at øve os i alternative måder at give ble og tøj på, da han helst vil ligge på maven.

Han sidder altid og spiser i sin triptrap højstol med babyindlæg, og han kan rigtig fint holde sin balance og ranke ryggen, så vi bruger ikke skråstol eller andet i den tid, hvor han spiser sin grød/mos. Han ammes stadig meget.

Vi er lidt i tvivl om, om han får nok at spise, om han leger for meget alene og om han får nok søvn til at restituere sig? Han sover jo knapt i løbet af dagen.
Kort sagt, om det hele er ok, eller om du mener, at vi skal ændre på noget. Vi har dog store problemer omkring putning til nat, og det er primært her, at vi håber, at du kan komme med nogle konkrete guldkorn.
Du er nok ikke i tvivl om, at vi er førstegangsforældre :)

Vores dag:

Kl. 21 - Faldt i søvn og kom over i egen seng.
Kl. 24 – Klynkede og blev ammet til ro i mors seng og kom over i egen seng igen.
Kl. 1.30 – Vågnede med mareridt (græd højlydt / skreg) og og blev ammet til ro i ca. 10 minutter, sov videre i mors seng, da jeg var for træt til at bære ham over i egen seng.
Kl. 4.15 – Vågnede og blev ammet en smule. Sover videre hos mor i sengen.
Kl. 8.45 – Det ringede på døren og vi stod op.
Kl. 9 – Fik tøj på og blev skiftet af far (tis i bleen) og lå herefter på gulvet i stuen på maven og legede selv.
Kl. 9.45 - Fik kartoffelmos med broccoli og blomkål (50 mL) samt drak vand af tudkop (30 mL)
Kl. 10.15 – Maden blev pakket væk, da han ikke ville spise mere, og han fik tørt tøj på. Øvede sig i at kravle iført body og ble inde på vores madras.
Kl. 10.45 – Ammes i søvn i mors seng.
Kl. 11.10 – Halvsover og lægges over i egen seng.
Kl. 11.30 – Vågner og skiftes (har lavet lille hård afføring)
Kl. 11.40 – Fik lidt vand af tudkop (10 mL) og lidt frugtmost (10 mL) til at vågne op på, men ville ikke rigtigt spise eller drikke mere. Ofte spiser han dog mere til frokost.
Kl. 12.00 – Hænger på fars skulder, leger herefter på maven/knæ alene.
Kl. 12.45 – Bliver skiftet ...


Annonce

... (tis)
Kl. 12.55 – Leger på maven med legetøj.
Kl. 13.05 – Ammes i ca. 2 min hos mor (slukker tørsten).
Kl. 13.10 – Legede med sin pegebog med mor og bladrer selv siderne frem og tilbage.
Kl. 13.30 - Ammes i søvn i mors seng, men han vågnede, da han kom over i egen seng, hvor han ligger i 20 minutter og pludrer med sig selv. Han er tydeligt træt, men vil ikke finde ro i sig selv til at sove.
Kl. 14.20 – Leger med mor og far i sengen på maven og møvede sig rundt efter legetøj og gumlede på det.
Kl. 14.50 – Fik ren ble (tis)
Kl. 14.55 – Ligger på maven og leger også flyvetur med far.
Kl. 15.30 – Er stadig tydeligt træt, kører i stuen (det stormede og regnede meget udenfor) i barnevognen i 5 minutter og falder i søvn.
Kl. 17.15 – Vågnede, fik ren ble (tis) og fik en meget kort amning (gad ikke ammes).
Kl. 17.40 – Leger selv på maven i kravlegården med legetøj, mens mor og far laver aftensmad.
Kl. 18.00 – Fik risgrød med en klat frugtmos (ialt 100 mL) og drak vand af kop (30 mL).
Kl. 18.40 – Klædes af og kommer i sit aftenbad (del af putteritual), hvor han sidder med far og leger selv med sine ænder.
Kl. 19.00 – Leger med mor og far i sengen på maven i ble og rokker meget på knæ. Får herefter nattøj på.
Kl. 19.25 – Leger på maven i kravlegården, da han ikke gad at blive ammet før og har stadig meget energi.
Kl. 20.00 - Ammes i søvn, men vågner kl. 20.30, da han rykkes over i egen seng. Herefter går mor med ham, far går med ham, mor forsøger at amme ham, far lægger ham i egen seng og får ham til ro. Pludselig er klokken 21.45, og vi får ham langt om længe til ro ved at blive ammet hos mor og falder i søvn.
Kl. 22.15 – Sover og kommer over i egen seng.

Normalt ville vi gerne have, hvis hans aftensritual kunne være: at han kunne spise aftensmad, blive badet, sunget for og få læst godnathistorie samt ammes i søvn og dermed sove senest kl. 21 i egen seng.
Vi har en overgang prøvet dette, men han havde for meget energi, og det var først efter næsten en times leg på maven med os begge to, at vi fik kørt ham træt nok til at kunne ammes og derefter sove. Han er ellers klar til at sove for natten, når klokken er omkring 20, men han vågner jo, når han kommer over i sin seng, der ellers er forvarmet.

Når han bliver træt og gør tegn til at ville sove, plejer han gnide øjne og gabe samt at kaste hovedet fra side til side. Hvis han ligger ved siden af mor, så plejer han at banke hovedet ind i brystet og derefter sove. Når han ligger i egen seng, plejer vi at ligge en ekstra dyne/tæppe ved hans hoved, som han kan banke hovedet ind i.

Vi går til babysvømning med ham hver uge, hvilket han elsker, og han sover som regel hele vejen hjem (20 min) i autostolen herefter, men vågner desværre når vi forsigtigt prøver at bære ham ind. Har du nogen gode råd? Vi er jo ikke meget for at lade ham sove i bilen i autostolen, når vi først er kommet hjem.

Han er ved at få tænder, så vi bruger en gummitandbørste til at gnubbe med mange gange om dagen, og han leger også selv med den og gumler/savler løs. Der er en på vej i overmunden og en i undermunden.

Vi synger og danser med ham i løbet af dagen, han elsker også at stå op, og han får også en del svingture i alle mulige retninger incl. hovedet nedad for at styrke balancen og rummelighedsfornemmelsen (eller hvad det nu hedder). Denne form for stimulering lader ikke til at gøre ham træt.

Vi har prøvet at give ham modermælkserstatning af tudkop, men han vil helst bare have vand. Vi kan til nøds blande lidt vand i modermælkserstatningen, hvor han så gerne vil drikke det. Vi har prøvet 2 forskellige mærker (Nan1 og Beauvais) de sidste 2 måneder, men vand er klart det, som han bedst kan lide. Vi køber grød og mos på glas og pulver, men målet er at lave grød selv og senere hen spise sammen med os med vores mad.

Vi har prøvet at give ham ½ banan, men han var ved at kløjes i den, da han bed at stykke af, så moderen var ved at græde. Hvordan skal vi give ham mad i hånden, og hvilket er bedst egnet til at holde selv – uden at kløjes i det. Vi er jo bange for, at han får det galt i halsen og bliver kvalt. (Især da vi begge har haft hvert vores mareridt om netop dette). Han kan godt lide agurkestænger.

Vi vil gerne høre om du har kommentarer og råd til vores problemer. Vi tænker, at det er især er flg. situationer, men måske vi har overset noget:

1) Bliver ammet af mor, men vågner næsten altid, når han kommer over i egen seng, selvom den er foropvarmet. Hvad kan vi gøre? (Han kan ikke lide at blive holdt fast/svøbt).

2) Får han nok at spise i løbet af dagen? Jeg har prøvet at skrive antal bleer i løbet af dagen.

3) Er det muligt og er der behov for, at skabe fastere rammer omkring tidspunkt for middagslur og spisning? (Det eneste faste pt. i ovenstående dagsplan er, at vi spiser omkring kl. 18 og herefter starter putteritualet).

4) Vi vil helst ikke holde ham fast på ryggen ved bleskift, men har du nogle gode råd til, hvordan han kan ligge roligt og ikke konstant vende sig om på maven?

5) Skal han lære at drikke modermælkserstatning? Eller er vand ok?

6) Hvilket mad kan han spise selv og gumle i allerede nu – uden at kløjes i det, så forældrene ikke bliver for nervøse?

Vi har samlet en del sammen, som du nok kan se. Vi beklager, hvis vores brev er for langt og uoverskueligt.

Tusinde tak for en kanon brevkasse.

Hilsen Lucas’ forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.

Vuggestue eller hjemmepasning

Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.

7.5 måneder datter meget knyttet til mig

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce