Svar: Hvad skal vi give som andet måltid?
Kære Malene
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at det går rigtig fint med skemaden hos jer og det lyder som om at du har ramt det rigtige tidspunkt at starte på. Det er rigtig dejligt:)
Det er stadig vigtigt at jeres datter får masser af mælk. Hun har brug for mælk (bryst eller flaske) 6-7 gange i døgnet og derudover kan hun så få skemad. Du må meget gerne begynde at give hende skemad to gange dagligt, det vil sige til frokost og til aften.
Det er fint at du er startet med ris- og majsgrød. Du må gerne begynde at variere så hun nu får grød af hirse, boghvede og quinoa. Disse grødtyper laves ofte på flager og det vil give en mere "fnugget" konsistens, som hun stille og roligt vænnes til.
Du må også meget gerne begynde at give hende lidt mild frugtmos som topping på grøden, så du på den måde også varierer smagen yderligere. Frugtmosen er også med til at holde maven igang naturligt og det er vigtigt at maven hjælpes lidt på vej, nu hvor hun øges i skemad.
Det er dog stadig mælken der er hendes hovedindtag og derfor er det vigtigt at hun får mælk nok. Det betyder at det er bedre at du giver hende ½ dl. skemad to gange dagligt og hun så drikker sin mælk, end at du giver hende 1 dl. skemad og hun så afviser mælken efterfølgende.
Når du giver skemad om aftenen, så vil det være godt at give hende grøntsagsmos. Det vil ...
... være godt at starte med de milde grøntsager som kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash. Hvis I spiser nogle af disse grøntsager selv, så kan du lave mos af disse, så I på den måde naturligt begynder at spise mad, der tager udgangspunkt i samme mad :)
En dagsplan for et barn på 5 måneder med to måltider skemad, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover videre, vågner evt. med lille amning, når dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes eller flaske
Sover dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Ammes eller flaske. Mange børn begynder først at kunne undvære dette mælkemåltid i 6 måneders alderen.
Jeg vil anbefale dig at købe min nyeste bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner, kan læse om alle fødevarerne og bliver guidet igennem trin for trin, måned for måned, hvordan du kommer videre. Fra nu og til din datter er 18 måneder gammel :)
Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











